Debat

FDM: Teknologien er den eneste reelle løsning på transportens klimaudfordring

Hvis transportsektorens CO2-udledninger skal reduceres, skal vi fokusere på persontransporten. Samkørsel og elbiler vinder frem, og så skal vi støtte ladeinfrastrukturen. For løsningen er teknologi fremfor skatter og afgifter, skriver Thomas Møller Thomsen.

At mindske danskernes transportbehov er imidlertid en
vanskelig og samfundsøkonomisk tvivlsom øvelse, fordi når det går godt i Danmark, kører vi mere.
Men der er alligevel områder, hvor der kan CO2-reduceres, skriver Thomas Møller Thomsen.
At mindske danskernes transportbehov er imidlertid en vanskelig og samfundsøkonomisk tvivlsom øvelse, fordi når det går godt i Danmark, kører vi mere. Men der er alligevel områder, hvor der kan CO2-reduceres, skriver Thomas Møller Thomsen.Foto: Pressefoto
Thomas Møller Thomsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Personbiler udgør halvdelen af transportens CO2-udledning og er derfor et vigtigt område, når det gælder diskussionen af, hvordan transportsektoren kan hjælpe med at nå klimamålet. En hurtig reduktion her og nu af transportens udledning af klimagasser er imidlertid vanskelig og dyr.

Den er vanskeligt, fordi det vil kræve ændringer af manges adfærd, og den er dyr, fordi teknologien endnu ikke er helt på plads.

Fakta er, at otte ud af ti persontransportkilometer tilbagelægges i bil.

Det er på trods af, at vi i Danmark har haft – og fortsat har – nogle af verdens højeste bilafgifter, og selvom vi i internationalt perspektiv både har en god kollektiv trafik og ofte fremhæves som en cykelnation.

Alligevel er det altså bilen, der er krumtappen i danskernes transport, og derfor er det også på bilområdet, at en stor del af løsningen på persontransportens klimaudfordringer først og fremmest skal findes.

Tre veje til at reducere udledningen fra personbiler
Reelt er der tre veje til en lavere CO2-udledning fra persontransporten: Vi kan nedsætte vores transportbehov, vi kan skifte transportform til noget mere klimavenligt, eller vi kan mindske klimabelastningen fra bilerne.

Temadebat

Inden sommerferien indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en ny plan for investeringer i infrastrukturen frem mod 2035.

Aftalen ændrede ikke andet end decimaler i den samlede CO2-udledning fra en transportsektor, der i år udleder flere klimaskadelige gasser, end den gjorde i 1990.

Frem mod 2030 ventes udledningerne at falde med cirka to millioner ton, men hvis sektoren skal bidrage på lige fod med andre dele af samfundet i forhold til at nå målsætningerne i klimaloven, skal der mere til.

Altinget giver i en temadebat ordet til en stribe debattører, der vil diskutere, om og hvordan transportsektoren kan nedbringe sin CO2-udledning frem mod 2030.

Hvor store reduktioner det realistisk at nå? Løser teknologiudviklingen problemet af sig selv? Skal den understøttes yderligere og i så fald hvordan? Eller skal der mere skrappe midler til, hvis vi skal nå i mål med klimamålsætningen?

At mindske danskernes transportbehov er imidlertid en vanskelig og samfundsøkonomisk tvivlsom øvelse, da økonomisk vækst og trafikvækst hænger tæt sammen. Når det går godt i Danmark, kører vi mere. Dermed ikke sagt, at der ikke kan ”hentes noget” her.

Det seneste halvandet års corona-nedlukning har vist os, at mange kan klare en del af arbejdet hjemmefra, og at onlinemøder kan erstatte nogle fysiske møder. Vi kan også tage vores transport i fritiden op til overvejelse. Det er ingen hemmelighed, at netop ærinde- og fritidskørsel har været voksende i en længere årrække.

Der er også dem, som med afgifter eller forbud vil reducere biltrafikken. Her er udfordringerne imidlertid, at vi i Danmark allerede har et meget højt afgiftsniveau, og at flere forbrugsrelaterede afgifter har en social slagside, hvis de står alene.

At skifte transportform er en anden mulighed. Navnlig i de større byområder vil bedre kollektiv trafik og endnu bedre forhold for cyklister givetvis være et godt alternativ til bilen. Men det er næppe noget, der for alvor flytter transportvanerne på landsplan eller for alvor mindsker CO2-udledningen.

Her kan en bedre udnyttelse af de eksisterende biler ved eksempelvis samkørsel være en anden mulighed, og den kan især være relevant i de områder, hvor manglen på gode kollektive forbindelser gør, at stadig flere køber egen bil.

Teknologien til at facilitere samkørsel er allerede klar i form af smarte samkørselsapps, men et forældet skattesystem og stive regler for, hvad kommuner og trafikselskaber må støtte, står i vejen for, at vi kan udnytte potentialet fuldt ud.

Vi skal udvide ladeinfrastrukturen
Det er i FDMs optik derfor det sidste ”håndtag”, man for alvor bør dreje på. Nemlig det, der gør kørslen mindre klimabelastende og på sigt klimaneutral.

Her er det naturlige fokus på elbiler, der allerede i dag er en god klimaløsning og som kun vil blive bedre i takt med udbygning af grøn strøm. Netop ’grønne’ biler tror vi i FDM må bære hovedparten af klimaløsningen for personbilerne. Danskerne viser allerede en meget stor interesse, og hver tredje nye solgte bil er lige nu en helt eller delvist elektrificeret bil.

Spørger man de mest klimakorrekte, køber danskerne dog de forkerte biler – opladningshybriderne. De er åbenbart ikke ’grønne nok’ og bør derfor igen pålægges ekstra afgifter. En besynderlig logik for højere afgifter på opladningshybrider får næppe danskerne til i stedet at købe elbiler, men nok snarere benzin- eller dieselbiler.

Mulighederne er talrige, men endnu højere skatter og afgifter, der bare lægges oveni, bør ikke være en af dem.

Thomas Møller Thomsen
Direktør i FDM

FDM har tiltro til, at der nok skal komme masser af elbiler og også de ’rigtige’ af slagsen. Men skal de for alvor vælges til, er forudsætningen en ladeinfrastruktur, som forbrugerne har tillid til, både hvad angår kapacitet og tilgængelighed og i forhold til en gennemsigtig og rimelig prisstruktur.

Her kan markedet næppe selv komme i mål hurtigt nok, og derfor er det FDMs anbefaling, at der åbnes for, at staten og kommunerne spiller en mere aktiv rolle i forhold til udpegning af ladelokationer, støtte til det dyre underjordiske ledningsarbejde og udbud af operatørrollen.

Det vil også være nødvendigt, at konkurrencemyndighederne holder et vågent øje med markedet.

Alternative brændstoffer fremfor afgifter
Endeligt er der jo alle de eksisterende fossildrevne biler, som der stadig vil være rigtigt mange af i 2030. Her burde der komme mere fokus på alternative brændstoffer.

I stedet for at pløje biomassen ned eller futte den af til varme vil den kunne gøre langt mere nytte i personbilerne, indtil elbilerne er klar til at tage over. Halm og vindmøllestrøm kan eksempelvis blive til det langt mindre CO2-belastende metanol, der kan bruges i en almindelig benzinmotor.

Mulighederne er talrige, men endnu højere skatter og afgifter, der bare lægges oveni, bør ikke være en af dem.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00