Fra åbenmundet værdikriger til regeringens mest ukendte minister: “Mit succeskriterie er ro i butikken”

Støjen er dæmpet

Ikke så overraskende svarer Thomas Danielsen selv ja, når man spørger.

Men det har krævet tid at sætte sig ind i sagerne, forklarer han. Og selvom flere — inklusive ham selv — er glad for at fremhæve hans baggrund som lastbilsmekaniker, var Thomas Danielsen faktisk helt grøn på området, da han blev udnævnt som transportminister for et år siden.

Derfor fik ministerbilen hurtigt kilometer i hjulene. Den nye transportminister ville ud at se hvert enkelt infrastrukturprojekt i landet og besøge alle de relevante aktører for at danne sig et overblik over sine vigtigste arbejdsopgaver.

“Der er forskel på at sidde og læse et notat med en lang liste af ønskesedler og så at komme ud i virkeligheden og snakke med dem, det handler om. Der kan du hurtigt mærke, hvad der er deres allervigtigste prioritet, og det gør mit arbejde nemmere.”

De mange møder med transportområdets aktører, har efter ministerens egen mening gjort, at der er kommet ro over omdiskuterede sager som Lynetteholmen og den store mangel på køreprøver, som fik kørelærere landet over til at råbe op i sommers. Her har ministeren blandt andet været ude og sige, at it-systemet for køreprøver skal skiftes ud, og at man skal lave et midlertidigt manuelt system, mens en langsigtet plan bliver lagt.

“Lynetteholmsprojektet har støjet enormt meget, inden jeg blev minister. Det er ikke meget, man hører om det nu, selvom vi går i gang med fase 2 nu,” siger han og uddyber:

“Der har også været utroligt meget støj omkring manglen på køreprøver, og der blev stablet en hel demonstration på benene i april, fordi folk var så vrede. Men sidste gang en journalist ville snakke med mig om det, blev de nødt til at aflyse interviewet, fordi de ikke kunne finde nogen vrede kørelærere.” 

“Keep it simple”

Danielsen understreger dog, at hans ministertid ikke har været uden ideologiske visioner, og mottoet “keep it simple” går igen adskillige gange i løbet af min dag med transportministeren.

“Problemerne opstår jo oftest, når vi politikere laver unødige regler,” siger han.

Thomas Danielsen peger hurtigt på sin nye lov om ø-taxaer som et af de seneste spadestik på vejen mod en mere liberaliseret transportsektor.

“Min nye lov om ø-taxaer bliver af nogle kaldt for Uber på speed. For der er ingen regler overhovedet.”

Du bliver ikke bekymret for, at man ikke stiller nogen krav eller regler til, hvem der må køre de her taxaer på øerne?

“Nej, tværtimod er det et godt eksempel på et samfund, der har brug for stor fleksibilitet for at få tingene til at fungere. Jeg har svært ved at se, at der skulle være nogle kriminelle, der vil udnytte en ordning som den her i de små øsamfund,” siger han.

Han hopper hurtigt videre til at snakke om endnu et bevis på hans opgør med reglerne i transportsektoren: Den nye postlov.

Fremover skal postservicen i Danmark nemlig styres af det frie marked og foregå uden statslig indblanding, og hermed mister PostNord sin særlige rolle på postmarkedet.

“Liberaliseringen af postloven er kæmpestort. Nu bliver det billigere for alle at levere breve og pakker i hele Danmark,” siger han og tilføjer:

“Der var ingen, der troede på, at det kunne lade sig gøre. Det har været en stor ideologisk kampplads. Men vi kommer længere, hvis alle pakker ideologierne lidt væk og har fokus på at lave kompromisser.”

De flotte resultater er der altså nok af.

Der er bare lige ét problem. Måske lidt flere end et. 

Uroen simrer

Postloven bryder nemlig med illusionen om et transportministerium uden store kontroverser.

Så sent som i starten af december truede Sverige nemlig med at sagsøge Danmark, da den nye postlov ifølge nabolandet går imod både den svenske stats og PostNords interesser. Og aftalen har også fået kritik fra blandt andre fagforeninger, der påpeger, at det bliver dyrere for dem at sende medlemsblade ud.

Og uroen stopper ikke her.

Den kilometerbaserede vejafgift har også voldet ministeren problemer.

Meldingen om at lastbiler fremover skal betale en afgift, målt efter hvor langt de kører, fik nemlig flere lastbilchauffører op i det røde felt.

Afgiften udløste demonstrationer foran Christiansborg og kartoffelkaos på Storebælt, hvor en lastbilschauffør hældte over 17 tons kartofler på motorvejen i protest, samme dag som aftalen skulle behandles i Folketinget.

Men over de seneste måneder er der sket noget, mener Thomas Danielsen. Han har været på rundtur med brancheorganisationen ITD for at snakke transportpolitiske ambitioner og ikke mindst for at klinke skårene med de vognmænd, han gjorde sig uvenner med i sine første måneder som minister.

Det er derfor, at vi sidder i bilen og nærmer os transportvirksomheden Vendelbo Spedition i Hjørring, hvor et af de sidste arrangementer på rundturen bliver holdt.

"Jeg havde faktisk enormt svært ved at finde den gode dialog med vognmændene i lang tid. Men især efter de her møder rundt i landet, kan jeg mærke, at der er kommet en anden accept omkring afgiften, og at den er kommet for at blive,” siger Thomas Danielsen.

Trætte af politikernes ensidige fokus

Stemningen er da også god nok, da ministeren træder ind ad døren i Vendelbo Speditions hal. Der er fyret op for grønne lys i hallen for at signalere, hvor omstillingsparat branchen er, og lettere forsinket kommer en el-lastbil kørende og holder klar ude foran som det gode eksempel.

Små logoer med “Jet Transport” og “vognmand Carsten Lund” på siden af skjorten afslører, at de fleste af dagens gæster er vognmænd og lastbilchauffører. Og ikke alle er lige så glade som transportministeren, når kilometerafgiften bliver nævnt.

En af de yngre gæster er en kranbilschauffør, der hurtigt gør det klart, at han ikke har tiltro til nogen af politikerne — det er lige meget, om de er “røde, blå, gule, grønne, tykke eller tynde”.

“Jeg forstår ikke, hvorfor de er så fokuserede på, at el er vejen frem. Prisen på el svinger hele tiden, og det kan vi ikke bruge til noget. Diesel derimod — det er stabilt,” siger han.

Også ejeren af Vendelbo Spedition, Jesper Bundgaard, er frustreret over, hvordan politikerne vil have den tunge vejtransport til at omstille sig. Han kritiserer især, at tungere lastbiler ikke har de samme muligheder for at omstille sig til el som mindre tunge lastbiler.

Problemerne opstår jo oftest, når vi politikere laver unødige regler.

Thomas Danielsen (V)
Transportminister

"Vi er trætte af at høre på, at vi ikke vil omstille os. Det vil vi gerne. Men så må man præsentere nogle realistiske muligheder for os. Det kommer til at tage rigtig lang tid, hvis politikerne bliver ved med deres ensidige fokus på el,” siger han.

Der bliver da også rystet på hovedet blandt publikum et par gange undervejs, mens Thomas Danielsen står på scenen og fortæller om sin politik.

Og da Jesper Bundgaard lufter sine bekymringer om lastbilernes grønne omstilling til ministeren, lyder svaret:

“Der kommer ikke et mirakel fra den ene dag til den anden. Derfor skal en stor del af branchen stadig køre på diesel. Vi bliver nødt til at lade tiden arbejde for den her udvikling, og så forventer vi, at der kommer en ketchup-effekt i 2030,” siger Thomas Danielsen.

Det ser ikke ud til at være helt det svar, flere af de fremmødte i salen havde håbet på.

Så hvordan holder man ro i butikken, når ikke alle er helt lige så glade og tilfredse, som transportministeren gerne vil have det til at lyde?

Lastvognsmekanikeren fra Vestjylland

Da vi sætter os tilbage i bilen, er Thomas Danielsen alligevel optimistisk.

“Mange af de ting, de kommer med, er faktisk håndterbare. Det er bare et spørgsmål om vilje. Og jeg synes det er sjovt at komme ud og tale med dem om det,” siger han.

“Det er noget af det, jeg altid har været fascineret af ved politik. De direkte møder, hvor du kan samle en masse mennesker i en sal og kigge hinanden i øjnene. Det giver en helt anden forståelse mellem folk, end de dialoger jeg kan have gennem pressen,” siger han.

Men når over halvdelen af vælgerne ikke kender dig, kunne du så ikke godt være bedre til at stille dig frem og fortælle om den politik, du laver?

“Jeg fortæller gerne om alt det, jeg laver. Jeg giver bare ikke medierne det, som de helst vil have: Splittelse og konflikt. Det er ikke fremmende for de politiske resultater, og derfor har man også i historien set meget markante ministre, som desværre aldrig har oplevet noget politisk.”

Hvad håber du så, at jeg skriver, at du har udrettet, hvis jeg om ti år skal skrive en artikel om din tid som transportminister?

“Jeg er ikke så god til at svare på den slags spørgsmål. Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg ville blive minister en dag. Hver gang jeg har stillet op til noget, så er det blevet spået til at gå galt. Og så er jeg blevet valgt alligevel.”

“Da jeg blev gruppemand, spurgte folk: Skal det ikke være en rockstjerne, der skal være gruppeformand? Og jeg er ikke en rockstjerne. Men jeg blev valgt alligevel, og nu nyder jeg bare at være transportminister i den tid, jeg har.”

Du siger, du ikke er en rockstjerne. Men Mattias Tesfaye beskrev jo engang sig selv som trommeslageren i baggrunden af bandet. Hvem er du i SVM-regeringens band?

“Jeg er ikke så god til at opfinde den slags billeder. Det er måske derfor, jeg ikke har så nemt ved at bryde lydmuren,” siger han.

“Jeg er jo bare lastvognsmekanikeren fra Vestjylland, så jeg spiller ikke i noget band. Og hvis det har noget med X Factor at gøre, så ønsker jeg det ikke. Jeg gør det så godt, jeg kan, og så må vi se, hvad det bærer til.”