Konservative vil genåbne aftale om elbiler efter valget

BILER: Venstre og Konservative endte uden for den nye aftale om en grønnere bilbeskatning, men står det til Konservative, skal det ikke vare ved. Venstre holder fast i sit skattestop, mens bilimportørerne havde håbet på bred aftale med de borgerlige partier.

Foto: Kåre Albrechtsen
Birk Sebastian Kotkas

Der er altid en risiko for, at politikerne lige pludselig bestemmer sig for at ville ændre nogle ting, men selve strukturen i aftalen er meget mere langsigtet end det, vi er vant til.

Mads Rørvig
Direktør, De Danske Bilimportører

Selvom meget tydede på en bred aftale om bilbeskatningen, blev Venstre og Konservative i 11. time parkeret på sidelinjen.

Fakta
Eldrups elbilkommission
Udgangspunktet for bilforhandlingerne var anbefalingerne fra den såkaldte elbilkommission, som VLAK-regeringen i februar 2019 nedsatte med den tidligere departementschef i Finansministeriet og Dong-direktør, Anders Eldrup, i spidsen.

Efter halvandet års arbejde præsenterede han i starten af september fire modeller for bilbeskatningen, som skulle sikre flere grønne biler på de danske veje. Det skulle vel og mærke ske uden at slå et gigantisk hul i statskassen, der med en årlig tilførsel på omkring 50 milliarder kroner er dybt afhængig af bilafgifterne.

Eldrup anbefalede politikerne at vælge den model, der sigtede mod 750.000 grønne biler i 2030. Et stykke over regeringens første udspil på 500.000, men også langt fra Klimarådets anbefalede mål på 1,5 millioner.

Regeringen vedtog med de tre støttepartier i starten af december den længe ventede elbilaftale, der sætter den overordnede ramme for de næste ti års bilbeskatning. Aftalen skal sikre mindst 775.000 grønne biler i 2030 og vil ifølge skatteminister Morten Bødskovs (S) egne ord "sætte den grønne omstilling op i et helt andet gear”.

Det efterlader borgerlige partier uden direkte indflydelse på den største omlægning af bilafgifterne i mange år, men hvis det står til Konservative, kan det se anderledes ud efter næste valg.

"Jeg kunne godt se, at vi kommer til at lave en ny aftale, hvis der bliver et blåt flertal,” siger klimaordfører Mona Juul (K).

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00