Midttrafik: Vi skal vænne kunderne til, at kollektiv trafik er andet end at stille sig hen til et stoppested og vente

Vi ser lige nu en udvikling, hvor trafikselskaberne er nødt til at spare busafgange væk på grund af en presset økonomi. Det rammer især landområderne, hvor der er færrest kunder, og det er skidt for sammenhængen mellem land og by.

Besparelser skader den kollektive trafik. Bliver én rute sparet væk i et område, tvinger vi de kunder, der har et alternativ, over i privatbilisme, mens vi gør hverdagen svær for de kunder, der er afhængige af kollektive trafik.

Her står vi over for en kæmpeopgave. God sammenhæng mellem land og by er en del af regeringsgrundlaget for både den tidligere og den nuværende regering. Det er en vanskelig opgave, hvor det handler om at udvikle de mest attraktive regionale sammenhænge, men også at finde alternative tilbud til områder med få kunder.

Den åbne flextrafik kan og skal spille en større rolle for mobiliteten i landområderne. Jeg ser flextrafik som et fantastisk tilbud, hvor vi 100 procent tilpasser tilbuddet efter transportbehovet. Vi skal vænne kunderne til, at kollektiv trafik er andet end at stille sig hen til et stoppested og vente på bussen. For eksempel er der flextrafik, som skal bestilles af kunderne og kun kører, når der er et behov.

Allerede fra sommeren 2023 bliver den åbne flextrafik mere attraktiv for kunderne i Midttrafiks område. Flextur, plustur og flexbus har været der længe, men en harmonisering af produkterne har medført ens priser i alle kommuner, adgang til Rejseplanen og en placering sammen med bus, tog og letbane på midttrafik.dk.

Midttrafik forventer, at flere kunder vil benytte sig af flextur, plustur og flexbus, når den nye og lettere udgave af den åbne flextrafik går i luften 26. juni. Samme dag starter en stor markedsføringskampagne op for at øge kendskabet.

Brug for nytænkning 
Helt personligt ser jeg frem til, at flextrafik bliver mere udbredt og mere kendt i den offentlige befolkning i forbindelse med markedsføringen af Midttrafiks flexharmonisering.

Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal kigge den kollektive trafik i sømmene og komme med et bud på fremtidens kollektive mobilitet. Trafikselskaberne i Danmark er glade for, at ministeren har lyttet og lægger op til en bred drøftelse af mobilitetsbehovet i hele landet.

Der er brug for at tænke nyt, hvis vi skal sikre god service i de tyndest befolkede områder af landet

Steen Vindum

Der er brug for at tænke nyt, hvis vi skal sikre god service i de tyndest befolkede områder af landet. Trafikselskaberne er klar til at tage ansvar for nye løsninger og har selv bidraget til debatten med forslag til, hvordan vi kan styrke mobiliteten i landområderne.

Et af forslagene er udvikling af hubs i Danmark, hvilket også var baggrunden for en studietur for Midttrafiks bestyrelse til Groningen i Holland. I regionerne Drenthe og Groningen har man bygget mere end 50 hubs, der sikrer borgerne adgang til kollektiv trafik. En hub er et knudepunkt, hvor borgerne skifter fra egne transportmidler over til kollektiv trafik eller anden delemobilitet, for eksempel cykler. Alle regionens borgere har en hub tilgængelig inden for en radius af 15 kilometer.

Her blev jeg bekræftet i, at der er et virkelig stort potentiale i udvikling af hubs i Danmark. Vi kan samle den kollektive trafik i nogle knudepunkter, som man enten kan køre, cykle eller tage en flextur hen til. Gode cykelskure, sikre parkeringspladser og andre faciliteter vil alt sammen give incitament til at benytte hubs. Bygger vi hubs, hvor flextrafik kan møde den almindelige kollektive trafik, gør vi det lettere for kunderne.

Jeg tror, at lækre hubs kan være vanedannende og ændre borgernes transportadfærd på sigt. Faktisk så meget, at jeg overvejer at kontakte transportministeren med et ønske om, at der årligt afsættes 50 millioner kroner til udvikling af hubs i Danmark. Det er ikke mange penge i det store billede, men det kan gøre en stor forskel for mobiliteten i Danmark.

Det er mit håb, at ekspertudvalget kommer frem til løsninger, der giver trafikselskaberne mere ansvar og økonomisk råderum til at udvikle den kollektive trafik i en mere bæredygtig retning. Til gavn for den fremtidige mobilitet og sammenhængen mellem land og by.