Nabogo: Kommuner med størst behov har sværest ved at komme i gang med samkørsel
Det er vanskeligt at investere i tiltag, der billigt, effektivt og klimavenligt styrker den kollektive transport uden for hovednettet. Samkørsel er noget, de bedre stillede kommuner har råderum til at investere i. Landdistriktskommunerne vil gerne, men der er ikke penge i kassen, skriver Kasper Dam Mikkelsen, der er direktør i samkørselsfirmaet Nabogo.
Kasper Dam Mikkelsen
Direktør, NabogoTrafikselskaberne i Danmark anbefaler, at samkørsel bliver en del af den kollektive transport. Det er helt oplagt, for flere steder er det ikke rentabelt at køre rundt med en tom eller halvtom bus.
Hvad skal der til for at løse den kollektive trafiks krise i landdistrikterne?
Det er hovedspørgsmålet i en ny temadebat på Altinget By og Bolig. I de kommende uger har vi inviteret forskellige aktører til at debattere, hvordan man bedst løser krisen for den kollektive transport i landdistrikterne. For hvad er nogle af de største udfordringer, den kollektive transport står overfor her? Hvad er alternativet til nedlæggelse af busruter? Og er det overhovedet et problem, at ruterne nedlægges i tyndtbefolkede området?
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler. Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].
Busruter kan koste 300 til 500 kroner for kommunen i et tilskud til hver passager, der stiger på. Er det en pendler, kan udgiften blive hele 759.000 til1.265.000 kroner per borger (regnestykket lyder på 10 ugentlige ture gange 253 arbejdsdage gange 300 til 500 kroner). Her viser samkørsel sig som et billigt og bæredygtigt alternativ.
Knap 30.000 danskere - hovedparten i landdistrikter - er brugere af Nabogo. Dét er et udtryk for, at mange ønsker bedre mobilitet og er villige til at gå nye veje. Med rutebaseret samkørsel, hvor brugerne kan stige af og på flere steder på turen, opstår tilgængelige samkørselskorridorer, som er koblet til knudepunkter for kollektiv transport. Og det virker.
I Nordjylland havde vi i Nabogo i 2022 en målsætning om 8.000 samkørsler, men vi landede på 20.000. Det svarer næsten til antallet af plusture (det vil sige flextaxa til et knudepunkt) i regionen. I Danmark har brugerne gennemført mere end 11.000 samkørsler på én måned.
Dén vilje blandt borgerne til at køre sammen kan vi sætte turbo under, hvis der var flere midler til at investere. Derfor har jeg foreslået Folketingets Transportudvalg at øremærke nogle af de mange penge, som bruges på infrastruktur, til samkørsel, der kan styrke den kollektive transport i landdistrikterne. Hvis vi investerer i adfærd, får vi endnu mere for pengene.
Lovgivningen bør desuden opdateres, så trafikselskaberne har metodefrihed til at vælge, hvilke mobilitetsformer, de vil indkøbe. På nuværende tidspunkt er de bundet til klassiske transportmidler som bus og tog.
Nabolandene er foran
Samkørsel og plustur er billige og grønne supplementer til borgere, der bor uden for det kollektive hovednet. Det har en række større projekter (Nordjylland) og mindre pilotprojekter (Syddjurs, Vejle, Faaborg-Midtfyn, Roskilde og så videre) vist.
Både unge, der har langt til uddannelsesinstitutionen, og pendlere, der har endnu længere til arbejdspladsen, er blevet gode til at dele bilturen.
I Danmark er samkørsel noget, de bedre stillede kommuner har råderum til at investere i
Kasper Dam Mikkelsen
I en tid hvor der er krise i den kollektive trafik, og der med højt tempo bliver gennemført lukninger af afgange og ruter, skulle man tro, at kommuner og regioner stod i kø for at investere i nye tjenester, der giver en langt billigere drift og et bedre serviceniveau. Det gør de faktisk også, dog kun i vores nabolande som Norge og Holland.
Her støtter staten og regionerne den nødvendige omstilling, så det er muligt at gennemføre investeringer samtidig med, at der også her spares og lukkes ruter. Derfor er vi i Nabogo (med højt tempo) ved at udbygge vores tilstedeværelse i disse lande.
Vi undrer os samtidig over, at strukturen på hjemmemarkedet gør det vanskeligt at investere i tiltag, der billigt, effektivt og klimavenligt styrker den kollektive transport uden for hovednettet.
Investering i samkørsel er for de rige kommuner
I Danmark er samkørsel noget, de bedre stillede kommuner har råderum til at investere i. Landdistriktskommunerne vil gerne, men der er ikke penge i kassen. Det svarer jo til, at vi ikke har råd til at opsætte vindmøller eller energirenovere vores huse for at få billigere strøm eller en lavere energiregning. Det er med andre ord dyrt at være fattig.
Borgerne skal ikke betale for adfærd, der gavner samfundet. Med en ’omvendt deleøkonomisk platform’ som Nabogo får man mulighed for at koordinere samkørsel uden at betale en afgift til platformen, som vi kender det fra Uber, AirBnB og så videre.
Det giver god mening, for samkørsel er en gevinst for samfundet, da det både skaber mere mobilitet på landet, og de færre biler mindsker presset på parkeringspladser og på vejene i myldretiden samtidig med, det reducerer CO2-udslip, støj og forurening.
For nogle er biler uundværlige, men for mange kan de erstattes af et attraktivt mobilitetsmix bestående af kollektiv transport, samkørsel og cykling. Og her bør der være et kompromisløst fokus på økonomi og brugerrejse, så det er så billigt og let som muligt at være mobilist.