Nabogo: Kommuner med størst behov har sværest ved at komme i gang med samkørsel

Trafikselskaberne i Danmark anbefaler, at samkørsel bliver en del af den kollektive transport. Det er helt oplagt, for flere steder er det ikke rentabelt at køre rundt med en tom eller halvtom bus.

Busruter kan koste 300 til 500 kroner for kommunen i et tilskud til hver passager, der stiger på. Er det en pendler, kan udgiften blive hele 759.000  til1.265.000 kroner per borger (regnestykket lyder på 10 ugentlige ture gange 253 arbejdsdage gange 300 til 500 kroner). Her viser samkørsel sig som et billigt og bæredygtigt alternativ.

Knap 30.000 danskere - hovedparten i landdistrikter - er brugere af Nabogo. Dét er et udtryk for, at mange ønsker bedre mobilitet og er villige til at gå nye veje. Med rutebaseret samkørsel, hvor brugerne kan stige af og på flere steder på turen, opstår tilgængelige samkørselskorridorer, som er koblet til knudepunkter for kollektiv transport. Og det virker.

I Nordjylland havde vi i Nabogo i 2022 en målsætning om 8.000 samkørsler, men vi landede på 20.000. Det svarer næsten til antallet af plusture (det vil sige flextaxa til et knudepunkt) i regionen. I Danmark har brugerne gennemført mere end 11.000 samkørsler på én måned.

Dén vilje blandt borgerne til at køre sammen kan vi sætte turbo under, hvis der var flere midler til at investere. Derfor har jeg foreslået Folketingets Transportudvalg at øremærke nogle af de mange penge, som bruges på infrastruktur, til samkørsel, der kan styrke den kollektive transport i landdistrikterne. Hvis vi investerer i adfærd, får vi endnu mere for pengene.

Lovgivningen bør desuden opdateres, så trafikselskaberne har metodefrihed til at vælge, hvilke mobilitetsformer, de vil indkøbe. På nuværende tidspunkt er de bundet til klassiske transportmidler som bus og tog.

Nabolandene er foran
Samkørsel og plustur er billige og grønne supplementer til borgere, der bor uden for det kollektive hovednet. Det har en række større projekter (Nordjylland) og mindre pilotprojekter (Syddjurs, Vejle, Faaborg-Midtfyn, Roskilde og så videre) vist.

Både unge, der har langt til uddannelsesinstitutionen, og pendlere, der har endnu længere til arbejdspladsen, er blevet gode til at dele bilturen.

I Danmark er samkørsel noget, de bedre stillede kommuner har råderum til at investere i

Kasper Dam Mikkelsen

I en tid hvor der er krise i den kollektive trafik, og der med højt tempo bliver gennemført lukninger af afgange og ruter, skulle man tro, at kommuner og regioner stod i kø for at investere i nye tjenester, der giver en langt billigere drift og et bedre serviceniveau. Det gør de faktisk også, dog kun i vores nabolande som Norge og Holland.

Her støtter staten og regionerne den nødvendige omstilling, så det er muligt at gennemføre investeringer samtidig med, at der også her spares og lukkes ruter. Derfor er vi i Nabogo (med højt tempo) ved at udbygge vores tilstedeværelse i disse lande.

Vi undrer os samtidig over, at strukturen på hjemmemarkedet gør det vanskeligt at investere i tiltag, der billigt, effektivt og klimavenligt styrker den kollektive transport uden for hovednettet.

Investering i samkørsel er for de rige kommuner
I Danmark er samkørsel noget, de bedre stillede kommuner har råderum til at investere i. Landdistriktskommunerne vil gerne, men der er ikke penge i kassen. Det svarer jo til, at vi ikke har råd til at opsætte vindmøller eller energirenovere vores huse for at få billigere strøm eller en lavere energiregning. Det er med andre ord dyrt at være fattig.