Mobilitetschef: Samlet opgør med trængsel

Af Susanne Krawack
Mobilitetschef i Aarhus Kommune

Siden Motorringvejen er blevet udvidet fra to til tre spor i hver retning, er bilisternes gennemsnitlige rejsetid i morgenmyldretiden steget fra 22 minutter i 2010 til 28 minutter i 2015. Det viser en netop offentliggjort opgørelse fra Vejdirektoratet i Ingeniøren.

Trafikken er steget betydeligt i perioden. Den bedre kapacitet på Motorringvejen har tiltrukket trafik fra parallelle veje, og den øgede vejkapacitet gør det attraktivt at vælge bilen. Derudover er der skabt ny trafik, hvilket sikkert skyldes, at det er blevet meget billigere at køre bil. Men det gamle mantra gælder stadig: man kan ikke bygge sig ud af kapacitetsproblemer i byområder.

Nyt trafikforlig
I den kommende tid skal Regeringen lave et nyt trafikforlig, der skal udmønte midlerne fra Infrastrukturfonden og de nye midler til transportområdet i 2025-planen. Det er vigtigt, at man ikke forfalder til at lave en liste af løsrevne vejprojekter i den tro, at de afhjælper trængsel. Eller at man kun diskuterer projekterne ud fra de sædvanlige regionale synspunkter og den beregnede samfundsøkonomiske forrentning. Statens investeringer og initiativer skal hænge sammen med kommunernes investeringer, hvis de effektivt skal afværge øget trængsel.

I Aarhus investerer vi meget i kollektiv infrastruktur, veje og cykelstier. Investeringerne skal skabe en ny mobilitet i byen og understøtte et attraktivt byliv. Aarhus vækster og vokser, og hvis trængslen på byens veje ikke skal vokse tilsvarende, skal der skabes gode alternativer til bilen for langt flere aarhusianere, virksomheder og besøgende i byen. Det kræver koordinerede investeringer, og at mobilitetssystemet tænkes samlet. Den kommunale- og den statslige infrastruktur møder hinanden mange steder. Derfor er der brug for en samlet planlægning.

Norske erfaringer
I Norge har man siden 2009 gennemført et forpligtet samarbejde om planlægning for mindre trængsel i transportsystemet mellem kommuner, fylker og staten. Der laves en fælles planlægning, hvor også borgere og interessenter inddrages. Planlægningen fører til en række anbefalinger til nye initiativer. Anbefalingerne vurderes af et kontaktråd med en ledende repræsentant fra kommune, fylke, Statens Vejvæsen, Banemyndighed med videre, og de vedtager en fire-års plan for nødvendige initiativer. Finansieringen vedtages dog konkret af den relevante myndighed i årlige budgetter.

Den kommunale- og den statslige infrastruktur møder hinanden mange steder. Derfor er der brug for en samlet planlægning.

Susanne Krawack
Mobilitetschef i Aarhus Kommune

Denne metode betyder, at nationale og kommunale investeringer arbejder mod fælles mål, og at der ikke alene er tale om infrastrukturinvesteringer, men også andre forhold, som for eksempel hvordan bompengesystemet skal indrettes, så det indgår i de overordnede målsætninger.

Samlet planlægning 
I Danmark bør vi gennemføre en tilsvarende samlet planlægning som grundlag for at prioritere infrastrukturinvesteringer. Planlægningen kunne gennemføres i de regionale kommunesamarbejder, der efterhånden dækker hele landet, og hvor mobilitet er et væsentligt tema. Det ville føre til langt bedre koordinering og synergi mellem nationale og kommunale investeringer – og i den situation kunne også private midler indgå i kabalen.