Modstanden vokser mod store infrastrukturprojekter. Løsningen er tidligere borgerinddragelse

Kan man tabe et valg på infrastruktur?

Det er et spørgsmål, som danske politikere i stigende grad må forholde sig til.

Det skal dog for en god ordens skyld understreges, at det er mere end vanskeligt at fastslå, at der er en sammenhæng én til én mellem et valgresultat, og så hvad der konkret påvirker vælgeres stemmeafgivning.

Der er naturligvis forskel på valg til Folketinget og valg til regioner og kommuner. Landspolitiske temaer kan sagtens slå igennem også til de lokale valg. Den brede infrastrukturaftale fra juni 2021 med deltagelse af 13 partier var tænkt som et valggrundlag for kommunal- og regionsvalgene i november 2021.

I byer som Aalborg, Aarhus og København kom enkeltprojekter til at dominere valget. Mens Socialdemokratiet måtte konstatere en betydelig tilbagegang, profiterede Enhedslisten i København af partiets indædte modstand mod Lynetteholmen.

Vi skal for alt i verden undgå konfrontationer, og vi må ikke havne i en situation, hvor vi som samfund ikke kan udbygge vores mobilitet.

Michael Svane
Rådgiver, bestyrelsesmedlem, fhv. branchedirektør, DI Transport

Der er dog næppe tvivl om, at der i Socialdemokratiet er en analyse af, at kommunalvalget i de største byer har været påvirket af store infrastrukturprojekter i disse byer.

Lynetteholmen og tredje Limfjordsforbindelse er konkrete eksempler på projekter, der er betydelig modstand mod. Også lokale projekter er i modvind. Det gælder blandt andet en udvidelse af havnen i Aarhus.

Helt generelt må vi nok forvente, at det bliver vanskeligere at få opbakning til at gennemføre (større) trafikale infrastrukturprojekter. Modstanden vil vokse, og det er ikke nødvendigvis båret af det altid tilstedeværende ’not in my backyard’, men også grundlæggende bekymringer for klima, miljø, natur og ønsker om en anden form for vækst.

Det er ikke kun et dansk fænomen, men noget vi ser i mange andre lande, herunder i Europa. Og det er noget, som vi alle skal tage ganske alvorligt. Vi skal for alt i verden undgå konfrontationer, og vi må ikke havne i en situation, hvor vi som samfund ikke kan udbygge vores mobilitet.

Det måske mest kontroversielle projekt i europæisk infrastruktur nogensinde, Stuttgart 21, er fortsat under færdiggørelse. Et projekt, der blev lanceret i 1994 og har givet anledning til voldsomme borgerprotester med til tider voldelige gadekampe. Projektet skal give Stuttgart en ny hovedbanegård. Projektet ventes taget i brug tidligst i 2025.

Som samfund står vi i dag med en langsigtet infrastrukturplan med investeringer for 160 milliarder kroner samt projekter som navnlig en fast Kattegatforbindelse. Alt imens at den faste Femern-forbindelse er under anlæg.

Som et kuriosum har Venstre netop nu også meldt sig med opbakning til at afskaffe arealreservationerne i den såkaldte ring 5 transportkorridor fra Helsingør til Køge. Dermed er der nu et flertal i Folketinget for at afskaffe en af Danmarks længstvarende arealreservationer. Sikkert til glæde for mange og til forundring for færre. Få blot få år siden stod de store regeringsbærende partier fast på, at transportkorridoren skulle bevares.

Det er nok for tidligt at drage den konklusion, at de selvsamme partier vil opgive at udbygge den trafikale infrastruktur i de kommende år, men der er næppe tvivl om, at flere partier vil lette foden fra "byggespeederen". 

Hellere bruge et til to år til yderligere dialog og undersøgelser af borgernes bekymringer og betænkeligheder, frem for at stå fast på en hurtig byggestart.

Michael Svane
Rådgiver, bestyrelsesmedlem, fhv. branchedirektør, DI Transport

Danmark har i sammenligning med mange andre lande en effektiv og god beslutningsproces for infrastrukturinvesteringer. Når et flertal i Folketinget har vedtaget en anlægslov, så er grundlaget for at gennemføre et projekt finansielt, juridisk og politisk på plads.

Mange lande misunder os den fremdrift, som den danske model sikrer. Inden vedtagelsen af en anlægslov er der gennemført forundersøgelser og VVM og også i nogle tilfælde SMV – strategiske miljøvurderinger.

Så burde alt jo være i den skønneste orden! Og dog.

Når man taler med modstandere og skeptikere i forhold til konkrete projekter som for eksempel Lynetteholmen, tredje Limfjordsforbindelse og en fast Kattegatforbindelse, så nævner de ofte, at de ikke kommer til orde tidligt nok i processen, ligesom mange også er stærkt utilfredse med, at den administrative klageadgang afskæres, og at de som borgere dermed henvises til at gå til domstolene. Dyrt og i manges øjne udemokratisk. I deres øjne er det langtfra nok, at et projekt er vedtaget med et stort flertal i Folketinget.

Det er min klare vurdering, at vi har brug for at styrke borgerinddragelsen i vores beslutningsprocesser. Borgerne skal ind tidligere og derigennem være med til at have indflydelse på undersøgelser og analyser. Jeg vil også anbefale en bredere anvendelse af strategiske miljøvurderinger (SMV). Og helt grundlæggende bør der afsættes mere tid til borgerinddragelse og analyser af forhold, som er kommet frem under de normale høringer.

Hellere bruge et til to år til yderligere dialog og undersøgelser af borgernes bekymringer og betænkeligheder, frem for at stå fast på en hurtig byggestart. Det gælder i hvert fald de helt store projekter som for eksempel en mulig fast Kattegatforbindelse. 

Det er vanskeligt at vinde et valg på infrastruktur. Derimod kan man tabe et valg på infrastrukturen.

Michael Svane
Rådgiver, bestyrelsesmedlem, fhv. branchedirektør, DI Transport

Den faste Femern-forbindelse er et eksempel til efterfølgelse. Selv om Danmark vedtog en anlægslov i 2015, så var den tyske godkendelsesproces anderledes omfattende og langvarig. De år, som den tyske side brugte, var i mine øjne godt anvendt, da alle forhold rejst under høringerne blev undersøgt til bunds.

Resultatet kan ses på byggepladserne i Rødby og Puttgarten. Der bygges på livet løs, men på et omfattende antal undersøgelser af miljø, natur, fugleliv og meget andet.

Krigen i Ukraine og nødvendigheden af at gøre sig fri af russisk gas sætter markant skub i den grønne omstilling. En helt nødvendig del af denne omstilling er en stærkt øget satsning på solenergi og vindkraft.

I forbindelse med de politiske udspil er der peget på nødvendigheden af at sikre en hurtigere fremdrift af konkrete projekter. Der synes tydelige politiske signaler om, at der er behov for at undgå, at klager fra berørte borgere og instanser trækker godkendelser i langdrag.

Jeg skal ikke her vurdere om det er en politisk vindersag, når det handler om opstilling af solcelleanlæg og vindmøller, men mit råd er, at man tænker i mere borgerinddragelse og dialog.

Mens borgere og virksomheder kan have en klar overbevisning om nødvendigheden af en hurtigere beslutningsproces for at styrke den grønne omstilling set i lyset af Ruslands krig mod Ukraine, så er jeg til gengæld overbevist om, at denne overbevisning ikke slår igennem, når det handler om trafikale projekter.

Det er vanskeligt at vinde et valg på infrastruktur. Derimod kan man tabe et valg på infrastrukturen. Vejen frem er ikke et stop for byggeri af for eksempel motorveje som i Wales, men derimod en markant bedre og stærkere inddragelse af borgerne.

Det er nødvendigt at lette foden fra "byggespeederen". Ikke sådan at vi ikke skal gå videre med de nødvendige projekter, men sådan at der er tid til grundige analyser af de berettigede bekymringer. Det er en pris, der er værd at betale frem for et "byggestop".