Ny regering arver ubetalt milliardregning for billigere biler

KASSETJEK: VLAK-regeringen har ikke sikret den fulde finansiering af aftalen om at sænke bilafgifterne fra 2017. Det efterlader et milliardhul i økonomien til en ny regering. Det er dobbelt uansvarligt, lyder det fra SF.

Den afgående regering har sænket bilafgifterne i tre omgange. Senest i 2017, hvor den fulde regning endnu ikke er betalt.
Den afgående regering har sænket bilafgifterne i tre omgange. Senest i 2017, hvor den fulde regning endnu ikke er betalt.Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Den afgående regering fik aldrig betalt den fulde regning for at sænke registreringsafgifterne for biler.

Det vil en ny finansminister hurtigt opdage, når han eller hun trækker i arbejdstøjet og skal gøre status over den økonomi, forgængeren på posten giver videre.

Og det er ikke bare uansvarligt, men dobbelt uansvarligt, lyder det fra SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Dokumentation

Vejafgifter og registreringsafgift

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik i september 2017 aftale om omlægning af bilafgifterne.

Aftalen indeholdt først og fremmest en reduktion af registreringsafgiften. Her til kommer blandt andet en forhøjelse af den såkaldte reparationsgrænse.

De to ting fordrede tilsammen ny finansiering for 300 millioner årligt fra 2020 og frem. Disse penge skulle sikres ved at indføre en vejafgift baseret på erfaringerne fra en tysk model. Den tyske model blev imidlertid kendt i strid med EU-retten af EU-Domstolen tidligere på ugen.

VLAK-regeringen har endnu ikke fremsat sit forslag til en dansk vejafgift.

Ud over vejafgiften mangler VLAK-regeringen også at fremlægge en metode til den i aftalen forudsatte justering af registreringsafgiften, som skal sikre, at afgiften ikke udhules i takt med bilernes generelt stigende energieffektivitet.

Fraværet af denne model betyder, at de økonomiske vismænd i deres seneste rapport om dansk økonomi har valgt at nedjustere forventningerne til de kommende års indtægter fra registreringsafgifter.

”Det indebærer, at den strukturelle saldo forværres med ca. 0,1 pct. af BNP gradvist fra 2019 til 2025,” skriver Det Økonomiske Råd i rapporten 'Dansk Økonomi, forår 2019' (s. 87).

En nedjustering af den strukturelle saldo på 0,1 procent vil ifølge regeringens konvergensprogram for 2019 medføre, at råderummet frem mod 2025 reduceres med to milliarder kroner.

Regeringens egne økonomiske prognoser bygger på en forudsætning om, at aftalen om bilafgifter fra 2017 bliver fuldt gennemført. Derfor indregner disse prognoser højere indtægter fra registreringsafgiften end Det Økonomiske Råd.

Skatteministeriets notat om opgørelsen af de strukturelle indtægter fra registreringsafgiften kan findes her.

Kilder: Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og Skatteministeriet


Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00