Rådet for Bæredygtig Trafik: Der mangler et reelt modspil til Egholm motorvejen

Egholm motorvejen forbedrer ikke trafikbetjeningen. I stedet risikerer den at medføre en øget biltrafik til skade for såvel klima og miljø. Derfor mangler der et alternativ forslag til motorvejen, skriver Rådet for Bæredygtig Trafik.

Placeholder image
Området hvor den planlagte Egholm motorvej vil blive anlagt i en tunnel. Rådet for Bæredygtig Trafik har lavet et alternativ forslag til motorvejen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forbindelse med fremlæggelsen af Infrastrukturplan 2035, har der ikke været noget forslag til, hvordan en forbedring af den kollektive trafik på en bæredygtig og klimavenlig måde kan forbedre og sikre en god trafikal betjening af Aalborg og Nordjylland. Det er utilfredsstillende.

Der burde være et reelt modspil til Egholm motorvejen, fordi motorvejen reelt ikke forbedrer trafikbetjeningen. I stedet risikerer den nemlig at medføre en øget biltrafik til skade for såvel klima og miljø.

Vi har derfor fremsat et forslag til udbygning af den kollektive trafik i Region Nordjylland netop som et alternativ til Egholm motorvejen.

Baggrunden for forslaget er også, at Vejdirektoratet allerede i sin VVM-undersøgelse fra 2011 foretog en vurdering af effekterne ved i stedet for en ny motorvej at udbygge den kollektive trafik.

Her blev effekterne opsummeret således, at et alternativ, hvor den kollektive trafik blev udbygget, ikke ville have konsekvenser for landskab og jordbund, for kulturmiljøet, for friluftslivet, for grundvandet, for støj og vibrationer, for lys og for råstoffer og affald.

Alligevel blev der ikke fulgt op på denne undersøgelse. I stedet har man i aftalen om infrastruktur alene medtaget en dyr motorvej, der ødelægger alt det, som man med et kollektiv trafikalternativ kunne undgå.

Det er desuden helt i modstrid med de vedtagne klimamål og det øgede fokus på grønne løsninger.

Et højnet niveau af den kollektive trafik
Vi er overbeviste om, at en effektiv udbygning af den kollektive trafik vil tiltrække mange bilister. På den måde vil det aflaste trafikken på motorvejene og derved fjerne den reelt meget lille trængsel, der er tale om på disse veje.

Forslaget skal ikke blot ses som et middel til reduktion af spidstimebelastningen i Limfjordstunnelen, men som en tiltrængt generel højnelse af serviceniveauet i den kollektive trafik i området.

Forslaget går ud på en udvidet togdrift med såvel regionaltog som fjerntog, ligesom godstrafikken på banen skal kunne udvides. Hertil skal der også være en udvidet busbetjening.

Det vil hjælpe meget på trængslen og sikkerheden på både motorvejene og andre veje, hvis der overføres mere godstrafik fra vejene til jernbanen

Poul Kattler og Niels Wellendorf, hhv. formand og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik

Der kræves desuden en række udbygninger af infrastrukturen. Disse er dog reelt meget begrænsede og skånsomme i forhold til bygning af en stor ny motorvej, der med en bredde på 28 meter skal skære sig gennem landskab og naturområder.

Vi foreslår en udvidelse af togbetjeningen dels ved en høj frekvens i alle driftstimer, dels ved indsættelse af hurtige tog og endelig ved en nærbanebetjening af banen til Østhavnen.

Regionaltogene skal køre med fast halvtimesdrift alle dage i hele driftstiden. Den udvidelse til halvtimesdrift i dagtimerne, som er indført efter at Nordjyske Jernbaner overtog driften i 2017, har allerede medført en stor stigning i passagertallet.

Flere toge med højere frekvens
Den viser også at en højere frekvens flytter flere folk til toget. En udvidelse af perioden med halvtimesdrift samt indførsel af hurtige tog som supplement hertil vil derfor kunne tiltrække yderligere folk fra bil til tog. Blandt andet fordi toget hermed også bliver et reelt alternativ uden for dagtimerne.

Togene fra Skagen og Hirtshals føres fra Aalborg videre ad en ny nærbane mod Aalborg Østhavn. Denne nærbane etableres ved udbygning af den eksisterende godsbane mellem Aalborg og Østhavnen.

Regionaltogene syd for Aalborg ændres til at køre mellem Aalborg Lufthavn og Randers for at udvide togenes opland. Desuden forlænges lyntogene igen som oprindelig planlagt fra Aalborg til Frederikshavn.

Læs også

Vi har her taget udgangspunkt i IDA Rails, Ingeniørforeningens jernbanetekniske selskab, forslag til Trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030, udgivet i foråret 2021.

I det skal der hver time køre et regionaltog mellem Skagen, Aalborg og Aalborg Østhavn, mellem Hirtshals, Aalborg og Aalborg Østhavn, mellem Skagen, Frederikshavn og Hjørring og mellem Hirtshals og Hjørring.

Derudover skal der køre et regionaleksprestog én gang i timen i dagtimerne, når lyntoget ikke kører mellem Aalborg og Frederikshavn samt et regionaltog hver halve time fra Aalborg Lufthavn til Randers.

Hertil kommer fjerntog i form af Lyntog to gange i timen fra København og Aarhus til Aalborg, hvor det ene tog fortsætter til Aalborg Lufthavn, og det andet hver fjerde time fortsætter til Frederikshavn. Dertil ét IC-tog i timen fra København til Aalborg med stop på enkelte stationer mellem Aalborg og Hobro.

Vores forslag giver tre tog i timen mellem Hjørring og Aalborg, fem tog i timen mellem Aalborg og Randers og helt lokalt kvartersdrift mellem Lindholm og Aalborg.

Flere stationer i oplandet
For yderligere at kunne betjene flere borgere i Aalborgs opland vil det være fornuftigt at etablere stationer i Vestbjerg og Sulsted/Tylstrup samt Svenstrup Syd/Ellidshøj.

På den nye nærbane til Aalborg Østhavn etableres stationer i Gug, Gistrup og Sønder Tranders. Også ved Østerådalen, hvor banen kører under Over Kæret, etableres en station for såvel togene mod syd som for banen til Østhavnen.

Den BRT buslinje, Aalborg Plusbus, der er under etablering mellem Vestbyen og det nye universitetshospital i øst, suppleres med en yderligere BRT buslinje mellem Vodskov og Svenstrup, der kan benytte Limfjordsbroen. På længere sigt kan disse busforbindelser ændres til letbanelinier.

Der burde være et reelt modspil til Egholm motorvejen

Poul Kattler og Niels Wellendorf, hhv. formand og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik

Ligesom for regionaltogene udvides også frekvensen for de regionale ekspresbusruter (X-busserne) til halvtimesdrift i hele driftstiden.

Det vil hjælpe meget på trængslen og sikkerheden på både motorvejene og andre veje, hvis der overføres mere godstrafik fra vejene til jernbanen. Banestrækningen fra Tyskland via Aalborg til Hirtshals er en del af de europæiske TEN-netværk, der principielt skal være udbygget med dobbeltspor og være elektrificeret med køreledninger.

Flaskehalse, dobbeltspor og udbygninger
For at kunne indføre de foreslåede udbygninger af den kollektiv trafik, skal der i løbet af en årrække etableres ny infrastruktur. Det budgetoverslag, vi vil anvende nedenfor, er taget fra IDA Rails forslag til Trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030.

Der bør etableres en dobbeltsporet bane hele vejen fra Aalborg til Hjørring. Der er allerede igangsat en delvis udbygning, men denne bør fortsætte løbende indtil der er dobbeltspor hele vejen. Overslag for hele strækningen er på mellem 2000 til 3000 millioner kroner.

I første omgang kan man desuden forlænge de eksisterende vigespor i Sulsted, Brønderslev og Vrå så der er plads til krydsninger med godstogene. Et overslag er, at det vil koste mellem 10 og 20 millioner kroner per station og i alt 30 til 60 millioner kroner.

Læs også

For at undgå en flaskehals på den mest trafikerede delstrækning af jernbanen vil det være nødvendigt at supplere den eksisterende jernbanebro med en ekstra bro over Limfjorden. Det vil koste mellem 1000 og 1500 millioner kroner.

Både af hensyn til fortsat kørsel med Lyn- og IC-tog til Frederikshavn og for kørsel med godstog til Hirtshals vil det ligeledes være nødvendigt at fuldføre Togfondens elektrificering med køreledninger fra Lindholm til såvel Frederikshavn som Hirtshals. Strækningen fra Aalborg til Frederikshavn (Togfonden) vil koste omkring 1000 til 1500millioner kroner, mens det fra Hjørring til Hirtshals (option til Togfonden) vil koste omkring 200 millioner kroner.

Derudover er der brug for en nærbaneudbygning til Aalborg Østhavn. Overslaget her er, at det vil koste mellem 500 og 1000 millioner kroner.

De nye stationer kan etableres hen ad vejen med kommunalt tilskud. De vil koste omkring 10 til 20 millioner kroner per station. Samtidig vil en godsshunt ved Hjørring koste mellem 300 og 400 millioner kroner.

Et dobbeltspor mellem Hjørring og Hirtshals vil give mulighed for kørsel med godstog til Hirtshals i hele driftstiden. Et overslag er, at det vil koste 500 til 1000 millioner kroner.

Det er hovedtrækkene i Rådet for Bæredygtig Trafiks forslag


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser