S gør status: 2017 har været et år uden transportminister

DEBAT: Danmark har reelt set været uden transportminister, siden Lars Løkke Rasmussen dannede VLAK-regeringen for et år siden, skriver Rasmus Prehn (S).

Af Rasmus Prehn (S)
Transportordfører

Altinget har bedt mig om at gøre status over året, der er gået rent transportpolitisk. Der er flere ting at tage fat på, og jeg skal prøve at komme rundt om det væsentligste, selvom det næppe lader sig gøre i en enkelt artikel. Der er nok af udfordringer og problemer på transportområdet, men også enkelte nye initiativer og politiske løsninger.

En sag forekommer dog mere slående end andre: Danmark har reelt set været uden transportminister i et år. Nemlig siden 28. november 2016, da Lars Løkke valgte at danne sin VLAK-regering, bl.a. med Liberal Alliance, hvor Ole Birk Olesen blev ny transportminister.

Transportpolitik uden transportministeren 
Danmark plejer at have transportministre, der samarbejder godt og bredt med de fleste partier i Folketinget, skaber løsninger på konkrete udfordringer og sikrer nødvendige investeringer i fremtidens infrastruktur. Her har Ole Birk Olesen valgt at definere rollen og opgaven som transportminister hele 180 grader anderledes. Ole Birk samarbejder ikke med nogen, han skaber ikke nogle løsninger, og de aftaler, der er lavet i Folketinget i hans periode som minister, er stort set alle indgået uden om ham som transportminister. Der bliver ganske vist ført transportpolitik i Danmark; regeringen og transportministeren er bare ikke med i arbejdet.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg faktisk personligt rigtigt godt kan lide Ole Birk Olesen. Han er både venlig, behagelig og utroligt sjov og humoristisk at være sammen med. Men han har afskaffet den koordinerende og løsningsskabende kraft, Transportministeriet bør have, og det synes jeg er både synd og skam. Ole Birk Olesen kunne sikkert sagtens løfte opgaven som transportminister. Men han har desværre valgt ikke at gøre det. Kigger vi tilbage på året, der er gået, ses en perlerække af sager, hvor ministeren har ladet tingene flyde, eller hvor tingene er blevet afgjort uden om regeringen.

Lummer flirt med sorte penge
Lad os starte med Taxiloven. Her valgte den nye VLAK-regering at gå ud med brask og bram. Allerede i regeringsgrundlaget lagde regeringen op til en lummer flirt med sorte penge, skattesnyd og social dumping. Barriererne for Uber skulle fjernes. I ly af ord som ny teknologi, modernitet og disruption, skulle alle regler fjernes. Pirattaxifirmaer som Uber skulle have lov at køre frit, selvom de var blevet forbudt i rigtigt mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Heldigvis fik regeringen og Ole Birk Olesen ikke held med deres nærmest anarkistiske forehavende. I stedet blev en moderne, teknologivenlig og ganske liberal taxilov vedtaget, men med klare regler imod skattesnyd og social dumping. I dette arbejde var det i høj grad alliancen mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, der pressede regeringen på plads.

Regeringen på et sidespor
Også i spørgsmålet om Togfonden er regeringen og Ole Birk Olesen heldigvis flere gange blevet sat til vægs. Liberal Alliance har flere gange været ude at melde, at jernbanen hører fortiden til, og at vi i fremtiden kun skal køre i selvkørende biler.

Enhver, der besøger Nørreport Station i myldretiden, kan se hvor urealistisk et projekt, det ville være, hvis de daglige mere end 100.000 passagerer i stedet gik op på for eksempel Nørre Voldgade og satte sig ind i en selvkørende bil. Alt ville jo ende i kaos.

På en studietur til Singapore, som navnlig LA havde sunget energisk for at gennemføre – fordi de var de moderne og fremtidssynede – fik transportudvalget den klare besked, at selvkørende biler vil kræve endnu mere jernbane og kollektiv trafik. Selvkørende biler er nemlig geniale som tilbringetrafik til den kollektive trafik, men umulig at gennemføre som transport, der skal stå alene, fordi vejene lynhurtigt vil sande til i kø og trængsel.

Derfor er der brug for milliardinvesteringen i jernbanen og den kollektive trafik. Vi skal opgradere skinnerne, så vi kan køre hurtigere, og vi skal elektrificere af hensyn til miljø, klima, sundhed, hastighed og fremtidens tog. Det gør de i Singapore, det gør de i resten af verden, og det gør vi nu også i Danmark med togfonden. Men regeringen har flere gange prøvet at sabotere fremtiden ved at angribe togfonden. Senest i september trådte togfondsforligskredsen sammen og sikrede med et flertal uden om regeringen ekstra to milliarder til at sikre togfonden.

Bedre og billigere kollektiv trafik
Med forliget om bedre og billigere kollektiv trafik, har regeringen også sat sig godt og grundigt uden for indflydelse. Hvert eneste år udmønter forligskredsen ellers en milliard kroner til bedre og billigere kollektiv trafik, herunder en pulje til fremme af cykelinitiativer.

I år blev det til bl.a. 250 millioner kroner til Aalborgs hurtigbusprojekt. Et projekt, der skal sikre letbanelignende busser til Danmarks tredjestørste kommune og fjerdestørste by, der jo blev snydt gevaldigt af Løkke-regeringen i 2015, da regeringen højst overraskende valgte at trække tilskuddet til letbane i Aalborg, selvom både København, Aarhus og Odense allerede havde fået deres letbaner. Det har forligskredsen for bedre og billigere kollektiv trafik nu løst med penge til hurtigbusserne.

Forligskredsen fandt også penge til hurtigbusprojekter i København, til undersøgelser af nye etaper af Aarhus Letbane, en cykelpulje på 100 millioner kroner og meget, meget mere. Igen er det et bredt flertal uden om regeringen, der tager ansvar og skaber transportpolitiske løsninger. Regeringen og transportminister Ole Birk Olesen står uden for. Det eneste, ministeren og regeringen bidrager med, er lidt billige forsøg på at modarbejde, hvad flertallet kommer med.

Signalkaos uden ansvar
Signalprogrammet har voldt voldsomme problemer med forsinkelser og fordyrelser. Mens ministeren sidder passivt med hænderne i skødet, har Banedanmark ”underholdt” det danske mediekorps med en sand dilettantoptræden. Den ene dag har de indgået en aftale og lagt et plan. Den næste dag melder de ud, at alt sejler og bliver dyrere. I stedet for at tage ansvaret på sig eller at sikre, at de svigtende parter i form af de private firmaer, der har solgt signalløsningen til Danmark uden at levere, stilles til ansvar, har Banedanmarks løsning hver gang været at betale endnu en dyr konsulentrapport, der så kunne komme med den samme bortforklaring, som de selv oprindeligt var kommet med.

Det eneste samfundet har fået ud af sådanne konsulentrapporter, er at miste tid og endnu flere penge, mens ansvaret svæver endnu mere i vinden. Direkte adspurgt om, hvem der skulle stilles til ansvar, svarede transportminister Ole Birk Olesen: Det er ”virkeligheden”. Tingene får lov at sejle, ministeren ved end ikke hvem, der har ansvaret, og han virker tilsyneladende som om, det kunne rage ham en høstblomst. Midt i det betydelige signalkaos, synes ministeren og regering så godt lige, at DSB kan spare yderligere nogle hundrede millioner. Så bliver det endnu sværere at kompensere de skuffede togpassagerer med lidt ekstra service.

Historisk stort behov for investeringer
Sjældent har der i Danmark været så stort et behov for nye investeringer i infrastruktur. Trængslen på vore veje er ved at vokse os over hovedet, den eksisterende Limfjordstunnel synker hver eneste dag, og om måske mindre end 30 år er der ikke længere motorvejsforbindelse til Vendsyssel, hvis der ikke foretages noget nu. Store byer som Viborg og Næstved har stadig ingen motorvejsforbindelse, København lider under manglende havnetunnel, og i Nordsjælland forstår de ikke, at Hillerød og Frederikssundsmotorvejene ikke snart bliver bygget færdige.

Her burde en ansvarlig minister kalde partierne sammen og lave en langsigtet masterplan for de næste mindst 30 år med finansiering og anlægslove for de største og mest påtrængende projekter. Det vil også hjælpe bygge-, anlægs- og asfaltbranchen til bedre at planlægge, ansætte medarbejdere og nye lærlinge. Ved man - som i dag - ikke, hvad der er at lave om bare 2-3 år, tør man ikke i så høj grad fastansætte folk eller tage en lærling. Det skal der styr på, og her er der brug for en rigtig transportminister.

Cykelpolitisk tænketank
Som en ganske vist mindre ting, er det faktisk lykkes alle transportordførere i Folketinget at gå sammen med alle de væsentligste interessenter på cykelområdet om en national ”cykelpolitisk tænketank”. Af hensyn til sundhed, klima, miljø og bekæmpelse af trængsel skal vi cykle mere i fremtiden. Gerne rigtigt meget mere. Derfor er det af afgørende betydning, at samtlige partier samt Cyklistforbundet, Cykelhandlerne, Dansk Cykelturisme, Dansk Cykel Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal og mange flere er gået sammen om at mødes og diskutere på tværs. Med det eneste formål at fremme cyklismen i Danmark. Selvom det lyder småt, er det faktisk stort.

Der findes altså enkelte positive takter i dansk transportpolitik. De kommer desværre bare ikke fra Transportministeriet. For Danmark har været uden en reel transportminister i et år nu.

Forrige artikel Danske Havne: Husk, at der skal være plads til både boliger og industri Danske Havne: Husk, at der skal være plads til både boliger og industri Næste artikel Passagerpulsen: Her er kan vi gøre det bedre på transportområdet Passagerpulsen: Her er kan vi gøre det bedre på transportområdet