Bliv abonnent
Annonce
Debat

Vejforening til regeringen: Det kan sagtens være grønt at bygge nye veje

At prioritere vejinfrastruktur i den kommende aftale kan sagtens være grønt, skriver Helle Rasmussen.
At prioritere vejinfrastruktur i den kommende aftale kan sagtens være grønt, skriver Helle Rasmussen.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
27. januar 2020 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Rasmussen
Sekretariatschef, Dansk Vejforening

Til sommer er det et år siden, at Danmark fik en ny rød regering og en ny transportminister.

Den tidligere aftale om infrastruktur blev annulleret og en ny lovet, og vi ser frem til at læse den helst gerne i første halvår af 2020.

Medarbejdere bliver arbejdsløse
Året 2019 sluttede dårligt med en aftale om finanslov for 2020 uden lovede investeringer i vejinfrastruktur trods utallige opfordringer fra branche og erhvervsliv om netop det.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

På grund af den manglende aktivitet og de desværre ringe udsigter for nye anlægsopgaver i nær fremtid må anlægsbranchen sende gode medarbejdere ud i arbejdsløshed.

Det kan ikke længere være en nyhed for nogen, at balancerede og regelmæssige investeringer i infrastruktur er langt bedre for branchen end den stop-and-go tendens, vi desværre har set alt for meget til.

Og nedprioriteres vejene med den forklaring, at de ikke er tilstrækkeligt grønne, er der nogen, der har sovet i timen.

Helle Rasmussen
Sekretariatschef, Dansk Vejforening

Og ser vi bort fra branchen og ser på erhvervslivet i sin helhed, har det selvsagt også behov for et effektivt og veludviklet vejnet, hvis en fortsat vækst skal sikres.

Ineffektivitet koster dyrt
I sidste uge kunne man på Altinget Transport læse fra henholdsvis Asfaltindustrien og Dansk Byggeri, at ineffektiv infrastruktur koster milliarder, og at det er tid til større investeringer i større infrastruktur.

I Dansk Vejforening kunne vi ikke være mere enige. Dansk Byggeri har fået foretaget beregninger, der viser, at trængslen på motorvejene i 2025 vil være fordoblet.

Det er høje tal, som regeringen bør tage særdeles seriøst i deres kommende aftale om infrastruktur og som et eksempel på, at de skal prioritere vejinfrastruktur i aftalen. Det er ren logik. Og nedprioriteres vejene med den forklaring, at de ikke er tilstrækkeligt grønne, er der nogen, der har sovet i timen.

Læs også

Grønne veje
For vejene kan også være med i en grøn infrastrukturplan. Der findes mange brugbare og effektive tiltag, der bidrager til at skrue ned på CO2-udledningen indenfor vejområdet.

Man kan genbruge asfalt, man kan omstille til ikkefossile brændstoffer, og man kan benytte sig af ITS-løsninger. Dette er blot få eksempler. Så kære regering, vær søde at give os en grøn aftale om infrastruktur med veje!

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026