Vognmænd: Politikerne må forstå, hvad klokken har slået for PostNord

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd

PostNord er blevet et møllehjul om halsen på vores politikere.

De aner ikke deres levende råd, og bevilliger derfor år efter år flere penge til den synkende skude.

Men kunne vi ikke forvente af vores folkevalgte, at de rent faktisk gjorde sig den anstrengelse at stille sig selv spørgsmålet – og opgaven – at definere, hvilken form for distribution af breve man godt kunne tænke sig, Danmark skulle have i fremtiden?

Så der er ingen vej udenom: Politikerne kan ikke fortsætte med at lukke øjnene, mens de stikker hænderne ned i foret efter flere penge.

Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL

Lukkede øjne, åben tegnebog
Lige nu bliver distributionspligten brugt til at forsvare PostNords ansvar for at bringe det mindste brev ud til den fjerneste afkrog i landet.

Med den tilgang, så har politikerne reelt givet op, vælger at lukke øjnene – og åbne tegnebogen.

Eller forestiller de sig, at det skal fortsætte indtil de sidste, der ikke har mail og e-Boks, er døde?

Eller at man – udflytninger til trods – venter på, at urbaniseringen endegyldigt medfører, at posten i fremtiden ikke skal uden for byvoldene?

Det er i dag nået så langt, at man hører om brevafsendere, der bruger pakker – altså luft – til at få breve frem til nogenlunde tid, altså sendt som pakkepost.

For kan man sige med rimelighed, at et brev har aktualitet og validitet, hvis det har været 10 dage undervejs i vores tidsalder?

Jeg tror ikke, at der findes nogen politiker, der højt vil turde vedkende sig at abonnere på enten ét eller begge af ovenstående tilgange. Men de facto er det tilfældet.

Økonomisk belastning
Så til landets politikere: Det er på tide, at I får formuleret positivt, hvilket postdistributionssystem, I ønsker for Danmark i fremtiden, med den viden og de erfaringer vi har gjort os over de seneste snart mange år.

For ellers vil nødhjælpen til PostNord-konstruktionen blot fortsætte og fortsætte. Til ingens tilfredshed.

Men til alles økonomiske belastning og udelte irritation. Dét er, med al respekt, ikke at lede landet. Det er derimod at lade stå til.

Lige nu lægges der op til, at konkurrenterne i pakkedistributionen – de selvstændige vognmænd, der skal operere på markedsvilkår - skal betale for denne laden-stå-til.

Det er at føje spot til skade. Som jeg tidligere har påpeget, så betaler vognmændene i dag til PostNord over skattebilletten.