23.000 flere børn i privatskole efter kommunalreform

KOMMUNALREFORMEN 10 ÅR: Skolelukninger, nye privatskoler og øget konkurrence på skolemarkedet er blevet den mest synlige konsekvens af den 10 år gamle kommunalreform. Faglige og økonomiske fordele lader derimod vente på sig.

Efter kommunalreformen sender stadig flere forældre deres børn i privatskole.
Efter kommunalreformen sender stadig flere forældre deres børn i privatskole.Foto: Henning Bagger
Erik Bjørn Møller

Tusinder af danske forældre har gennem de seneste 10 år ignoreret politikernes argumenter om, at kommunalreformen ville medføre en styrket folkeskole med økonomiske stordriftsfordele og et kvalitetsmæssigt løft af elevernes faglighed.

I kølvandet på den kommunale reform har de i stedet valgt at tage deres børn ud af folkeskolen og sende dem i en fri- eller privatskole.

Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, er der kommet ikke færre end knap 23.000 flere børn i friskoler og private grundskoler, som sidste år tegnede sig for i alt 16,3 procent af eleverne - mod 12,8 procent i 2007.

Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med 60 skoler til i alt 556 frie grundskoler i alt.

Fakta
TEMA: Kommunalreformen 10 år
Til årsskiftet er det 10 år siden, at kommunalreformen blev foldet ud. Kommuner blev slået sammen, amter nedlagt og opgaver flyttet. Men hvordan er det egentlig gået med den store reform?
Det ser Altinget nærmere på disse dage. 

Øget konkurrence på skoleområdet
Dermed tegner der sig en tendens, som ingen af politikerne på Christiansborg overhovedet havde med på deres talepapir som salgsargument i offentligheden, da de dengang skulle forsvare idéen om den stort anlagte reform.

”Siden kommunalreformen har vi set en bevægelse, hvor en stigende del af forældrene sender børnene i en fri grundskole. På den måde har vi fået større mangfoldighed – og mindre samlet opslutning om, at folkeskolen er skolen for alle,” konstaterer forskningschef Henrik Christoffersen fra den borgerligt-liberale tænketank, Cepos.

Konkurrencen er blevet tydeliggjort, det er et helt fundamentalt træk.

Henrik Christoffersen
Forskningschef i tænketanken Cepos

Han sammenligner udviklingen på skoleområdet med det, vi tidligere har set på sygehusområdet med frit sygehusvalg og privathospitaler.

”Konkurrencen er blevet tydeliggjort, det er et helt fundamentalt træk. Jeg ser det som en interessant ting – men ikke katastrofal. Jeg har selv gennem årene lanceret tal, som viser folkeskolens og de frie skolers evner til at løfte eleverne fagligt, og hvert år er resultatet, at vi ser de stærkeste løft hos de frie grundskoler, som samlet set fungerer for færre penge. Det tror jeg er en væsentlig kraft, som virker fornyende,” siger forskningschefen.

Knap så dårlig samvittighed
Baggrunden for forældrenes tiltagende valg af friskoler var forventet i kølvandet på kommunalreformen. For selv om lukninger af små folkeskoler og skolesammenlægninger allerede havde set dagens lys i årene forinden, tog udviklingen fart fra 2007.

”Vi har kunnet konstatere, at selve det, at man har fået større kommuner, har givet kommunerne mod til at lukke nogle skoler. Man er kommet længere væk fra borgerne, så man har knap så dårlig samvittighed, når man skal ind og lukke noget,” lyder det fra formanden for de danske skoleledere, Claus Hjortdal.

Han peger på, at politikere og lokalbefolkninger i virkeligheden har talt forbi hinanden, fordi politikerne har været optaget af de økonomiske stordriftsfordele på skoleområdet, mens borgerne i langt højere grad har haft fokus på lokalsamfundets overlevelse og værdien af at have en skole i lokalområdet.

”Og det er en svaghed, at vi har måttet lukke små skoler, som har givet værdi i de små samfund. Derfor har borgernes svar mange steder været, at så opretter man en friskole i stedet for,” siger Claus Hjortdal.

295 færre folkeskoler
Men antallet af nye friskoler i den seneste ti års perioder matcher dog langt fra reduktionen i antallet af folkeskoler.

Lukninger og sammenlægninger af folkeskoler har siden 2007 medført, at der i dag er 295 færre folkeskoler, så tallet i dag er 1.289 – mens der i alt er 556 fri- og privatskoler.

Samtidig viser nye tal fra Kora, det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, at der er kommet flere af de helt store skoler med over 800 elever, ligesom andelen af elever i skoler med over 600 elever også er vokset. Tilsvarende er andelen af elever på små folkeskoler med 0-199 elever skrumpet til knap syv procent – hvorfor skolernes gennemsnitsstørrelse er steget til 430 elever.

Ud over den markante tendens med flere friskoler og øget konkurrence på skolemarkedet peger forskningschef Henrik Christoffersen på en anden parallel tendens.

”Fokuseringen på, at folkeskolen kan trænge til et løft, har ført til udviklingen af en skolepolitik på nationalt niveau, som jo så kom til udtryk med folkeskolereformen. Men her er det min vurdering, at man skal være varsom med at tro, at en mere detaljeret centralstyring er en universel vej til løsning af folkeskolens problemer. Vi har jo allerede set en vis tilbagerulning i inklusionskravene, som er blevet løsnet op, og det samme gælder nogle kommuners noget firkantede forestillinger om heldagsskole,” siger forskningschefen.

Gevinsterne lader vente på sig
Han mener dog ikke, at man entydigt og simpelt kan konkludere, at kommunalreformen har ødelagt folkeskolen.

”Men den har ikke skabt grundlag for, at skolen kunne udvikle sig og blive ved med at være en løsning, som samlede almindelig opslutning.”

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er enig i, at kommunalreformen endnu ikke har givet ”et økonomisk rationale på skoleområdet.”

”Folkeskolen har sparet 14 procent over de seneste fem-seks år. Vi tror heller ikke umiddelbart, at vi har set de store faglige fordele endnu. Kampen om hvorvidt man lærer mest på en stor eller en lille skole fortsætter jo ufortrødent,” siger Claus Hjortdal.

Heller ikke Henrik Christoffersen fra Cepos kan finde belæg for at konkludere, at kommunerne har høstet gevinster af stordriftsfordele eller faglige løft ved kommunalreformen.

"Voldsomt opmuntrende"
Men alligevel peger forskningschefen på en ny og positiv tendens – midt mellem den øgede skolekonkurrence og politikernes centralisering af skolepolitikken.

”Når jeg kommer ud og snakker med unge, dygtige og dynamiske skoleledere og hører, hvordan de tænker og oplever deres indstilling til at diskutere undervisningseffekt, så er det helt anderledes i dag. Tidligere var det meget kontroversielt i skoleverdenen. Men nu oplever jeg et opgør med de seneste års tænkning om, at skolepolitik er noget, der bliver til på Slotsholmen. Det vokser op nedefra, fra virkelighedens verden. Det kommer ikke fra en central og detaljeret styring – men fra næste generation af dygtige skoleledere. Og det er voldsomt opmuntrende.”

Læs flere artikler om 10 år med kommunalreformen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)

Henrik Christoffersen

Fhv. forskningschef, Cepos
cand.polit.

0:000:00