3F: Stop statsstøtte til de bedrestilledes private alternativ

DEBAT: Privatskolerne er unægteligt de bedst uddannede og velhavende forældres skoler, skriver Per Christensen fra 3F i sit forsvar for folkeskolen.

Af Per Christensen
Formand for 3F

Folkets skole er folkeskolen. Privatskolerne er de bedst uddannede og velhavende forældres alternativ. Sådan er hovedreglen, og forsøg på at sminke virkeligheden bør afvises.

Blå bloks seneste tillægsbevilling før jul på mere end 130 millioner kroner årligt til privatskolerne er da også åbenlyst urimelig.

Så urimelig, at selv Kalundborgs borgmester fra partiet Venstre, Martin Damm, som formand for KL advarede mod ensidigt at tilgodese privatskolerne frem for folkeskolerne, så ”de forskellige vilkår ikke fører til uhensigtsmæssige bevægelser…”

Sociale skel i skolevalg
Næsten hvert tredje barn af akademikere går nu på privatskole i 8. klasse, hvilket er tre gange så mange som blandt de ufaglærtes børn.

De sociale skel er tydelige, og opdelingen er forstærket med den voldsomme fremgang for privatskoler siden årtusindeskiftet.

Også stadig flere børn af forældre med en mellemlang videregående eller faglig uddannelse har søgt ly i privatskolerne, og næsten hver femte elev med forældre i mellemindkomst-gruppen går nu på privatskole.

Megaskoler og skolelukninger
På samme tid, som de bedrestilledes og mellemindkomst-gruppernes børn flygter til privatskolerne, samles børn i folkeskolen på stadig færre, større skoler med stadig flere, tunge opgaver: Mere end hver tiende folkeskole er nedlagt over de sidste ti år.

I Esbjerg er over 2.200 elever samlet på én mastodont-skole! Antallet af danske mega-skoler med over 800 elever er mere end fordoblet fra 38 i 2007 til 92 i 2015.

Udviklingen er uholdbar og uacceptabel. Fra at være samfundets vigtigste integrations-værktøj er folkeskolen i fare for at udvikle sig til en andenrangs grundskole, der tager sig af børn af forældre, som ikke har råd til det private alternativ.

Antallet af privatskoler og frie grundskoler er fordoblet siden 1970, og alene siden årtusindeskiftet er der kommet 115 nye privatskoler til.

Ansvarsløse privatskoler og inklusions-folkeskoler
Privatskolerne med forældrebetaling er ikke forpligtet til at bidrage til løsningen af sociale opgaver og kan afvise elever med særlige udfordringer.

Modsat har Folketinget bestemt, at folkeskolen nu skal omfatte de børn, som tidligere var henvist til særlige specialtilbud – mange steder i landet, uden at de sparede midler tilnærmelsesvist er fulgt med, så folkeskolen i det mindste ville have en chance for at forsøge at løse de pædagogiske, sociale og psykologiske opgaver i forhold til blandt andet to-sprogede og inklusion.

Der er behov for en kraftig kursændring: Vi skal udvikle og værne om vores folkeskole, så den igen kan være samfundets smeltedigel og mødested for børn fra forskellige sociale, kulturelle og religiøse miljøer i det danske samfund.

Det kræver stop for ubillig konkurrence og statsstøtte til de bedrestilledes private alternativ. Det offentlige bør derfor ikke mere betale tre fjerdedele af udgifterne ved at drive en privatskole, der end ikke påtager sig det sociale ansvar og de ressourcekrævende opgaver, som folkeskolen er pålagt.

Overskud til efteruddannelse i digital dannelse
De sparede penge kan bruges i folkeskolen, hvor især en mere kvalificeret vikardækning og mere efteruddannelse af lærere og pædagoger bør prioriteres højt.

Ved forliget om folkeskolereformen i 2013 afsatte man en milliard kr. til kompetenceløft for det pædagogiske personale i årene frem mod 2020. Det lyder af meget, men svarer til godt 100.000 kr. om året på hver af de knap 1.300 folkeskoler.

Det kan næppe dække behovet, for kravene til folkeskolen og lærere og pædagoger er stigende. Alene den digitale udvikling forudsætter løbende opkvalificering. Både i forhold til nye pædagogiske værktøjer og da ikke mindst i forhold til elevernes digitale dagligdag.

Vores børn har et stort behov for vejledning med hensyn til at have en kritisk sans på nettet, hvor falske historier myldrer frem, og at være klar over deres pligt til omsorg og hensyntagen på de forskellige sociale medier og kommunikationsplatforme.

Forrige artikel Cepos: Folkeskolens monopol er lykkeligvis brudt Cepos: Folkeskolens monopol er lykkeligvis brudt Næste artikel Anders Bondo: En stærk folkeskole – også for friskolernes skyld Anders Bondo: En stærk folkeskole – også for friskolernes skyld
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pensioneret lærer på fri skole

    Forældreansvar

    Selvfølgelig - og forhåbentligt - tager man et forældreansvar og forholder sig til sit barns skolegang.
    Selvfølgelig forholder man sig til, om ens barn kan trives på en kæmpestor, sammenlagt skole med f.eks. 2000 elever.
    Selvfølgelig forholder man sig til, om skolevejen er blevet lang.
    Selvfølgelig forholder man sig til, om ens barn kan trives og udvikles i et lille klasselokale, hvor der er stuvet mere end 25 elever med vidt forskellige forudsætninger sammen.
    Selvfølgelig forholder man sig til, om der er megen uro i klassen.
    Selvfølgelig forholder man sig til, om ens barn kan magte en MEGET lang skoledag (arbejdsdag).
    Selvfølgelig forholder man sig til, om ens barn med 'særlige forudsætninger og behov' har mulighed for at finde jordforbindelse og udvikles i dette tætte mylder af mennesker, lyde og uforudsigelighed.
    Selvfølgelig og forhåbentligt forholder man sig til sit forældreansvar ud fra sine egne forudsætninger.
    - Det er da ikke altid den andens skyld, som de kæmpende drenge i skolegården ofte bedyrer.
    - Årsagen skal nok findes i, de mange skolesammenlægninger, skærpede krav om effektivitet og præstationer - og ikke mindst i, at mange skoler er blevet meget ressourcesvækkede efter den sidste skolereform.
    - DET bliver man NØDT TIL at se på !
    Der var nogle pædagogiske ideer i reformen. Men de holdt slet ikke vand, da tildelingen af de nødvendige praktiske og økonomiske ressourcer ikke fulgte med.
    (- ? Var det alt i alt en "flot" spareøvelse på bekostning af de svageste.? -)



Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal tage stilling til fremtiden for 11 uafsluttede ekspertgrupper, råd og følgegrupper. Blandt andet er fremtiden for ekspertgruppen, der skal se på udfordringerne med de etnisk opdelte gymnasier, fortsat uvist. Få hele overblikket her.