7 pil ned fra skoleeleverne til S-regeringen: De kom tilbage på ret kurs med bedre inddragelse

Skoleeleverne, der nu sidder på den modsatte side af det grønne bord, har vurderet Regeringens indsats gennem de sidste tre år. Efter en grundig gennemgang af deres politiske resultater og grundlæggende visioner for folkeskolen har vi voteret, og er kommet frem til at Regeringen kan gå fra denne eksamination med et fint 7-tal. Dog med pil ned.

Folketingets socialdemokrater kan efter en flot karakter, også ånde lettet op over at se Danske Skoleelever i censorens stol, for netop eleverne forstår hvilken vigtig rolle karakterens følgesvend feedbacken spiller. Derfor vil vi nu uddybe vores vurdering af regeringens generelle indsats.

Regeringen fik en hård start, hvor deres evne til at holde overblik og hovedet koldt, kom under pres. Vi elever blev sendt hjem, men regeringen formåede at opretholde opbakning i forhold til den beslutning. I de første par uger var eleverne glade for en hyggelig hjemme-skole-ferie, men så frem til skolens åbning efter et par uger. Åbningen kom ikke, hverken i marts, april eller maj. Eleverne blev trætte og følte sig nedprioriteret.

Vores vurdering er, at den manglende forståelse for at skolen skal være det sidste der lukker, og det første der åbner, må resultere i et trin ned af karakter-stigen. Ifølge eleverne kan man ikke gå tocifret fra en eksamen, hvor man har åbnet barer og Bog & idé før eleverne er kommet tilbage i skolen.

Aldrig mere end en Teams-forbindelse væk

Prioriteterne haltede, men regeringen kom tilbage på ret kurs, når det kom til inddragelsen af eleverne. Folkeskolens aktører blev inviteret til regelmæssige orienteringer før alle pressemøder, og bidrog også med erfaringer fra corona-hverdagen.

Er det retfærdigt, at de ansatte på arbejdsmarkedet har et arbejdstilsyn, retten til arbejdsmiljørepræsentanter og et arbejdsmiljøråd, når vi elever ikke har?

Mille Borgen Mikkelsen
Formand, Danske Skoleelever

Det var folkeskolens aktører der havde indflydelse på sommerens eksamener, og på hvordan vi bedst sendte eleverne tilbage i skolen. Ministeren var aldrig mere end en Teams-forbindelse væk, og elevorganisationerne blev for alvor hørt.

I disse tider er frihed i folkeskolen den hotteste dagsorden, som man kan komme i nærheden af. Regeringen kom med en glædelig overraskelse, da statsministerens anden åbningstale af Folketinget indeholdt spændende forslag om nye velfærdskommuner, der skulle sættes fri.

Glæden var dog kortvarig, for så meldte bekymringerne sig. Har regeringen gennemtænkt dette forslag? Vil det være for stort et sats til at være sikker på succes?

Elevdemokrati på helt nye måder

Efterhånden som forslaget blev konkret, kunne vi dog se rigtig mange positive elementer. Beslutningskompetencen lå i skolebestyrelsens mødelokale, og vores dygtige lærere kunne endelig få frie tøjler. Desværre måtte vi også erkende, at den store grad af frihed, ikke ville gavne eleverne på samme måde.

Ved at vi sætter kommunerne, og derved skolerne fri, er der mange grundlæggende elevrettigheder, som også forsvinder – heriblandt vores elevrådsbekendtgørelse. Her er der en bekymring for at vores elevstemme vil blive svagere.

For der er nogen der får ansvaret med udfoldelsen af frihed, og det bliver nok ikke eleverne, der løber med bolden der. Hvis frisættelsen af skolerne skal lykkes, så er vi virkelig nødt til at tænke elevdemokrati og indflydelse på helt nye måder.

Frihed er vigtig for folkeskolen. Rammerne skal blødes op. Men regeringen har glemt, at nogle af de rammer og regler, der holder lærerne fanget, i virkeligheden er med til at værne om elevernes frihed.

For langsomt, men også den gale vej

Det sidste der skal pointeres, hvor vi elever har savnet regeringens engagement handler om vores undervisningsmiljø. I dag holder hver anden elev sig, fordi toiletterne er for klamme, det er ikke noget nyt. Elever går hjem fra skole med ondt i hovedet og alt for mange elever føler sig ensomme.

I DSE har vi kæmpet for at få sat penge af på finansloven til uddannelse af undervisningsmiljørepræsentanter, så vi elever er sikret en forstående repræsentant og en stærk stemme i forhold til vores undervisningsmiljø på vores skole.

Ting tager tid i politik, men er det retfærdigt, de ansatte på arbejdsmarkedet har et arbejdstilsyn, retten til arbejdsmiljørepræsentanter og et arbejdsmiljøråd, når vi elever ikke har?

Når man forlader eksaminationen, vil man helst ikke se pilen pege nedad. Vi har dog været nødsaget til at tage den i brug, nu hvor karakterskalaen ikke har en passende valgmulighed der bedst beskriver regeringens indsats.
Pilen peger nedad, for selvom regeringens indsats har været tilstrækkelig, så synes vi, at forbedringen og udviklingen både går for langsomt, men også den gale vej.

Skoleeleverne har for første gang siddet på den anden side af det grønne bord, og vi ser frem til at gøre det igen.