Debat

Alle skal tage ansvar for praktikpladserne

DEBAT: Virksomhedspræmien skal bevares, hvis manglen på praktikpladser skal løses, mener Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri. Og så skal de store virksomheder og det offentlige vise mere medansvar og initiativ.
Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Jim Stjerne Hansen
Formand for DS Håndværk & Industri

Igennem årtier har erhvervsuddannelserne været skæmmet af en helt afgørende svaghed - manglen på praktikpladser. Langt de fleste unge får faktisk en praktikplads, men et ikke uvæsentligt antal må undvære denne vigtige del af uddannelsen, fordi der ikke er pladser nok til alle.

Tåbeligt at fjerne virksomhedspræmien
Skiftende regeringer har forsøgt at råde bod på manglen på praktikpladser. For eksempel har virksomheder i de senere år kunnet få op til 70.000 kr. i såkaldt virksomhedspræmie for at tage en lærling i praktik. Denne præmie har ikke løst praktikpladsproblemet. 70.000 kr. over et helt uddannelsesforløb dækker naturligvis ikke virksomhedernes udgifter til at have en lærling, men det er et kærkomment tilskud, og præmien har helt sikkert været med til at øge antallet af praktikpladser.

Det skal åbenbart være slut nu. Den nuværende regering har med et hurtigt pennestrøg fjernet virksomhedspræmien i sit forslag til næste års finanslov, hvilket er helt uforståeligt. Den ordning skal bevares - at fjerne den nu, hvor krisen stadig kradser ude i virksomhederne, er decideret tåbeligt, da udsigterne til at skaffe flere praktikpladser dermed bliver langt ringere.

Alle må tage ansvar
Der SKAL være praktikpladser nok til alle. Det er naturligvis ikke kun regeringens opgave - alle parter skal spille positivt og aktivt med. DS Håndværk & Industri gik derfor allerede i 2010 sammen med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F om at ansætte en medarbejder til at opsøge DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder for at motivere dem til at tage flere lærlinge. Vores initiativ må siges at være lykkedes, mange virksomheder har strakt sig endog meget langt for at få plads til endnu en ung praktikelev. Vi har med dette initiativ udvist medansvar og vilje til at deltage i løsningen af problemet med de manglende praktikpladser.

DS Håndværk & Industris medlemmer - de små og mellemstore virksomheder - har i særlig grad tradition for at tage mange lærlinge. Hvis de store virksomheder og det offentlige udviste samme adfærd, var problemet med de manglende praktikpladser måske allerede løst. Men det kan have lange udsigter - og netop derfor er det vigtigt at støtte op og motivere mest muligt for at sikre, at antallet af praktikpladser ikke falder yderligere.

Den nuværende regering har med et hurtigt pennestrøg fjernet virksomhedspræmien i sit forslag til næste års finanslov, hvilket er helt uforståeligt. Den ordning skal bevares - at fjerne den nu, hvor krisen stadig kradser ude i virksomhederne, er decideret tåbeligt, da udsigterne til at skaffe flere praktikpladser dermed bliver langt ringere.

Jim Stjerne Hansen
Formand for DS Håndværk & Industri

Regeringen skal bevare virksomhedspræmien. Den kunne i øvrigt motivere virksomhederne yderligere ved herudover at indføre differentieret AER-bidrag afhængigt af, om en virksomhed tager sin rimelige andel af unge i praktik. Sværere behøver det faktisk ikke at være...

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00