Debat

A-kasse: 2.300 ledige lærere er klar til at hjælpe skoler igennem krisen

DEBAT: Den fortsatte nedlukning overbebyrder lærerne. Der er brug for hjælp fra de mange ledige lærere, der kender skolerne indefra, skriver formanden for Lærernes A-kasse, Morten Refskov. 

Flere politikere taler i øjeblikket om at afsætte hjælpepakker til folkeskolen. Det er absolut velkomment, men pengene skal bruges rigtigt, skriver Morten Refskov.
Flere politikere taler i øjeblikket om at afsætte hjælpepakker til folkeskolen. Det er absolut velkomment, men pengene skal bruges rigtigt, skriver Morten Refskov.Foto: Pressefoto, Danmarks Lærerforening
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I næste uge åbner skolen atter dørene for de mindste elever, og ligesom sidste forår vil genåbningen foregå efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Her er der især fokus på god håndhygiejne, rengøring og afspritning, afstand og værnemidler samt selvfølgelig smitteopsporing og hyppig testning.

For at genåbningen kan blive en god oplevelse for elever og lærere, er der brug for ekstra hænder. Der er brug for de ledige lærere.

Lærerne har gjort et imponerende arbejde i den periode, som vi har været igennem. De har sikret god virtuel undervisning i en svær tid, selvom mange aldrig har prøvet det før.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men der er ingen tvivl om, at både lærere og elever efterhånden er godt slidte efter et markant anderledes skoleår med konstante omstillinger.

Skolen har derfor behov for ekstra støtte og hjælp, så lærere og elever på fornuftig vis kan finde tilbage til det fællesskab, som de for alvor blev revet væk fra med nedlukningen i december.

Selvom kompetencer er vigtige, er det endnu vigtigere, at vi får lærere ind, der ved, hvad der skal til for at genskabe et trygt fagligt fællesskab

Morten Refskov
Formand, Lærernes A-kasse

Lærerne er overbebyrdede
Flere politikere taler i øjeblikket om at afsætte hjælpepakker til folkeskolen, og det er absolut velkomment, men pengene skal bruges rigtigt.

Det vil være oplagt at se på kortere skoledage og tolærerordninger, så eleverne kan undervises i mindre hold og dermed også holde en forsvarlig afstand.

Det kræver flere hænder, og det eneste rigtige vil i den forbindelse være at ansætte uddannede lærere. For der er brug for, at skolerne får hjælp fra nogle, der både har de pædagogiske, faglige og didaktiske kompetencer og kender skolen indefra.

Alle vil derfor være bedst tjent med, at det er uddannede lærere, som pengene bliver brugt på. Mange har allerede luftet deres bekymring for, hvor man kan finde den nødvendige arbejdskraft.

Lærerne selv har været overbebyrdede i flere måneder, så der er grænser for, hvor meget ekstra man kan forvente fra den kant.

Læs også

2300 ledige lærere står klar
I Lærernes A-kasse er der mere end 2.300 ledige lærere og undervisere fordelt i hele Danmark.

De er klar til at hjælpe til med blot en dags varsel, og i a-kassen kender vi allerede deres kompetencer og hjælper ofte skoleledere med at finde den rette lærer på ganske kort tid.

Vi er nu i en særlig situation, og selvom kompetencer er vigtige, er det endnu vigtigere, at vi får lærere ind, der ved, hvad der skal til for at genskabe et trygt fagligt fællesskab. Det kan de læreruddannede. Det kan de ledige lærere.

Så kære politikere: Jeg håber, at I vil gøre alt for at tænke ledige lærere med ind i hjælpepakkerne og opfordre til at bruge dem. På den måde kan vi bedst finde tilbage til fællesskabet, undervisningen og trivslen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Kvist Refskov

Lærer, medlem af Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen, Danmarks Lærerforening, formand, Lærernes A-kasse
Lærer (Odense Seminarium 1988)

0:000:00