Thomas Kastrup-Larsen
Flemming Møller Mortensen
Lasse Frimand JensenAalborgs fratrædende og omstridte borgmester lander direktørstilling i uddannelsessektoren

Den omstridte socialdemokratiske borgmester i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen, der i marts meddelte, at han fratræder borgmesterposten og byrådet i august, har fået sin fremtid uden for den lokalpolitiske verden på plads.
Fra 1. juni bliver han ny direktør for det erhvervsrettede uddannelsesområde på Professionshøjskolen UCN i sin nordjyske hjemstavn.
Det oplyses af en pressemeddelelse.
"Efter mange år i politik har jeg følt, at jeg stod ved en korsvej, og samtidig har mit hjerte altid banket for uddannelse, udvikling og innovation. Derfor var beslutningen egentlig ikke så svær," udtaler den fratrædende borgmester i forbindelse med sit karriereskifte.
Det bliver en nyoprettet direktørstilling, som Thomas Kastrup-Larsen træder ind i. Ambitionen er, at han skal styrke relationerne mellem professionshøjskolen og det nordjyske erhvervsliv. 30 forskellige uddannelser lægges ind under hans ansvarsportefølje.
Kamp om borgmesterposten
Thomas Kastrup-Larsen, der i januar blev sygemeldt med stress, begrundede i marts sit forestående stop i lokalpolitik med et ønske om "at prøve noget nyt i mit arbejdsliv, inden det går på hæld".
I februar blev økonomiudvalget i kommunen enige om at rette en kritik mod Kastrup-Larsen. Baggrunden var, at han i 2016 havde bevilliget 100.000 kroner til ejendomsselskabet 2E Group i forbindelse med et møde med selskabets direktør.
Siden Kastrup-Larsens sygemelding har viceborgmester Helle Frederiksen (S) stået ved roret i det nordjyske flagskib af en kommune.
Der er to tilbageværende kandidater til borgmesterposten efter, at byrådsmedlem Lisbeth Lauridsen (S) trak sit kandidatur. Byrådsmedlem og formand for den socialdemokratiske gruppe Lasse Frimand (S) samt MF'er og tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) er de to herrer, der dyster om borgmesterkæden.
I forbindelse med udmeldingen om Kastrup-Larsens fratræden meddelte Socialdemokratiet i Aalborg, at planen var at have en ny spidskandidat klar inden sommerferien.
Igennem knap ni år har Thomas Kastrup-Larsen været at finde som borgmester i Aalborg.
Omtalte personer

Thomas Kastrup-Larsen
Direktør, Aalborg Zoo, fhv. borgmester (S), Aalborg Kommune

Flemming Møller Mortensen
MF (S), næstformand, Dansk Kulturinstituts bestyrelse, klosterforstander, Aalborg Kloster, formand, DIPD, fhv. udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde

Lasse Frimand Jensen
Borgmester (S), Aalborg Kommune, formand, KKR Nordjylland
Indsigt
Flemming Zachariasen56 årI dag
Direktør, U/Nord - Uddannelser i Nordsjælland
Christine Antorini61 år23. maj
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Martin Rømer76 år23. maj
Direktør, MN Group
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx






















