Aktører i fælles opråb: Nedbring de uretfærdigt høje transportpriser for elever på erhvervsskoler

"En ung, der vælger en erhvervsuddannelse, skal under store dele af sin uddannelse betale næsten 60 procent mere for at rejse med den kollektive trafik end en ung, der vælger at gå i gymnasiet."
Sådan kunne man læse i Jyllands-Posten for nyligt på baggrund af et nyt indspil fra Danske Regioner.
Som samfund taler vi tit om, hvad vi kan gøre for at få flere unge til at starte på – og gennemføre – en erhvervsuddannelse. Det er helt afgørende for vores udvikling som samfund, at vi har nok kvalificerede medarbejdere med faglærte kompetencer, blandt andet i forhold til at sikre den grønne omstilling.
Der er færre unge, der starter og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis prisen på transport er for høj.
Anders G. Christensen (V), Dorte Zacho, Lucas Westphal, Julie Kølskov Madsen og Kirsten Jensen (S)
Det er også vigtigt for den grønne omstilling, at vi får flere til at vælge den kollektive transport, og der spiller de unge en nøglerolle.
Debatten præges ofte af forslag til større strukturændringer, men nogle gange er det de simple greb, der vil få den mest reelle betydning. Det gælder eksempelvis i forhold til prisen på transport til og fra uddannelsessted og til og fra læreplads.
Ungdomskortet diskriminerer
En undersøgelse af Implement for Undervisningsministeriet dokumenterer, at "højere rejseomkostninger øger risikoen for frafald" og "reducerer også søgningen til uddannelserne tilsvarende".
Der er med andre ord færre unge, der starter og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis prisen på transport er for høj.
Vi står derfor med et tydeligt problem, når erhvervsskoleelever betaler langt mere for transport end elever, der vælger gymnasiet. Problemet er politisk, og det skal løses politisk.
Den nuværende ungdomsrabat, Ungdomskortet, er indrettet så kompliceret, at mange unge helt opgiver. Det er ikke digitalt, og det er opbygget omkring de gamle amtsgrænser. Samtidig diskriminerer det mellem uddannelsesformerne, og det er både dyrere og mere bøvlet for unge på erhvervsuddannelserne.
Der skal handles nu
Transportminister, Thomas Danielsen, nedsatte i maj 2023 det såkaldte "ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark", som ved udgangen af i år blandt andet skal komme med anbefalinger til nye mobilitetsløsninger.
Der er derfor brug for, at politikerne allerede nu vedtager en modernisering af ungdomskortet, som stopper diskriminationen af erhvervsskoleeleverne.
Anders G. Christensen (V), Dorte Zacho, Lucas Westphal, Julie Kølskov Madsen og Kirsten Jensen (S)
Vi opfordrer dog til, at Christiansborg allerede nu implementerer trafikvirksomhedernes fælles forslag til en ny ungerabat, hvor alle unge under 25 automatisk får 25 procent rabat på alle rejser med rejsekort – også i deres fritid.
Der er tale om et gennemarbejdet forslag, som er lige til at sætte i værk. Det er en lavthængende frugt, der kan finansieres inden for rammerne af det nuværende bedagede og upopulære Ungdomskort.
Udfordringen forstærkes af, at erhvervsskoleelever typisk må rejse meget længere til og fra skole end elever på de gymnasiale uddannelser. I gennemsnit har unge på erhvervsuddannelserne 27 kilometer til deres uddannelse, hvilket er dobbelt så langt som de, der går på gymnasiet.
Vi efterlyser, at politikerne på Christiansborg handler nu. Ekspertudvalget kommer, som sagt, først med deres anbefalinger om godt et års tid. Og herefter skal der være politiske forhandlinger og lovgivning. Det betyder, at den ulige behandling af unge realistisk set først kan være løst om to år.
Der er derfor brug for, at politikerne allerede nu vedtager en modernisering af ungdomskortet, som stopper diskriminationen af erhvervsskoleeleverne og gør det enkelt og mere attraktivt for unge at bruge kollektiv transport, også i deres fritid.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Signe Koch34 år6. juni
seniorøkonom, Tænketanken DEA
Stine Liv Johansen52 år6. juni
Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet
Michael Lund-Larsen73 år6. juni
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring og Aarhus Business College
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
























