Bliv abonnent
Annonce

Alle vil redde folkeskolen – men hvad er egentlig problemet?

Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix
11. marts 2026 kl. 05.00

Partierne kappes om nye folkeskoleudspil i valgkampen.

Socialdemokratiet vil have mindre klasser, Venstre vil give skolerne mere frihed, og flere partier lover milliarder til området. Men det er ikke altid klart, hvilket problem politikerne egentlig vil løse.

Det siger Altingets uddannelsesredaktør Signe Løntoft i podcasten Ajour.

“Der bliver talt om ondt i maven, uro og tryghed – men der bliver ikke sat særlig klare mål for, hvad der konkret skal blive bedre,” siger hun.

Folkeskolen fylder ellers meget i den aktuelle valgkamp. I en tv-duel på TV 2 søndag diskuterede statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Troels Lund Poulsen blandt andet klassestørrelser, inklusion og frihed til skolerne.

Men samtidig ligger folkeskolen ikke højt på vælgernes prioriteringsliste, når danskerne bliver spurgt til de vigtigste politiske emner.

Læs også

Skiftende problemer i skolen

Ifølge Signe Løntoft afspejler debatten om folkeskolen også, hvordan samfundets bekymringer har ændret sig over tid.

Da den store folkeskolereform blev vedtaget i 2013 under daværende undervisningsminister Christine Antorini, var fokus først og fremmest på faglighed og konkurrenceevne. Reformen blev blandt andet indført efter internationale test havde skabt bekymring for, om danske elever lærte nok.

Men i dag fylder en anden type problemer mere i den politiske debat.

“Hvor man tidligere talte om, at børnene skulle blive fagligt dygtigere, taler man i dag meget mere om trivsel og uro i klasserne,” siger Signe Løntoft.

Lyt til hele afsnittet af Altinget Ajour her i artiklen, eller der hvor du ellers lytter til dine podcasts.

Gæst: Signe Løntoft, uddannelsesredaktør på Altinget

Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør

Læs også


Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026