Bliv abonnent
Annonce
Debat

Medlemmer af lærerpanel: Kald det uambitiøst – vi vil bare have en epx, der fungerer

Det er bekymrende for epx’ens faglige identitet, hvis eleverne oplever det som en fortsættelse af den undervisningsform, de kender fra folkeskolen, skriver Anita Gomez, Lars Rene Brønd og Søren Bundgaard.
Det er bekymrende for epx’ens faglige identitet, hvis eleverne oplever det som en fortsættelse af den undervisningsform, de kender fra folkeskolen, skriver Anita Gomez, Lars Rene Brønd og Søren Bundgaard.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
12. marts 2026 kl. 02.00

A

Undervisere og medlemmer af lærerpanelet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi kunne for nylig læse vores tidligere kolleger i lærerpanelet kalde vores bekymringer om EPX for "uklædelig forventningsfattigdom". Det er udtryk for misforståelser, som vi gerne vil rydde af vejen.

Vi forstår til fulde, at de fem gymnasielærere står vagt om de gymnasiale niveauer, og vi er enige i, at epx skal være en gymnasial uddannelse.

Men vi er som undervisere i 10. klasse og på erhvervsuddannelsernes grundforløb nødt til at gøre opmærksom på, at epx skal kunne favne alle, der har bestået grundskolen og elever, der ønsker en anden tilgang til læring.

Det er en meget bred målgruppe, og en målgruppe, som vi har stor erfaring med fra vores hverdag.

Derfor har vi efterspurgt dels en mulighed for at modtage undervisning på et lavere niveau for dem, der har behov for det og dels en praksisfaglig didaktik, der gennemsyrer hele uddannelsen.

Læs også

Vores bekymringer handler ikke om at skrue ned for ambitionerne. Men vi ved, at ambition ikke kun handler om A/B/C-bogstaver. Når vi er ambitiøse på epx’ens vegne, handler det om, at uddannelsen skal kunne gennemføres af dem, den er lavet til, og at den får en faglig identitet, der kan mærkes i hverdagen.

Vi kan ikke fjerne blikket fra de svageste elever

Når vi slår et slag for de elever, der vil få svært ved at lykkes på de foreslåede gymnasiale niveauer og i den foreslåede konstruktion, er det fordi vi kender eleverne. Vi tilbringer hver dag med dem.

Der er stor forskel på de faglige forudsætninger for de elever, der med et 4-tal starter på hf og de elever, der med et 02-tal tager 10. klasse eller GF1 i dag.

Vi er kede af, hvis fokusset fremstår som uambitiøst. Vi mener det er realistisk. 

Anita Gomez, Lars Rene Brønd og Søren Bundgaard
Undervisere og medlemmer af lærerpanelet

Begge grupper skal favnes på epx. Derfor er der brug for en reel mulighed for at modtage undervisning på lavere niveauer for dem, der ellers ville knække nakken på de høje gymnasiale niveauer.

Vi er kede af, hvis det fokus fremstår som uambitiøst. Vi mener det er realistisk.

Vi er ikke imod høje faglige mål. Tværtimod. Men vi bliver nødt til at tale konkret om, hvad det betyder for eleverne at blive mødt af så høje gymnasiale niveauer. Og hvad de vil kræve af underviserne at fremme alle elevers faglige progression.

Vi er nødt til at sige højt, at det vil være med en betydelig risiko for meget højt frafald at lukke øjnene for det.

Læs også

Epx skal kendes på praksisfaglig didaktik

Når vi siger, at epx skal have sin egen faglige identitet med en anden tilgang til læring, taler vi om praksisfaglig didaktik.

I vores undervisningspraksis ser vi igen og igen, hvordan elever, der har fået boglig undervisning i mange år uden tilstrækkeligt udbytte, pludselig får motivation og greb om stoffet, når undervisningen gribes anderledes an.

De afprøver, fejler, retter til – og opsøger teorien, når de har brug for den for at komme videre.

Det er ikke lavere faglighed. Det er en anden vej ind i fagligheden. Og det er for os selve idéen med epx.

Det er bekymrende for epx’ens faglige identitet, hvis eleverne oplever det som en fortsættelse af den undervisningsform, de kender fra folkeskolen.

Anita Gomez, Lars Rene Brønd og Søren Bundgaard
Undervisere og medlemmer af lærerpanelet

Vi anerkender, at det er ekspertgruppens hensigt, at også stammefag som dansk og matematik skal gennemsyres af praksis og den gren, eleverne har valgt sig ind på.

Men vi oplever, at der er meget forskellige forståelser af, hvad praksisfaglig undervisning er. Og det er bekymrende for epx’ens faglige identitet, hvis eleverne oplever det som en fortsættelse af den undervisningsform, de kender fra folkeskolen.

Hvis det ikke lykkes at gøre stammefagene praksisfagligt relevante, står det hele og falder med grenfagene og valgfag. Og her kommer vores bekymring om timeregnskabet.

Hvis man kigger på den tekniske model, fylder stammefagene meget. I alt fylder stammefagene minimum 1200 timer på de to år på epx. Det er blandt andet dansk, engelsk, matematik og historie og samfundsforståelse.

Læs også

Når så meget tid er øremærket til almene stammefag på høje niveauer, bliver der i praksis meget lidt reel plads på skemaet til grenfag og valgfag, der skal sikre elevernes erhvervs- og professionsrettede basisfærdigheder, som blandt andet skal forberede dem, der ønsker at gå erhvervsuddannelsesvejen.

Risikoen er samlet set, at epx i hverdagen kommer til at ligne en stx-light med lidt praktiske elementer ved siden af – og så mister uddannelsen sin tiltrækningskraft for de unge, der netop søger en anden måde at lære på.

Ambition er mere end akademiske niveauer

Vores budskab til politikerne og til vores kolleger i lærerpanelet er tydeligt.

Hvis epx skal være ambitiøs, skal den favne alle eleverne i målgruppen og have en stærk faglig identitet, hvor praktisk kunnen, professionsrettet dømmekraft og evnen til at omsætte viden til handling er i centrum.

Det er ikke lave forventninger. Det er ambitiøse forventninger til en ny uddannelse, der skal kunne lykkes i virkeligheden.

Læs også

Artiklen var skrevet af

A

Anita Gomez, Lars Rene Brønd og Søren Bundgaard

Undervisere og medlemmer af lærerpanelet

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026