Medlemmer af lærerpanel: Det er uklædelig forventningsfattigdom at sænke de faglige niveauer på epx

Manisha De Montgomery Nørgård, Nicolai Mourier Fernández, Thomas Holm Monberg Jensen, Tony Andersen og Trine Vorre
Undervisere og medlemmer af lærerpanelet for epx
Da vi sagde ja til at deltage i lærerpanelet for epx-ekspertgruppen, var det med en klar bevidsthed om, at epx står over for en afgørende udfordring: Hvis uddannelsen ikke fra begyndelsen opleves som ambitiøs, attraktiv og fagligt tydelig, vil den ikke lykkes.
Derfor har vores vigtigste bidrag til ekspertgruppen været at insistere på, at epx skal være en uddannelse, hvor den pædagogiske og didaktiske tilgang er praksisnær, således at teori og praksis går hånd i hånd, som vi allerede ser det på hf og erhvervsuddannelserne.
Uddannelsen skal samtidig være bygget op som en reel gymnasial uddannelse med klare fag, tydelig progression og reelle muligheder for, at eleverne kan gå videre i uddannelsessystemet.
Ambition er ikke et luksustillæg. Det er forudsætningen for legitimitet hos eleverne og deres forældre.
Hvis op mod 40 procent af en ungdomsårgang skal gå på epx, er det ikke overraskende, at både Dansk Industri og Danske Gymnasier ønsker faglige niveauer på linje med de øvrige ungdomsuddannelser. For hvem ønsker en fremtidig arbejdsstyrke med lavere almene kompetencer?
En uddannelse unge vælger til
Vi er lærere på hf og eux. Det er os, der sammen med kolleger, der i dag underviser i 10. klasse og på GF1 og GF2, skal undervise på epx. Og vi ved, at hvis en uddannelse skal fungere, skal den være noget, unge vælger til – ikke noget, de placeres i.
Det betyder, at epx skal appellere til en bred elevgruppe. Også ressourcestærke elever, som kunne have valgt andre veje. Uden dem mister epx faglig dynamik, elevmiljø og status.
Derfor har vi været tydelige: Man kan ikke designe en gymnasial uddannelse med udgangspunkt i de svageste elever alene. Gør man det, risikerer man at skabe en uddannelse, der fra starten bliver opfattet som lavstatus – og som dermed også svigter netop de elever, man ønskede at hjælpe.
Men vi ved også, at der vil være fagligt svagere elever på epx, og dem skal der helt selvfølgeligt tages grundigt hånd om. Den udfordring anerkender vi fuldt ud, og den har vi allerede masser af erfaring med at håndtere på eux og hf.
At sænke de faglige niveauer og krav er den forkerte vej at gå og udtryk for en uklædelig forventningsfattigdom.
Manisha De Montgomery Nørgård, Nicolai Mourier Fernández, Thomas Holm Monberg Jensen, Tony Andersen og Trine Vorre
Undervisere og medlemmer af epx-lærerpanelet
Alle elever har, uanset deres faglige niveau, brug for klare forventninger, tydelige mål og en oplevelse af, at det, de deltager i, er en uddannelse med værdi og fremtid. At blive mødt med krav, struktur og progression er ikke et pres i sig selv. Det er derimod ofte det, der giver retning og mening.
De faglige forventninger må ikke sænkes
Vi har i lærerpanelet insisteret på, at ambitioner og tydelige faglige krav ikke er det samme som at svigte eleverne – heller ikke de fagligt svagere. Tværtimod. Forventninger, progression og adgang til videre uddannelse er også omsorg.
Hvis epx skal være attraktiv for en bred gruppe unge – og have legitimitet i det samlede gymnasiale landskab – må den bygges med blik for hele elevgruppen.
Dét mener vi, at anbefalingerne er lykkedes med og i høj grad afspejler. Aktører som Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet har i diverse medier kritiseret ekspertpanelets anbefalinger om faglige niveauer for at svigte gruppen af unge med lave karakterer fra folkeskolen, psykiatriske diagnoser eller ordblindhed.
Det er vi meget uenige i. Og derfor advarer vi imod, at politikerne sænker de faglige niveauer og krav i de kommende forhandlinger.
Det er den forkerte vej at gå og udtryk for en uklædelig forventningsfattigdom i forhold til den samlede elevgruppe på epx, som kan blive en succes som gymnasieuddannelse ved at tilbyde andre rammer, anden didaktik og større fokus på praksisfaglighed, men ikke ved at have lavere ambitioner.
Lavt ambitionsniveau er en bjørnetjeneste
I skoleåret 2024-25 fik otte procent af eleverne fra 9. klasse mellem 02 og 4 i karaktergennemsnit i de obligatoriske prøver fra folkeskolens adgangsprøve.
Nogle af dem gik videre i lære, nogle tog på FGU, og andre igen begyndte på en ungdomsuddannelse. I lærerpanelet har vi med vores forskellige baggrunde i eux-merkantil, eux-teknisk, hf, VUC og stx således allerede erfaring med at arbejde med brede elevgrupper og høje ambitioner på samme tid.
Eksempelvis kan vores elever optages på eux med et karaktergennemsnit på 02 og stadig blive løftet til dansk A-niveau og flere fag på B- og C-niveau. På hf kan man opnå samme niveauer med et adgangskrav på 4 eller en supplerende adgangsprøve for elever med et gennemsnit under dette.
Hvis vi sænker ambitionsniveauet for hele uddannelsen, gør vi både fællesskabet og de svageste elever en bjørnetjeneste.
Manisha De Montgomery Nørgård, Nicolai Mourier Fernández, Thomas Holm Monberg Jensen, Tony Andersen og Trine Vorre
Undervisere og medlemmer af epx-lærerpanelet
Vi ved derfor, at man godt kan kombinere høje faglige ambitioner med målrettet støtte af de svagere elever. Undervisning tager naturligvis udgangspunkt i elevernes startforudsætninger, hvor forskellige de end må være – en praksis, der allerede er velafprøvet på både hf og eux med samme målgrupper.
At et fag som engelsk for eksempel afsluttes på B-niveau, betyder altså ikke, at det begynder på B-niveau, som næstformanden for Danmarks Lærerforening ellers har udtrykt bekymring for. Det begynder der, hvor eleverne er.
Det er en hverdagspraksis, som vi allerede udøver på erhvervsuddannelserne og på hf. Spørgsmålet er derfor ikke, om det kan lade sig gøre, men hvilke rammer det kræver. Det er ikke hypotetiske scenarier.
Hvis vi sænker ambitionsniveauet for hele uddannelsen for at tage hensyn til en mindre del af målgruppen, gør vi både fællesskabet og de svageste elever en bjørnetjeneste.
Vi skal derimod skabe rammer og muligheder, der kan motivere, udfordre og støtte hele den brede elevgruppe, som gerne skulle vælge epx.
En krævende opgave
Løsningen er altså ikke at gøre epx fagligt mindre krævende eller sænke niveauerne på uddannelsen.
Løsningen er at give dem, der har brug for det, de rette betingelser for at lykkes inden for en ambitiøs uddannelse, og det er derfor rettidig omhu, når ekspertgruppen i deres anbefalinger foreslår mere tid i fagene, mulighed for specialpædagogisk støtte og forlængede forløb for elever med behov samt en stærk ramme omkring inkluderende og forpligtende fællesskaber.
Det betyder tid til relationsarbejde, mulighed for mindre hold, mulighed for differentiering og særlig støtte for fagligt svagere elever og stærke professionelle fællesskaber blandt lærerne. Og at vi som lærere på uddannelsen får nye kompetencer, for det får vi naturligvis brug for.
Det bliver en krævende opgave. For eleverne og for lærerne. Den forudsætter tid, ressourcer og høj pædagogisk kompetence. Ambitioner uden ressourcer er tomme ord.
Når vi ser på ekspertgruppens anbefalinger i dag, ser vi et væsentligt skridt i retning af en ny gymnasial uddannelse med faglig struktur, progression og ambition.
Det er et fundament, der kan bygges videre på, hvis man tør fastholde, at epx skal være en ambitiøs, ligeværdig og studieforberedende ungdomsuddannelse, der vover at stille krav for at kunne løfte alle elevtyper, uanset deres indgangsniveau.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale


























