Bliv abonnent
Annonce
Debat

Rektor: De unge vil nørde på htx. Vil politikerne være med?

Hvis Danmark vil være et teknologisk foregangsland, hvis vi vil have flere ingeniører, udviklere, teknikere og naturvidenskabelige talenter, så starter det her, skriver Nynne Afzelius.
Hvis Danmark vil være et teknologisk foregangsland, hvis vi vil have flere ingeniører, udviklere, teknikere og naturvidenskabelige talenter, så starter det her, skriver Nynne Afzelius.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
10. marts 2026 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

1. marts er en særlig dato på de gymnasiale uddannelser. Det er ansøgningsfristen! Det er den dag, hvor vi kan se, hvor mange unge mennesker, der har valgt netop vores skole, som 1. prioritet.

På htx-skolerne har vi næsten holdt vejret hele februar. For hvordan ville det gå? Det samlede antal ansøgere til htx har været faldende på landsplan i mere end fem år.

Kombineret med faldende ungdomsårgange og en periode, hvor htx’s fremtid politisk blev gjort usikker, har det givet bekymrede panderynker mange steder.

Men i år er der sket noget.

Læs også

Fremgang over hele landet

Vi kender endnu ikke de samlede landsdækkende tal, men på hver skole kender vi 1. prioritetsansøgningerne til netop os. Og efter at have set vores egne tal ringede jeg rundt til naboer og genboer. Og konklusionen er klar: Pessimismen har trange kår!

Mange skoler melder om fremgang.

På HTX Køge er vi gået frem med 30 procent. På HTX Næstved næsten det samme. Sukkertoppen HTX, H.C. Ørsted Gymnasierne, Aalborghus HTX , Skanderborg HTX, Århus Gymnasium C – alle melder om klare stigninger!

Når vi fortæller historien tydeligt og tør insistere på kvalitet, så vælger de unge htx til.

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge

Og dér, hvor man "blot" holder niveau i en tid med faldende årgange, er det i sig selv en succes. HTX Roskilde og Vibenshus HTX holder skansen og fastholder status quo. Det er også værd at kippe med flaget for.

Hvis man har fulgt udviklingen de senere år, er det måske ikke overraskende, at de store htx’er i de større byer går frem. De har haft en stabil positiv udvikling.

Men i år ser vi også fremgang på mindre skoler uden for de største byer. Måske er det begyndelsen på en ny trend?

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der over hele landet er blevet arbejdet målrettet med at fortælle historien om htx: Den særlige faglighed. Den særlige tilgang. Den særlige måde at være inkluderende på.

Læs også

Tre vilkår er afgørende

På htx arbejder vi virkelighedsnært, problemorienteret og i fællesskaber. Det handler ikke om abstrakt teori løsrevet fra verden. Det handler om videnskab, der virker. Om at løse konkrete problemer. Om at omsætte viden til virkelighed.

Og de unge har opdaget det. Nu mangler vi bare, at det politiske lag følger med.

For hvis htx skal fortsætte den positive udvikling, kræver det fair og lige vilkår.

For det første: Timetallet.

Det kan ikke være rigtigt, at elever, der vælger en teknisk studentereksamen, skal gå flere timer i skole end deres jævnaldrende på stx og hhx – og samtidig bruge flere timer derhjemme på opgaver.

Når vi som samfund siger, at vi har brug for flere unge med stærke naturvidenskabelige og teknologiske kompetencer, bør vi ikke samtidig gøre uddannelsen mere tidskrævende end alternativerne. Den bekendtgørelse skal laves om!

Hvis Danmark som et teknologisk foregangsland vil have flere ingeniører, udviklere, teknikere og naturvidenskabelige talenter, så starter det her.

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge

For det andet: Gangefaktoren.

På hhx og stx kan man opnå en bonus på 1,03 ved at tage ét ekstra A-fag. På htx skal man tage to ekstra A-fag for at få samme effekt.

Det er svært at forklare elever og forældre, hvorfor den tekniske studentereksamen skal have højere barrierer for den samme anerkendelse.

Lige vilkår bør være netop det: lige.

Og for det tredje: Pas på det særegne.

Htx er ikke bare endnu en gymnasial variant. Det er stærke naturvidenskabelige miljøer. Det er talentarbejde. Det er inkluderende fællesskaber, hvor "nørd" er en hædersbetegnelse. Det er skoler, hvor eleverne både kan kode, konstruere og diskutere etik.

Nogle steder er htx store kraftcentre med mange klasser. Andre steder er de små, men bærende for det lokale uddannelsesmiljø. Begge dele er vigtige.

Htx’s styrke er netop kombinationen af faglig tyngde og nærhed. Af teknologisk tårnhøjde og menneskelig rummelighed.

Læs også

De unge er klar – er politikerne?

Årets søgetal viser noget vigtigt: Når vi fortæller historien tydeligt, når vi står ved det særlige, og når vi tør insistere på kvalitet, så vælger de unge htx til.

Det går godt. Men fremgangen må ikke blive en undskyldning for politisk passivitet. Tværtimod.

Det er nu, vi skal sikre stabile rammer og fair vilkår. Det er ikke nu, der skal skabes nye usikkerheder og halve løsninger.

Hvis Danmark vil være et teknologisk foregangsland, hvis vi vil have flere ingeniører, udviklere, teknikere og naturvidenskabelige talenter, så starter det her.

De unge er allerede på vej, og vi glæder os til at tage imod dem i Køge, i Næstved, i Aalborg, i Lyngby, i København og mange andre steder. Vi er klar – det må politikerne også være.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026