Debat

Anna Mee Allerslev: Folkeskoler og frie grundskoler skal konkurrere på lige vilkår

DEBAT: Der er behov for lige konkurrence og samme rammevilkår for frie grundskoler og folkeskolen. Ellers snyder vi folkeskoleforældre, og frie grundskoler undslipper deres sociale ansvar, skriver Anna Mee Allerslev, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

Der stilles ikke samme krav til frie grundskoler som til folkeskoler. 
Det skævvrider både konkurrencen og samfundet, mener Anna Mee Allerslev, KL's Børne- og 
Kulturudvalg.<br>
Der stilles ikke samme krav til frie grundskoler som til folkeskoler. Det skævvrider både konkurrencen og samfundet, mener Anna Mee Allerslev, KL's Børne- og Kulturudvalg.
Foto: KL
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Mee Allerslev (R)
Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg

Folkeskolen har en lang tradition for at udvikle en skole, hvor forskellige børn møder hinanden i sociale og faglige fællesskaber.

Det giver dem det bedste grundlag for – som unge og voksne – at bidrage til at skabe sammenhængskraft i samfundet.

Hvis det skal bibeholdes og udvikles, kræver det, at der er lige og fair konkurrence mellem skoletilbud. Men det er desværre ikke den situation, vi ser udvikle sig lige nu.

Vi har alle sammen en stor interesse i, at alle skoler er blandede og afspejler samfundet. Vores børn skal vokse op som hele mennesker, der kan agere i en kompleks verden.

Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg

Reformen skærper krav
Skolereformen indførte tydelige mål for alle elever. De skal blive så dygtige, som de kan, og de skal trives i skolen.

Det betyder, at skoledagen skal være motiverende og varieret, så alle elevers potentialer bliver passende udfordret, og så eleverne er glade for at lære. Reformen medførte også skærpede krav til folkeskolerne, så eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse.

Dermed er der en rivende udvikling i gang i folkeskolerne med nye krav og nye læringsrum. Men de samme krav er ikke indført i de frie grundskoler.

Folkeskoleforældre skal ikke snydes
Vi er glade for, at vi har et mangfoldigt skoletilbud, der sikrer, at danske forældre har flere valgmuligheder. Men det er afgørende, at de private skoletilbud ikke udsulter de offentlige folkeskoler.

Der skal være lige og fair konkurrence. Ellers snyder vi de forældre, der ønsker en offentlige folkeskole til deres børn.

Jeg bliver derfor meget bekymret, når den nye regering i sit regeringsgrundlag lægger op til at øge tilskuddet til de frie grundskoler – og når finanslovsaftalen for 2017 allerede indeholder et bidrag på 134 millioner kroner årligt til at øge tilskuddet til de frie grundskoler.

Risiko for forvredet konkurrence
Jeg bliver bekymret, fordi vi med en øget økonomi til de frie grundskoler risikerer en skævvridning og en forvredet konkurrencesituation omkring de to skoletilbud. For eksempel i form af rekruttering af pædagogisk personale, lærernes arbejdstid, antal undervisningstimer og generelle arbejdsvilkår.

Alt imens der i de frie grundskoler ikke stilles de samme krav som i folkeskolerne.

I kommunerne er vi meget optaget af, at alle skoletilbud er gode. Både de offentlige og de private. Det kræver dog, at vi er underlagt de samme regler og har en sammenlignelig økonomi.

Derfor er der et særligt behov for at konkretisere, hvad det betyder, at de frie grundskoler skal ”stå på mål med”, hvad der forventes af folkeskolen i dag.

Skolen skal afspejle samfundet
Lige konkurrence og samme rammevilkår for at bedrive god skole handler også om, at alle skal tage et socialt ansvar for de elever, der har det svært enten socialt og/eller fagligt.

Vi har alle sammen en stor interesse i, at alle skoler er blandede og afspejler samfundet. Vores børn skal vokse op som hele mennesker, der kan agere i en kompleks verden.

Det kræver, at skolerne afspejler den virkelighed, som verden udmønter sig i -  og at vi sikrer, at alle skoler har mulighed for at løfte den vigtige opgave, det er at arbejde med inklusion.

Her ser vi i dag, at de frie grundskoler ikke tager det samme ansvar som folkeskolerne, blandt andet fordi incitamenterne peger i den forkerte retning.

Behov for ensartede krav  
Dermed er det de kommunale folkeskoler, der oftest står med ansvaret for fagligt udfordrede elever og socialt udsatte børn. Det er vi naturligvis rustede til i kommunerne, men det betyder samtidig, at vi risikerer at skævvride vores samfund.

Det er derfor vigtigt, at der er ensartede vilkår for folkeskolen og de frie grundskoler. Forskellige vilkår fører til uhensigtsmæssige bevægelser, som det danske samfund på sigt ikke er tjent med. 

Folkeskolen skal være et attraktivt valg, og som kommunalpolitiker og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, er det min fornemste opgave at sikre, at forældrene er glade og trygge ved folkeskolen.

Hvis de vælger en privat skole, så skal det være, fordi de ønsker det private tilbud – og ikke fordi de vælger folkeskolen fra, fordi vores tilbud er for dårligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Mee Allerslev

Fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (R), Københavns Kommune
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005), cand.jur. (Københavns Uni. 2016)

0:000:00