Arbejdsmarkedets parter: Nej tak til forhastede løsninger om elevfordeling

Efter et år med corona har der meget naturligt udviklet sig en del hængepartier på uddannelsesområdet. Et af dem er fordeling af elever på gymnasierne.

I april kunne vi dog i Altinget læse, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stadig håber og tror på en aftale om elevfordeling inden sommerferien. 

Nu er vi jo ikke generelt imod handlekraft i det politiske system, men vi vil alligevel advare mod, at man haster en model igennem, som ikke er ordentligt gennemtænkt – og hvor parterne ikke har været inviteret til at give deres besyv med. Hastværk er – som bekendt – lastværk.

Integrationspolitik skal ikke ødelægge uddannelsespolitik

Spørgsmålet om fordeling af elever på landets gymnasier er komplekst, og mange elementer spiller ind. Ikke mindst virker det ikke helt gennemtænkt, hvis man lancerer en elevfordelingsmodel uden en samtidig reform af taxametrene – som jo kunne være en stor del af løsningen på udfordringerne.

Det gjorde en bred kreds af uddannelsesfolk opmærksom på i Altinget allerede i juni sidste år; og det mener vi stadig.

Det er vigtigt at fastslå, hvilket problem en elevfordelingsmodel egentlig skal løse. Vi kan forstå, at det blandt andet handler om, at der angiveligt er for mange elever med ikke-vestlig baggrund på nogle gymnasier. Det anfægter vi ikke, men vi mener, at man burde se på det forhold med nogle andre briller på.

Det er ikke elevernes etniske baggrund, der er den egentlige udfordring – og slet ikke på de erhvervsrettede gymnasier (htx og hhx). Den egentlige udfordring er, at på nogle gymnasier kommer en stor del af eleverne fra relativt uddannelsesfremmede hjem, hvor de unge faktisk er i gang med en meget prisværdig mønsterbrydning.

Vi vil hellere hjælpe eleverne på vej ved hjælp af eksempelvis sociale taxametre eller andre støttende initiativer. Løsningen er i vores øjne ikke at tvinge nogle elever ind på gymnasier eller uddannelser, som de ikke selv har søgt og valgt. 

Vi mener, at uddannelsespolitik og den kæmpe indsats, som man hver dag gennemfører for at hjælpe unge fra uddannelsesfremmede hjem på de erhvervsrettede gymnasier, er alt for vigtig til, at integrationspolitik skal have lov til at ødelægge den.

Færre risikerer at blive optaget på erhvervsrettede gymnasier

Vi har en dyb frygt for, at en ny elevfordelingsmodel vil betyde, at færre vil blive optaget på de erhvervsrettede gymnasier, alene fordi der er længere mellem dem. I de foreslåede klynger, som blev lanceret i begyndelsen af 2020, er der som udgangspunkt væsentligt flere almene gymnasier i en klynge end erhvervsrettede ditto.

Vi har en dyb frygt for, at en ny elevfordelingsmodel vil betyde, at færre vil blive optaget på de erhvervsrettede gymnasier, alene fordi der er længere mellem dem.

Kim Simonsen med flere
Se afsenere i faktaboks

Det vil alt andet lige betyde, at en elev kan blive tvunget på et erhvervsrettet gymnasium, som ligger ganske langt væk – uden at eleven selv har valgt det. Og mon ikke det kan presse endnu flere over i det almene gymnasium? 

Det vil være en meget beklagelig udvikling, for de erhvervsrettede gymnasier udfylder en alt for vigtig del af det danske ungdomsuddannelsesudbud til, at vi skal begynde at pille ved fordelingen af elever for at løse et problem, som de erhvervsrettede gymnasier faktisk ikke selv kan genkende.

Der er et stort behov for studenter fra erhvervsrettede gymnasier, og det er vores klare opfattelse, at dette behov er stigende.

Elevfordelingsmodel vil give grobund for mindre mønsterbrydning

Inden vi afslutter med en invitation til ministeren, er det vigtigt at nævne et enkelt forhold mere. Det er jo veldokumenteret, at ulighed især slår igennem på uddannelsesområdet – og at mønsterbrydning desværre stadig hører til undtagelserne.

Hvis man indfører en model, hvor en gruppe elever kan blive tvunget til uddannelsesinstitutioner, som de ikke ønsker, frygter vi, at de ressourcestærke forældre finder deres egne løsninger.

Forældrekøb af lejlighed og flytning til netop det område, der giver adgang til det attraktive gymnasium, og lignende, er de ressourcestærke forældres løsningsmuligheder – men ikke en løsning, der er mulig for forældre med færre ressourcer.

Og hvis en elevfordelingsmodel samtidig skaber mindre incitament til at vælge erhvervsrettede gymnasier, så er der i hvert fald ikke skabt bedre grobund for mønsterbrydning, men nærmest det modsatte.

Derfor vil vi gerne invitere til en drøftelse, hvor alle parter på uddannelsesområdet kan høres. Det kunne eventuelt være via en høringskonference, som vi gerne er vært for. Du siger bare til; Vi kan godt den dag.