Børne- og kulturchefer: Juniormesterlæren har et stort potentiale, men implementeringstiden er for kort

Vejledningspraksis om skoleskifte

Børne- og Kulturchefforeningen mener, at kommunernes vejledningsforpligtelse skal gøres tydelig, herunder skolens og ungeindsatsens rolle i at sikre informeret valg for elever og forældre.

Vi har fremhævet i vores høringssvar, at der nemt kan komme utilsigtede konsekvenser ved at foretage et skoleskift, og det bør være en del af den obligatoriske vejledningspraksis at gøre forældrene opmærksomme på denne risiko.

Hvis eleven ønsker at framelde sig juniormesterlære, vil dette også afføde endnu et skoleskift tilbage til elevens grunddistriktsskole. Måske har de elever, der søger juniormesterlære, allerede flere skoleskift med sig i forvejen.

Juniormesterlære tilbyder elever en ny måde at afslutte folkeskolen på, som rummer potentiale, men også konsekvenser for elevernes fremtidige uddannelsesvalg.

Elever i juniormesterlære kan i en meget ung alder komme til at begrænse deres fremtidige uddannelsesretning. Den begrænsning synes i modstrid med regeringens nye udspil til en reform af ungdomsuddannelserne.

Juniormesterlære tilbyder elever en ny måde at afslutte folkeskolen på, som rummer potentiale, men også konsekvenser for elevernes fremtidige uddannelsesvalg.  

Lars Sloth
Direktør, Børne- og Kulturchefforeningen

De unge skal ikke lukke dørene til videre uddannelse, uanset om de ønsker en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Juniormesterlærerordningen kan have desværre den effekt, at den bidrager til en opdeling af unge mennesker i de boglige og de mindre boglige; i nærmest et A- og B-hold. Derfor er det vigtigt, at det bliver forpligtende at give information om elevens mulighed for folkeskolens afgangseksamen.

Bedre skoleovergang

Børne- og Kulturchefforeningen har påpeget, at det bør overvejes, om de praktisk-musiske valgfag, der bliver afsluttet med en prøve i 8. klasse, bør være en del af de fag, der som minimum skal indgå i fagundervisningen i juniormesterlære.

Dels har de praktisk-musiske valgfag en naturlig sammenhæng med intentionen om at tilbyde en mere praktisk orienteret undervisning. Dels vil det give elever i juniormesterlære mulighed for at afslutte de praktisk-musiske valgfag, som eleverne er startet op på i 7. klasse

Det vil dermed gøre det lidt lettere for eleverne, hvis de i 9. klasse ønsker at framelde sig juniormesterlære og vende tilbage til almenundervisningen og en almindelig 9. klasses afgangseksamen. 

Juniormesterlæren kommer til at fordre en del planlægning lokalt, og ligesom kommunalbestyrelsen forud for et skoleår (jævnfør §3) kan fastsætte frister for, hvornår elever senest skal have tilmeldt sig juniormesterlære, foreslår Børne- og Kulturchefforeningen, at kommunalbestyrelsen også skal have mulighed for at fastsætte frister for, hvornår elever senest kan framelde sig og vende tilbage til almenundervisningen.

Jo senere i 9. klasse en elev ønsker at framelde sig juniormesterlære, jo sværere bliver det særligt for eleven, men også for skolen at sikre, at eleven bliver i stand til at bestå en almindelig 9. klasses afgangseksamen.

Derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen også kan fastsætte frister for, hvornår elever senest kan framelde sig juniormesterlære.

Endelig bliver der i bekendtgørelsesudkastet åbnet for muligheden for, at en elev kan udelukkes fra et praktisk undervisningsforløb, hvis den ikke overholder institutionens ordensregler. Bekendtgørelsen forholder sig ikke til, hvad der skal ske med en udelukket elev, og det er et vigtigt forhold at få på plads.

Undervisning på ungdomsskolen

Der er umiddelbart ikke lagt op til, at elever i juniormesterlære kan modtage fagundervisningen på ungdomsskolen. Omvendt kan de praktiske undervisningsforløb godt placeres på ungdomsskolen.

Vi foreslår, at det kan blive en mulighed lokalt at placere fagundervisningen i ungdomsskolen, da ungdomsskolen har gode erfaringer med lignende tiltag,

Lars Sloth
Direktør, Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen er enige i bekendtgørelsesteksten, der understreger, at rammerne for folkeskoleloven. Dette bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i elevernes skolegang og fastholder den dannende opgave som folkeskolen har, hvilket er ekstra vigtigt, eftersom elever i juniormesterlære giver afkald på mange af folkeskolens dannelsesfag.

Vi foreslår dog, at der lægges op til, at det kan blive en mulighed lokalt at placere fagundervisningen i ungdomsskolen, da ungdomsskolen har gode erfaringer med lignende tiltag, hvor man kombinerer praktisk og bogligt indhold, for eksempel som ved heltidsundervisning for 8. og 9. årgang. Erfaringer, der kunne styrke opstarten af juniormesterlære.

Ungdomsskolen har desuden gode erfaringer med at skabe et klassefællesskab på tværs af elever fra forskellige klasser/skoler og med forskellige udfordringer. Et fællesskab, der vil være særligt vigtigt for elever i juniormesterlære, der vil opleve, at de skal forlade deres kendte klasse og skole. Eleverne har derfor brug for tryghed om, at de vil blive en del af et nyt og godt klassefællesskab.

Vi mener, der skal en særlig opmærksomhed på de forskellige transportudfordringer, der er i Danmark, som spiller ind på juniormesterlæreordningen. Der kan og skal ikke laves ens løsninger, men det er uanset et afgørende punkt for mange af landets kommuner. De geografiske forskelle og forskellige udfordringer kan vi ikke behandle ens, men vi kan give børnene og de unge lige muligheder.

Endelig mener Børne- og Kulturchefforeningen, det er vigtigt at få tænkt regler om arbejdsmiljø og indhentelse af børneattester ind, for juniormesterlæren vil ofte i praksis få møder mellem voksne og elever, der minder om et ansættelsesforhold.

Vi ser frem til et godt og solidt samarbejde for at implementere juniormesterlæren lokalt i kommunerne, for der er stort potentiale i det for børnene og de unge.