Børneaktører: Fællesskab og trivsel må stå øverst på skolernes to-do efter genåbning

Skolerne åbner mandag igen for de mindste klassetrin.

Genåbningen er ventet med længsel og kommer som en redningsplanke for de mange børn, der har savnet deres kammerater, hverdagen og især for dem, der har mistrivedes derhjemme under den lange nedlukning.

Men selvom skolerne åbner, betyder det desværre ikke, at alt så er godt igen. Her tænker vi ikke på dansk eller matematik eller det "læringstab," som nogle har diskuteret under nedlukningen. Vi tænker på fællesskabet. Det bør prioriteres højest, når skolerne åbner mandag.

Genåbningen kan være sårbar for mange
Trygge fællesskaber – både eleverne imellem og mellem eleverne og lærerne og de øvrige voksne på skolen – er nemlig den helt centrale faktor, når facit skal være trivsel og læring. 

Trygheden i fællesskabet – følelsen af at høre til, at være accepteret og ikke bare "til stede" i en klasse – er forudsætningen for trivsel, og trivslen er som bekendt en grundlæggende forudsætning for at lære.

Selvom de fleste børn glæder sig til at ses igen, så kan både genåbningen og overgangen tilbage til skolelivet, som vi kender det, være sårbar for mange.

Mange af de elever, der allerede var på kanten af fællesskabet før nedlukningen, føler, at de er røget endnu længere ud i periferien under hjemsendelsen.

Og nogle af de børn, som før nedlukningen havde det fint socialt, oplever, at de er faldet ud af de cirkler, som de før var en del af. Det kræver tid og fokus at samle op på.

Ingen er åben for læring, hvis de føler sig utrygge

Helle Østergaard, Rasmus Kjeldahl, Johanne Schmidt-Nielsen og Claus Hjortdal
Direktør i Mary Fonden, direktør i Børns Vilkår, generalsekretær i Red Barnet og formand for Skolelederforeningen

Fællesskabet er blevet fjernt
"Jeg ved jo slet ikke, om de kan lide mig, når vi kun ses på skærmen." 

Udmeldingen kommer fra en pige i nulte klasse, men den rammer ret præcist ind i den usikkerhed, som mange elever uanset klassetrin har tumlet med i de seneste syv uger:

Hvad er min plads i fællesskabet? Er jeg inde eller ude, når vi kommer tilbage? Hvem går jeg til, hvis jeg har et problem? Har min bedste ven måske fundet en ny bedste ven? 

Det fællesskab, der forhandles og styrkes hver eneste dag, når man møder hinanden i klassen, er for mange blevet fjernt, svært at afkode og dermed utrygt.

Samtidig kommer børnene retur til skolen med forskellige udgangspunkter. Nogle har haft det fint, fordi de har fundet ud af at mødes i små fællesskabsbobler eller har haft adgang til masser af god digital kontakt med vennerne. Og nogle har haft undervisning, der – til trods for at den var digital – har haft fokus på fællesskabet i klassen.

Men det gælder ikke alle. Mange vil vende retur med en knude i maven af ensomhed og usikkerhed, og her er særligt de børn, der helt har mistet kontakten til klassekammerater under nedlukningen, sårbare.

Relationer skal genetableres
Så alt er ikke som før, når eleverne træder over dørtærsklen på mandag. Skolens og de enkelte klassers fællesskab vil være forandrede, og det er det første, som skolerne bør have fokus på. 

Det, som børnene kommer tilbage til, er det, som man kan kalde for et "socialt vakuum". Det opstår i perioder, hvor der sker noget nyt. Det kan være ved lærerskift, når der kommer nye elever i klassen eller – som nu – efter en lang nedlukning.