Børnerådet: Her er 5 råd til genåbning af skolerne

Vi ved, at den nuværende nedlukning og hjemmeskoling har store konsekvenser for mange børn og unges sociale liv og trivsel.

Derfor kalder det både på omtanke og en konkret strategi, når skolerne igen skal åbnes.

For det vi gør nu og de næste år vil have betydning for denne generations velbefindende resten af livet.

En strategi for genåbningen af skolerne bør derfor indeholde:

1. Lær af forskningen
Der er allerede gennemført en række undersøgelser, der belyser effekten af nedlukningen for forskellige grupper af børn og unge.

Billedet er ikke entydigt. Nogle grupper af børn oplever øget ensomhed, manglende voksenkontakt, store afsavn, mens andre har fået det bedre.

Hvis regeringen ønsker at sætte børnene først, er en hjælpepakke til skolernes genåbningsstrategier den allervigtigste investering i fremtidige generationers mentale sundhed.

Agi Csonka
Formand, Børnerådet

Undervisningsministeriet bør få samlet grundigt op på resultaterne og formidle denne viden til skolerne.

2. Læg en plan for genåbningen
Hvordan skal de første måneder af en genåbning se ud? Hvad skal der til for, at vi får en god overgang?

Hvordan undgår vi, at udskudte projekter og krav fra omverdenen vælter os omkuld?

Hvad skal vi prioritere såvel fagligt som socialt i de enkelte klasser? Hvad gør vi for at skabe nye gode fællesskaber, så alle børn kommer med igen?

3. Spørg børnene
Alle børn bør have en genåbningssamtale med læreren.

En personlig samtale, hvor hvert enkelt barn får mulighed for at tale om, hvordan det har været, hvad de savner og ikke savner - og hvad de drømmer om skal ske ved genåbningen.

Børn har ret til at sige deres egen mening, og de er eksperter i eget liv og skal derfor også høres i denne sammenhæng. Sæt samtalerne i gang allerede nu.

4. Lær af læreres og pædagogers konkrete erfaringer
Det handler ikke bare om fjernundervisning, men om, hvad man har lært om eleverne fagligt og socialt.

Sæt lærerteams i gang med at samle grundigt op på hver klasse og på genåbningssamtalerne.

Hvad fungerede godt og skidt? Hvor står vi fagligt? Er der nogen, der skal samles særligt op på? Hvordan har nedlukningen påvirket fællesskaberne i klassen?

5. Gør plads til refleksion
Genbesøg med mellemrum genåbningsstrategien og de overvejelser, der lå bag. Revider genåbningsstrategien, men hold fast i at have den.

En sådan genåbningsstrategi er afgørende for denne generation af børn og unges faglige og sociale trivsel, men den koster – ikke mindst tid.

Men hvis regeringen ønsker at sætte børnene først, er en hjælpepakke til skolernes genåbningsstrategier den allervigtigste investering i fremtidige generationers mentale sundhed.