Bondo: Sådan bør Christiansborg hjælpe folkeskolen

Af Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

I 2014 vedtog politikerne en folkeskolereform uden at fundere loven på den viden, vi har fra forskningen og de fagprofessionelle. Denne gang er der behov for i fællesskab at skabe en bedre skole funderet på viden og lærernes praksiserfaringer.

Skolereformen skulle sikre, at alle elever bliver så dygtige som muligt, trivslen skulle styrkes, og skolen skulle bryde den negative sociale arv.

Politikerne begrunder stadig reformen med, at noget skulle der ske, for alt for mange elever forlod skolen som dårlige læsere. Det var i øvrigt nøjagtigt den begrundelse, som politikerne gav for de to reformer, der blev vedtaget op gennem nullerne.

Der er al mulig grund til, at politikerne gør noget. Det er imidlertid afgørende, at ændringer i folkeskoleloven denne gang bygger på den viden, vi har fra forskningen og lærernes praksiserfaring, og ikke på, hvad politikerne tror, mener og synes.

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Flere vælger folkeskolen fra
Den seneste reform har imidlertid som de øvrige to reformer ikke ændret ved dette forhold. Elevernes læsestandpunkt er ikke blevet bedre – måske snarere tværtimod.

Samtidig vælger flere forældre folkeskolen fra. Og på trods af, at kommunerne har nedlagt ikke mindre end 15 procent af lærerstillingerne, er der nu overalt i landet store udfordringer med at rekruttere lærere.

Begrænsninger i skolerne frihed er derfor den helt forkerte vej at gå. Der er ikke behov for at stramme op i forhold til skolerne brug af § 16 b.

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Der er altså al mulig grund til, at politikerne gør noget.

Det er imidlertid afgørende, at ændringer i folkeskoleloven denne gang bygger på den viden, vi har fra forskningen og lærernes praksiserfaring, og ikke på, hvad politikerne tror, mener og synes – og da slet ikke på, hvad regnedrengene i Finansministeriet synes er hensigtsmæssigt.

Fokus på kvantitet skader kvalitet
Netop den tilgængelige viden er hele grundlaget for det oplæg, som Danmarks Lærerforening har sendt til ordførerne for forligspartierne som reaktion på regeringens folkeskoleudspil.

I forhold til regeringens udspil er det vigtigt at fremhæve følgende:

• Prioriterer vi kvantiteten på bekostning af kvaliteten, har det direkte negativ effekt på elevernes undervisning.
• Ønsker vi at styrke fagligheden, er det ikke nødvendigvis antallet af lektioner, der er afgørende.
• Øget autonomi til skolerne og lærerne styrker elevernes udbytte af undervisningen.
• Styrker vi lærernes self-efficacy, har det positiv betydning på elevernes resultater.

Self-efficacy betyder i denne forbindelse, at lærerne oplever, at de har evner og muligheder for lave en god undervisning, og at de oplever, at de har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling.

Styrk det naturfaglige miljø
Ovennævnte konklusioner er bredt anerkendt og indgår i de vigtige forudsætninger, som blandt andet OECD har inddraget på de årlige International Summit on the Teaching Profession (ISTP).

Ønsker vi at styrke fagligheden på naturfagsområdet, som er en del af målsætningen med regeringens udspil, er der derfor god grund til at se på, hvordan vi kan styrke kvaliteten af naturfagsundervisningen. Det kan eksempelvis ske ved at styrke det faglige miljø på skolerne gennem en underviservejleder, mulighed for gensidig sparring for lærerne og ikke mindst gennem kompetenceudvikling.

Intet behov for at stramme brug af § 16 b
Lovgiverne præciserede i august 2015 deres intentioner med brugen af folkeskolelovens § 16 b. En bestemmelse, der giver skolerne mulighed for at konvertere understøttende undervisning til to-lærer-ordninger. Den præcisering er et godt eksempel på, hvordan øget fleksibilitet i lovgivning fremmer kvalitative løsninger lokalt.

§ 16 b anvendes i dag i 82 procent af landets kommuner. 87 procent af forældrene, der har børn på skoler, der benytter reglen, er glade for det. I 90 procent af kommunerne administreres anvendelsen af § 16 b af skolerne selv inden for eget budget. Den politiske præcisering forbedrede således kommuner og skolers mulighed for at tilpasse skoledagen i de enkelte klasser, så den bedst muligt understøtter kvaliteten i elevernes undervisning.

Begrænsninger i skolerne frihed er derfor den helt forkerte vej at gå. Der er ikke behov for at stramme op i forhold til skolerne brug af § 16 b. Tværtimod er der i henhold til forskningen brug for at skabe yderligere muligheder for, at den enkelte skole kan disponere over resurserne, der kommunalt er afsat til den understøttende undervisning, så de bedst muligt styrker kvaliteten i elevernes undervisning.

Første gang til møde med samlet forligskreds
Det kan sagtens ske, samtidig med at formålet med den understøttende undervisning fastholdes. De fleste skoler har med succes integreret bevægelse i den fagdelte undervisning. Det er ligeledes indtrykket, at mange skoler med fordel har indarbejdet andre elementer som åben skole, faglig fordybelse og lektiehjælp i undervisning i og på tværs af fagene.

Vores udspil til forligspartierne blev fulgt op af et møde med hele forligskredsen. Det er første gang i mine 16 år som formand for Danmarks Lærerforening, at jeg har deltaget i et møde med den samlede forligskreds. Det oplever jeg som et klart signal om, at politikerne ønsker at bygge på den viden, der er til rådighed. Sker det, lover det godt for det fremtidige samarbejde om og for folkeskolen.