Borgmester: Lokale erhvervsuddannelser kommer kun, hvis vi ændrer taxametersystemet

Et ofte overset paradoks i hele debatten om erhvervsuddannelser er, at uddannelsesstederne ofte ligger i de større byer - selvom det er i landkommunerne, at andelen af unge, der rent faktisk tager en erhvervsrettet uddannelse, er størst.

Jeg tror, at næsten alle danskere ved, at vi som samfund har brug for, at flere unge uddanner sig til sosu’er, vvs’er eller tømrer. Og jeg tror, at næsten alle danskere er enige i, at det er en god målsætning at få flere ind i håndværks- og velfærdsfagene.

Alligevel er der stadig en række systemiske barrierer for, at vi kan oprette nye uddannelsesmuligheder uden for de store byer. Og det er et stort problem, der kun vil stige i omfang, indtil vi får ryddet disse hindringer af vejen.

For som læserne af Altinget Uddannelse formentlig ved, så er den skæve placering af erhvervsuddannelserne et samfundsproblem, der også rækker ud over uddannelsesområdet.

Unge har langt til nærmeste erhvervsuddannelse

Som en yderkommune oplever vi i Faaborg-Midtfyn, at vores unge i Faaborg-området og den sydlige del af kommunen har meget langt til det nærmeste erhvervsuddannelsestilbud i Odense eller Svendborg – op til 90 minutter hver vej.

Trods lokalt sammenhold og vilje er vi dog stadig ikke sikre på, at vi kan få lov til at tilbyde erhvervsuddannelser i Faaborg inden for en overskuelig tidshorisont.  

Hans Stavnsager (S)
Borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune

Den lange transporttid har konsekvenser for den enkelte unge og for lokalområderne: Det lokale erhvervsliv får sværere ved at rekruttere den nødvendige faglærte arbejdskraft; andelen af unge, der aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse, er for høj; mange af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, flytter fra kommunen, når de skal i gang med en uddannelse.

Alle elementer, der truer med at skubbe til en negativ demografisk udvikling.

Den udvikling er selvsagt ikke holdbar, og billedet er desværre på ingen måde unikt for Faaborg-Midtfyn Kommune. Derfor har vi taget skeen i egen hånd og skabt det, vi kalder Campus Faaborg.

Et samarbejde mellem vores lokale erhvervsliv, seks fynske uddannelsesinstitutioner og kommunen med fokus på at få flere uddannelsesmuligheder til byen - og i første omgang med et mål om at give de lokale unge mulighed for at læse første del af deres erhvervsuddannelse tæt på hjemmet.

En lang og sej kamp

Uddannelsesmuligheder gør det ikke alene, og derfor har de samme parter aftalt en praktikpladsgaranti inden for otte erhvervsuddannelsesområder. På den måde er de lokale virksomheder med til at sikre, at de unge uddannes i nærområdet, og at virksomhederne sikres faglært arbejdskraft nu og fremover.

Det er – hvis jeg selv må sige det – et enestående lokalt fællesskab med et stærkt ønske om at skabe et attraktivt unge- og uddannelsesmiljø i det nære, men det har været en lang og sej kamp.

I 2015 strandede planerne, fordi uddannelsesinstitutionerne i de større uddannelsesbyer blev usikre på økonomien i at oprette erhvervsuddannelser i Faaborg. I 2019 var det et stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner, der bremsede arbejdet, og her i 2021 håber parterne bag Campus Faaborg, at tredje gang er lykkens gang.

Nyt taxametersystem

Trods lokalt sammenhold og vilje er vi dog stadig ikke sikre på, at vi kan få lov til at tilbyde erhvervsuddannelser i Faaborg inden for en overskuelig tidshorisont.

Forude venter et potentielt faretruende rev i form af en lang godkendelsesproces for de lokale uddannelsesinstitutioner, der faktisk gerne vil rykke tættere sammen og skabe nye lokale uddannelsesmuligheder for vores unge. Og det taxametersystem, der fortsat fordrer konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne fremfor samarbejde, bidrager til en centralisering af uddannelsestilbud – stik imod de politiske ambitioner.

Det er vi nødt til at gøre op med. Ligesom min borgmesterkollega i Lolland Kommune har foreslået her på Altinget, skal vi have et taxametersystem, som giver mulighed for, at andre end de store uddannelsesinstitutioner/monopoler i storbyerne kan tilbyde uddannelser – eller i det mindste gøre det attraktivt for institutionerne at lave afdelinger i mellemstore provinsbyer som for eksempel Faaborg.

Hvis vi skal få flere til at tage en erhvervsuddannelse – og det er tvingende nødvendigt for vores lokale erhvervsliv – så er store landspolitiske visioner afgørende, og det er engagerede og entreprenante lokalaktører også. Men det er ikke nok i sig selv, har vi kunnet erfare i Faaborg.

Så giv os frihedsbrevet tilbage, styrk samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner og indfør en differentieret taxameterordning, så vi i byer som Faaborg kan få lov til at uddanne endnu flere af de kloge hænder, vi både lokalt og nationalt har brug for.