Debat

Business Danmark: Vi skal lære at pitche og sælge vores idéer i grundskolen

DEBAT: Produkter, idéer og planer falder ofte til jorden, fordi folk ikke har lært at sælge dem. Sæt det gode pitch på skoleskemaet, og gør alle mere sikre til en eksamen, mener Business Danmark.

I 'Løvens Hule' på DR står det lysende klart, hvad et godt pitch kan gøre. Alle kan have glæde af at lære at pitche, og derfor bør vi få det på skoleskemaet, mener Business Danmark. 
I 'Løvens Hule' på DR står det lysende klart, hvad et godt pitch kan gøre. Alle kan have glæde af at lære at pitche, og derfor bør vi få det på skoleskemaet, mener Business Danmark. Foto: Per Arnesen/DR
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Neustrup Simonsen
Landsformand, Business Danmark

Hvor mange gode idéer er ikke faldet til jorden, fordi de blev præsenteret med bævende stemme, en lang kedsommelig indledning med alt for meget fokus på de tekniske detaljer og uden ægte blik for, hvorfor modtageren egentlig skulle være interesseret i idéen? 

Som formand i fagforeningen for salg og marketing, Business Danmark, kan jeg blive helt stresset ved tanken om alt spildet af produkter, idéer og planer, der trods stort potentiale aldrig bliver til noget, fordi de ikke er blevet solgt ordentligt ind.

Jeg støder endda forholdsvis ofte på folk, der har arbejdet med salg i mange år, men som egentlig ikke har specielt godt styr på deres pitch eller den indledende salgstale, om man vil.  

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Pitch er vigtigere end nogensinde
I dag, hvor de fleste markeder er totalt transparente i forhold til pris og kvalitet, hvor tid er en væsentlig faktor, og hvor du sjældent får to chancer hos en potentiel kunde, er det gode pitch vigtigere end nogensinde, men alligevel er det noget, som mange mennesker viger tilbage for. 

Men en vellykket salgsteknik og et godt pitch er ikke bare noget, som er forbeholdt sælgere.

Eftersom alle kunne have glæde af at komme med på pitchvognen, så skulle vi måske overveje, om ikke den gode salgstale ligefrem kunne komme på skoleskemaet?  

Jens Neustrup Simonsen
Formand, Business Danmark

Et pitch er noget, som alle med mere eller mindre held bruger flere gange dagligt. For eksempel når man skal præsentere en god idé for sin chef, når man skal overbevise sin partner om at rejse til en bestemt destination, eller når man sidder til eksamen og sveder ved det grønne klæde.

Særligt det sidste eksempel tror jeg, at de fleste kan nikke genkendende til og ville ønske, at de havde fået hjælp til. For hvis man er i stand til at præsentere sin idé og analyse med overbevisning, så er man allerede to skridt foran, inden man kommer til indholdet.

Læs også

Er afgørende i DR-program
Mange af os følger også med i programmet 'Løvens Hule', hvor det hurtigt står lysende klart, hvad et godt pitch betyder, for her kan den gode salgstale virkelig udgøre hele forskellen i forhold til, om de sultne løver vil sætte tænderne i det pågældende produkt eller ej.

Men mange mennesker er bange for at sælge.

"Det duer jeg ikke til," siger de så, og selvfølgelig findes der også naturtalenter inden for salg.

Det er dem, der altid lige ved, hvad de skal sige, og som virker til bare at kunne trykke på en knap, og så sidder pitchet lige i skabet. Men så er der på den anden side også dem, som har lært det på den hårde måde ved at arbejde målrettet med salg gennem mange år.

Og eftersom alle kunne have glæde af at komme med på pitchvognen, så skulle vi måske overveje, om ikke den gode salgstale ligefrem kunne komme på skoleskemaet?

Tænk, hvis vi havde et fag eller bare et modul i skolen under titlen Det ultimative pitch eller Retorik, om man vil, hvor børnene blandt andet kunne lære om salgsteknikker og om at sætte sig i modtagerens sted, når man skal formulere et budskab for at sælge det bedst muligt. 

Det ville virkelig være en praktisk færdighed, som kunne komme børnene til gode i mange situationer både professionelt og privat resten af livet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Neustrup Simonsen

Formand, Business Danmark, formand, Ejendomsaktieselskabet Business Danmark, formand, Business Danmarks uddannelsesfond, formand, Business Danmarks legatbestyrelse
MBA In Strategic Management, DB.A In Business Administration, Master i læreprocesser

0:000:00