Cepos: Folkeskolens monopol er lykkeligvis brudt

Af Henrik Christoffersen
Forskningschef CEPOS

Indflydelse over eget liv og over familiens børns liv er et kostbart gode i en velfærdsstat. Der skal lægges mange kontanter, såfremt danske familier ønsker at tage ansvar for egne børns skolegang.

Der gives ingen gode argumenter. Det er bare en given ting for den dominerende progressive elite, at folkeskolen er god, og frie grundskoler er en kedelig affære.

Frie grundskoler kan tåles, såfremt de blot frekventeres af særlinge og kalder sig idébårne – dog muslimer undtaget. For alle andre forældre gælder, at det er pinligt at blive afsløret med børn på sådan en skole.

Frie grundskoler kan tåles, såfremt de blot frekventeres af særlinge og kalder sig idébårne – dog muslimer undtaget. For alle andre forældre gælder, at det er pinligt at blive afsløret med børn på sådan en skole.

Henrik Christoffersen, forskningschef, Cepos

Men der florerer en række dårlige argumenter:

1) Forældre-engagement
De bedste undersøgelser viser, at de frie grundskoler gennemgående er bedre til at løfte eleverne end folkeskolerne, når der tages højde for elevernes baggrund, sådan som Undervisningsministeriet gør det.

Det affærdiger dem med argumentet, at der måske er særligt engagerede forældre i de frie grundskoler. Det er muligt, at der er noget om snakken, men så er problemet jo folkeskolen, som skal blive bedre til at engagere forældrene.

2) Lighed
Lighedsargumentet skamrides også ofte. Folketinget har besluttet, at det er en målsætning for folkeskolen, at de elever, som er dårligst til at lære, skal løftes mest af skolen. Den målsætning passer hverken til de frie grundskoler eller til forældre til lærenemme børn.

Men også hér har den bedrevidende stat et argument klar: De lærenemme børn lærer i virkeligheden mest, såfremt de tvinges i skole med de mindst lærenemme. Den bedste internationale forskning siger imidlertid, at end ikke de svage elever har gavn af at blive sat i klasse med de lærenemme elever.

3) Sammenhængskraft
I forlængelse af lighedsmålsætningen finder vi også argumentet om den folkelige sammenhængskraft.

Folkelige frivillige fællesskaber er ufolkelige, men statslige tvungne fællesskaber er folkelige. Se bare, hvordan heldagsskolen er en bragende succes. Her er samvær for alle pengene!

4) …og billige bygninger
Og så er der selvfølgelig også det kommunale nonsens-argument, at kommunens bygninger og personale er der alligevel, så der tabes en masse penge, når forældre vælger en fri grundskole.

De frie grundskolers offentlige tilskud svarer til omkring 3/4 af, hvad det koster at drive folkeskolen. Og så snydes de frie grundskoler endda i denne beregning, for kommunerne har placeret en masse udgifter som fælles udgifter uden for skolernes driftsbudget.

Ingen gode argumenter
Jeg forstår ikke, hvorfor gode borgere, som selv tager et ansvar, skal stilles ringere. Der er ingen respektable argumenter for det.

Selv med den betydelige egenbetaling, og selv om Folketinget af uransalige årsager har stillet tunge forhindringer op for oprettelse og drift af frie grundskoler, så vælger stadig flere forældre disse skoler.

Folkeskolerne er godt på vej til at blive udkonkurreret. De mest trofaste støtter af centralstatens overrang over borgerne i Folketinget har senest foreslået, at der kan oprettes folkefolkeskoler.

SF's folkefriskoler er fup
SF mener, at der må gøres noget for at holde børnene i folkeskolen. Friskolerne er altså ikke gode, fordi de er gode, men fordi de skader tilslutningen til andre skoler. Men SF’s forslag er let gennemskuelig fup. Også selvom de kalder deres nye skoler for folkefriskoler.

En skole er dog ikke fri og ansvarliggjort, hvis den ikke har en bestyrelse, som selv ansætter og afskediger ledelsen, og såfremt der ikke er en ens taxameterfinansiering for alle skoler og et frit skolevalg i kommunen, så skolen kan gå fallit, hvis den bliver valgt fra.

Er der ikke frit valg, kan kommunen jo fortsat presse elever ind på en folkefolkeskole, som ingen ønsker at vælge.

Folkeskolens monopol er brudt
Næh, må vi bede om frie grundskoler og ikke fupfrie folkefolkeskoler.

Folkeskolens æra som monopolskole lakker mod enden, og det er lykkeligt. Det bliver stadig mere uomgængeligt, at grundskolen reformeres til reelt at blive en folkeskole, frem for den statsskole vi nu har.

Kommunerne har ikke noget at gøre i forhold til skolerne, for de frie grundskoler viser, at skoler udmærket kan klare sig selv. Et system med voucher kan også sagtens fungere, så grundlovens bestemmelse om betalingsfri skole kan respekteres.

Men vejen dertil er brolagt med forhindringer i form af alle de partier, som er gået aldeles galt i byen med skolereformfiaskoen, med forstenet fagforeningsvælde og ideologisk ekstreme skoleforskere.

Grundskolen er kulturkamp for alvor: Borgerne mod velfærdsstaten. Jeg er sikker på, at borgerne vinder i det lange løb.