Concito: Uddannelserne har brug for et ordentligt klimaløft 

En ny regering anno 2022 kan ikke overlade det store ansvar, en ambitiøs grøn skole og uddannelsespolitik medfører, til den enkelte lærer eller til undervisningsinstitutionerne alene. Det er en bunden politisk opgave, som både kræver en plan og medfølgende ressourcer.

Ydermere er der de seneste uger kommet nye rapporter om, at mistrivsel blandt børn og unge er foruroligende høj. Her er det vigtigt at vide, at praksisnærhed i undervisningen fremhæves af eleverne som motiverende og trivselsskabende.

Så hvordan sikrer vi, at skolerne ikke står med endnu en stor samfundsudfordring, der skal løses, samtidigt med at trivslen blandt børn og unge er alarmerende dårlig og kommunerne varsler store besparelser på næste års budgetter? Og hvordan finder læreren i klasseværelset en god balance mellem at være ærlig om klimakrisens alvor og samtidig ikke gøre eleverne frygtsomme, modløse eller ligeglade, når klimaet er på skemaet i undervisningen?

Det er en SKAL-opgave for en ny regering at løse, da det er afgørende for, at den grønne omstilling kan gennemføres.

Plads til klima og bæredygtighed i undervisningen

I september 2022 skete der hele to skælsættende ting for os, der arbejder med klima, bæredygtighed og grøn dannelse. 22. september fik børne og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz Theil overrakt et 232 sider langt 'roadmap' til, hvordan bæredygtighed kan fremmes på tværs af den danske uddannelsessektor. Afsenderen var 80 uddannelsesaktører, som sammen har udviklet rapporten ’På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling’. 

Klima og bæredygtighed må ikke opfattes som et 'add on' men integreres i undervisningen

Synnøve Kjærland
Programchef, Concito

Ugen inden blev en ny reform for læreruddannelsen politisk vedtaget. Her finder man ordlyden: Læreruddannelsen skal forberede de studerende til at virke aktivt, selvstændigt og ansvarligt i udvikling af folkeskolen i henhold til folkeskolens formål og i et demokratisk og bæredygtigt perspektiv.

De to vigtige begivenheder afspejler en erkendelse og en nødvendighed på tværs af hele uddannelsessektoren om, at vores uddannelser må sikre og give en bedre plads til klima og bæredygtighed i undervisningen.

Et momentum som bakkes op af resultaterne fra CONCITO's sidste Klimabarometer fra 2022, hvor 71 procent af de adspurgte er helt eller delvis enige i at skole og uddannelsessystemet skal prioritere at understøtte børns og unges klimaviden og grønne kompetencer i undervisningen.

Anbefalinger til et nyt regeringsgrundlag

Heldigvis behøver man ikke starte forfra, uanset om valget resulterer i en rød, blå eller en regering hen over midten.

Som handleplanen 'På vej mod uddannelser for bæredygtigudvikling' fra Uddannelsespartnerskaberne i september viser, er der allerede meget at stå på. Uddannelsespartnerskaberne viser en fælles retning, som er afgørende for, at vi får et sammenhængende grønt spor – en grøn rygrad – gennem uddannelseskæden.

Vi er mange der allerede har arbejdstrøjen på, men for at visioner kan blive til virkelighed, bør man i et regeringsgrundlag:

Underviserne efterlyser både viden om bæredygtighed og om at undervise i det

Synnøve Kjærland
Programchef, Concito

For det første, omskrive grundskolens formålsparagraf, så den i højere grad understøtter, at man prioriterer tid og rammer for at kunne gennemføre aktuel og praksisnær klimaundervisning med fokus på handlekompetencer.

Klima og bæredygtighed må ikke opfattes som et 'add on' men integreres i undervisningen. For at sikre at det sker i praksis, må det tydeligt fremgå i grundskolen formålsparagraf som et prioriteringsområde. Det er særlig vigtigt i krisetider som nu, hvor kommunerne skal spare og typisk sparer væk alt, der ikke opfattes som kærneopgaver.

For det andet, afsætte midler til ambitiøse indsatser som eksempelvis Den Grønne Rygrad eller Skolehaver, som giver kommunerne konkrete værktøjer til og hjælp til at implementere praksisnærhed og grøn dannelse i grundskolen.

Den Grønne Rygrad – indsats for at fremme den grønne dannelse i grundskolen i 20 kommuner over en femårig periode – har vist med tydelighed, at der allerede eksisterer et utal af gode praksisser og undervisningstilbud, som fremmer og understøtter praksisnær bæredygtighedsundervisning lokalt i kommunerne.

Der er behov for viden, om hvad vi 'står på', og hvad der eksisterer, så vi kan udnytte og udbrede viden, om hvad der virker. Et eksempel er skolehaven som praksisnært undervisningsrum.

For det tredje, afsætte midler til projekter som kan give erfaring med, hvordan bæredygtigheds-, praksisfagligheds- og trivselsdagsordenerne kan kobles sammen.