Danmarks Lærerforening: Hvis bare pengene følger med, er Socialdemokratiets 'lilleskole' helt rigtig

Klasseloftet modvirker lærermangel

Slagretningen i Socialdemokratiets forslag er helt rigtig – både for elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø.

Der er væsentlig større mulighed for at lykkes med læseundervisningen i de mindste klassetrin med 14 elever frem for 26.

Der vil være mere ro og en langt større chance for, at eleverne oplever at blive hørt – og at de lytter mere til hinanden. Det vil både være en gevinst i indskolingen og også i forhold til at forbedre elevernes faglige og sociale udvikling på mellemtrinnet og i udskolingen.

På det stærke fundament – maksimum 14 elever per lærer – skal vi naturligvis bygge fleksibiliteten ind. Der vil være undervisningsforløb, hvor man slår to klasser sammen og to lærere gennemfører undervisningen sammen. Men klasseloftet forhindrer, at man sparer den ene lærer væk.

Det vigtigste er, at investeringer i folkeskolen er markante, og det lader der til at være konsensus om både blandt skolens parter og hos de politiske partier.

Gordon Ørskov Madsen
Formand, Danmarks Lærerforening

Der er ingen tvivl om, at det er ambitiøse forslag som dette, der kan være med til at trække nogle af de 40.000 læreruddannede, der i dag arbejder uden for folkeskolen, tilbage.

En modstandsdygtig folkeskoleøkonomi

Der kan sagtens være andre løsninger til at forbedre folkeskolen. Derfor er det kun godt, hvis øvrige partier nu også kommer på banen med deres visioner for folkeskolen.

Det vigtigste er, at investeringer i folkeskolen er markante, og det lader der til at være konsensus om både blandt skolens parter og hos de politiske partier.

Det er helt nødvendigt, at vi har en bred og fælles erkendelse om dette.

Og så er det afgørende, at der kommer bindinger på investeringerne. Alt for ofte forsvinder midler, der ellers var målrettet skolerne. Vi har set det med den såkaldte lærermilliard, der blev aftalt med finansloven for 2020.

Den førte kortvarigt til flere lærere i forhold til elevtallet, men pengene blev siden kanaliseret over i andre velfærdsområder, da lærermilliarden overgik til bloktilskuddet og bindingerne forsvandt.

Det sker, fordi man i kommunerne ofte står i en rigtig svær økonomisk situation i forhold til de mange opgaver, de skal løse.

Og det er politikerne på Christiansborg nødt til at forholde sig til, når de investerer i folkeskolen – at lave nogle hegnspæle om folkeskolens økonomi, der gør den bæredygtig og modstandsdygtig.

Her er den form for normering med 14 elever per lærer, som Socialdemokratiet har foreslået, et godt bud.

Vi skal udvikle undervisningen, styrke samarbejdet med forældrene og skabe tydeligere rammer for eleverne. Men vi kommer ikke derhen uden at betale for det.

Gordon Ørskov Madsen
Formand, Danmarks Lærerforening

Ingen løsninger uden investeringer

Der er mange veje til Rom. Og der skal mange forskellige tiltag til for at forbedre folkeskole.

Vi skal udvikle undervisningen og skabe større variation, styrke samarbejdet med forældrene, skabe tydeligere rammer for eleverne og meget mere. Men vi kommer ikke derhen uden at betale for det.

Vi skal selvfølgelig diskutere detaljerne og løsningerne, men det må ikke overskygge det vigtigste: Der skal investeres i folkeskolen. Vi har ikke råd til at lade være.