Dansk El-Forbund: Giv elever i skolepraktik rigtig løn og rigtige opgaver

DEBAT: Alt for mange unge mangler en læreplads, og værre endnu – de, der har en læreplads, er ikke ordentligt betalt og har ikke mulighed for at udføre meningsfuld produktion, skriver Benny Yssing.  

Af Benny Yssing
Næstformand Dansk El-Forbund

Erhvervsuddannelsernes coronakrise er ikke løst.  Alt for mange unge mangler fortsat en læreplads. Tiden er derfor inde til at vende kursen på tankskibet, inden det støder på grund.

Antallet af unge i skolepraktik er vokset eksplosivt det sidste halve år. Alene indenfor det el-tekniske område er vi nu oppe på 700 i skolepraktik. Langt flere end i et normalt år.

Det er unge, som har valgt en af de uddannelser, Danmark i den grad har brug for i fremtiden. De har valgt gymnasiet fra og søgt en erhvervsuddannelse.

Vi burde være lykkelige for deres valg, men i stedet har vi placeret dem på erhvervsuddannelsernes parkeringsplads uden ordentlig løn og uden mulighed for andet end at stå med uproduktive skoleopgaver.

Grundstødning i horisonten
Tidligere i år blev der indgået en god tre-partsaftale med en markant forøgelse af arbejdsgiverne gevinst ved at tage lærlinge i virksomhederne. Uden tre-partsaftalen ville det have set endnu værre ud.

Men her få måneder før udløbet af de særlige aftaler, må vi konstatere, at tre-partsaftalen godt nok afværgede en katastrofe, alligevel kan vi i dag øjne en grundstødning i den nære horisont, med mindre vi skifter kurs.

Jeg foreslår derfor to tiltag, der kan ændre skolepraktikken fra parkeringsplads til et rigtigt køreteknisk anlæg.

Først baggrunden.

I dag får de unge i skolepraktik en skolepraktikydelse, som er lidt højere end SU, men der er krav om 37 timers tilstedeværelse på erhvervsskolerne. Det er ikke nemt at leve af, hvis man ikke har muligheden for et fritidsjob.

Oveni må de unge i skolepraktik ikke producere noget, der kan sælges på det rigtige marked udenfor skolen. Selv om skolerne gør sig umage med pædagogikken, og de unge er engagerede i deres uddannelse, så er der trods alt en anden alvor over opgaverne, hvis man må afsætte dem på et rigtigt marked bagefter.

To løsninger
Og så de to løsninger.

Lad de unge få en løn, de kan leve af, også når de er i skolepraktik.

Og lad dem producere varer og ydelser, som må afsættes på det rigtige marked udenfor skolen.

Jeg kan allerede se alle indvendingerne: Hvem skal betale? Er det ikke unfair konkurrence? Er der mon ikke en særlig grund til, at de er havnet på parkeringspladsen?

Svarene er at udbygge AUB-ordningen, så arbejdsgiverne er med til at betale en ordentlig løn, også i skolepraktikken, samt at tillade rigtig produktion og afsætning. Det giver dygtigere lærlinge, og lærlinge opnår kompetencer svarende til dem, de opnår i virksomhedspraktik.

Og så er der spørgsmålet om, hvad de unge i skolepraktikken kan! Dertil er det bare at sige, at tre-partsaftalen fra 2015 skruede op for optagelseskravene til erhvervsuddannelserne. Jeg har hørt flere sige, at det kan mærkes på skolerne, og jeg har også selv konstateret, at de unge på skolerne i dag er egnede til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Og netop derfor fortjener de mere end at blive parkeret.

Så jeg har to klare forslag til tre-partsforhandlingerne om erhvervsuddannelserne: Rigtig løn og rigtig produktion i skolepraktikken. Enten må virksomhederne indgå en praktikaftale med lærlingene og lade dem bidrage til virksomhedens omsætning, eller også må de være med til at betale den løn, og leve med konkurrence fra skolepraktikkens ydelser eller produkter.

Det kan bringe en ny alvor ind i erhvervsuddannelserne, og ikke mindst kan det vende supertankeren.

Forrige artikel Rektor i Aarhus: Elevfordeling har løst problemet med polarisering Rektor i Aarhus: Elevfordeling har løst problemet med polarisering Næste artikel Aktører: Regionale løsninger skal forhindre uddannelsesørkener Aktører: Regionale løsninger skal forhindre uddannelsesørkener
Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

INTERVIEW: Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, afviser SF’s ide om at flette FN’s verdensmål ind i fagbeskrivelserne. Verdensmålene er dog meget vigtige at få ind i undervisningen, mener han.