Dansk El-Forbund: Nej, gymnasier skal ikke udbyde erhvervsuddannelser

Det er stadig alt for få, der søger en erhvervsuddannelse. Vi har diskuteret det i mange år, men resultaterne er udeblevet, alt imens der er skabt flere og flere profilløse uddannelsessupermarkeder uden en faglig identitet.
Tiden er derfor inde til at skifte spor og i stedet satse på kvalitet i indhold, en relevant struktur sammen med målrettet markedsføring af erhvervsuddannelserne.

Sporskiftet kan ske ved at koncentrere de specialiserede hovedforløb på færre fagskoler med en klar identitet, suppleret af et bredt udbud af grundforløb på grundforløbsskoler. En klar fagidentitet på den enkelte skole vil understøtte en skoleledelse med fokus på kvalitet i den enkelte uddannelse.

Hvis vi ikke skifter spor nu, så kommer vi til at mangle mange af de faglærte, som er forudsætningen for fremtiden for både den offentlige og private sektor – og for at sikre en grøn omstilling af vores samfund via øget elektrificering og digitalisering.

Endnu et skridt i den gale retning

Det er ikke fordi der har manglet initiativer. Senest lægger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) op til endnu skridt i den gale retning, når hun foreslår, at gymnasierne skal kunne udbyde erhvervsuddannelser. Det vil ikke styrke erhvervsuddannelserne. Det er ikke flere bygninger der mangler, det er flere elever og mere kvalitet.

For elektrikeruddannelsen er det lykkedes at mere end fordoble indtaget af lærlinge over de seneste ti år.

Benny Yssing
Næstformand, Dansk El-Forbund

Naturligvis er der enkelte eksempler, hvor gymnasierne har de relevante lærerkompetencer, udstyr og lokaler, men generelt set er gymnasier ikke kvalificerede til at udbyde erhvervsuddannelser og slet ikke på det tekniske område.

Det seneste årti har det ført til flere større skoler med mange forskellige erhvervsuddannelser plus tekniske og merkantile gymnasieretninger – og på enkelte skoler også alment gymnasium. Vi har fået uddannelsessupermarkeder i stedet for skoler med klare profiler og kompetencer.

Det offentlige økonomistyringssystem har skabt en markedsstyring, som fører til unødvendige fusioner, alt imens der stadig er for få, som stempler ind på erhvervsuddannelserne.

Nødvendigt sporskifte

Klar faglig identitet på specialiserede fagskoler er allerede kendt fra både små og store fag som plastmager og skorstensfejere og sosu-uddannelsen. Det kan vi også bruge på de større erhvervsuddannelser. 

Et for bredt udbud fører til for små og få hold. Det siger sig selv, hvis skolen kun gennemfører ét hold om året, at der bliver udfordringer med både at fastholde lærerkompetencen og sikre det relevante udstyr i en tid, hvor den tekniske udvikling går stærkt.

Kort sagt: Det fordrer en vis volumen, hvis der skal være kvalitet i undervisningen. Antallet af fagskoler skal afhænge af størrelsen på de enkelte uddannelser. Oplagt, at der er brug for flere fagskoler for tømrere end fagskoler til plastmageruddannelsen.

Et bredt udbud af forskellige grundforløb mange steder vil styrke interessen for at søge ind på en erhvervsuddannelse, især når det kombineres med muligheden for at specialisere sig senere i uddannelsen, hvor der er specialiserede lærerkræfter og up-to-date udstyr.

Samtidig vil specialiserede skoler til hovedforløbene også styrke mulighederne for efteruddannelse. Man fastlåses således ikke i en erhvervsuddannelse, men får derimod få gode muligheder for at skifte indenfor for faget undervejs i arbejdslivet. Tilsvarende er der brug for en koncentration af eux på færre fagskoler. Der er ganske simpelt ikke elever nok til at smøre udbuddet bredt ud, og det svækker kvaliteten

Lyt til virkeligheden

Vi kan derfor kun advare mod at forfalde til de lette løsninger, hvor gymnasiernes umiddelbare succes fører til krav om, at erhvervsskolerne så bør bruge de samme strukturer, både når det gælder ledelse og pædagogik. Erhvervsuddannelserne er trods alt ikke en rigtig ungdomsuddannelse. I 2020 var 75 procent af lærlingene med en uddannelsesaftale med en virksomhed over 20 år – og hele 41 procent over 25 år.

Klar faglig identitet på specialiserede fagskoler er allerede kendt fra både små og store fag som plastmager og skorstensfejere og sosu-uddannelsen. Det kan vi også bruge på de større erhvervsuddannelser. 

Benny Yssing
Næstformand, Dansk El-Forbund

I stedet vil vi opfordre til at lytte til virkeligheden, og så finde løsningerne derudfra. Her tre fakta som skal indgå i løsningerne:

For det første peger elektrikerlærlingene på, at det er det stærke fokus på faget, relevant teknisk udstyr på skolerne og dygtige faglærere, som gør uddannelsen spændende og relevant.

Det er fagets indhold og ikke skolen, der tiltrækker. For elektrikeruddannelsen er det lykkedes at mere end fordoble indtaget af lærlinge over de seneste ti år. På nuværende tidspunkt er over 5.000 i gang med uddannelsen.

Det er sket i målrettet samarbejde mellem Dansk El-Forbund og arbejdsgiverne på området. De første to et halvt år er ens for alle, men derefter får man halvandet års specialiserede moduler, der retter sig mod et af de mange forskellige forretningsområder indenfor det el-tekniske område. Så kvalitet i indhold og relevant struktur sammen med markedsføring virker.

Sats på klare profiler

For det andet viser erfaringen, at eux-uddannelsen, der kombinerer erhvervsuddannelsen og en gymnasieuddannelse, har problemer med kvaliteten.

Årsagen er, at der på mange erhvervsskoler er for få eux-elever til at opretholde det stærke faglige fokus for det enkelte fag. Selvom rene eux-elektriker-hold har en langt større tilfreds med uddannelsen end der, hvor man er kombineret med andre erhvervsuddannelser, så er der flest af de kombinerede hold.

For det tredje er der brug for en mere fokuseret ledelse på erhvervsskolerne. Klar placering af ansvaret giver bedre ledelse og bedre resultater. Det har vist sig efter trepartsaftalen om flere lærepladser, hvor skolerne fik et klart ansvar for at lærlingene får uddannelsesaftaler med virksomheder.

Resultatet er nu, at skolerne har større fokus på at forberede lærlingene bedre til at søge praktikpladser, og skolerne er blevet bedre til at opsøge virksomhederne. Resultatet er skabt af et specifikt ledelsesfokus for erhvervsuddannelsernes udfordringer.

Så herfra skal appellen være klar og tydelig: Lyt nu til virkeligheden, skift spor for erhvervsuddannelserne og sats på kompetencer og klare profiler for den enkelte uddannelse og den enkelte skole.