Dansk IT til DF: Alle skal ikke være programmører

Foto: /ritzau/Finn Frandsen/arkiv
Af Mille Østerlund
Formand for Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer
4. september var Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær i Altinget med et budskab om, at skoleelever i højere grad skal tilegne sig skaberkompetencer i folkeskolen for at komme den fremtidige mangel på arbejdskraft i it-branchen i forkøbet.
I Dansk IT bifalder vi initiativet, som adresserer et område, som er alt for overset; de digitale kompetencer og fremtidens arbejdsmarked.
Fremtidens arbejdsmarked er i høj grad digitalt, og om vi vil det eller ej vil flere og flere nuværende traditionelle arbejdsfunktioner blive forandret i takt med udbredelsen af cloud-løsninger, kunstig intelligens, automatisering og lignende teknologier og tendenser.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Det sætter nye krav til arbejdsstyrken, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi alle skal være programmører.
Teknologiforståelse til arbejdsstyrken
Selvom it-branchen skriger på programmører og it-professionelle, er det ikke kun den direkte it-faglighed, der bliver efterspurgt i de kommende år.
Selvom it-branchen skriger på programmører og it-professionelle, er det ikke kun den direkte it-faglighed, der bliver efterspurgt i de kommende år.
Mille Østerlund
Formand for DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer
I stedet er der brug for en grundlæggende opkvalificering af resten af arbejdsstyrkens kompetencer.
Når humanister, djøf’ere, sundhedsprofessionelle og faglærte alle skal arbejde med og samarbejde med digitale teknologier, kræver det en indtil nu uhørt indsigt og forståelse for den bagvedliggende teknologi; Det kræver en ny og legende tilgang til teknologi.
Den tilgang skal tillæres fra starten. Grundlæggende kan man tale om tre forskellige kompetencegrupper inden for feltet digitale kompetencer; brugerkompetencer, skaberkompetencer og refleksive kompetencer.
Alle tre er gode at have, men ikke nødvendigvis afgørende for beskæftigelsesmulighederne på fremtidens arbejdsmarked.
Brugerkompetencerne og de refleksive kompetencer er klart de vigtigste i langt de fleste nuværende og fremtidige jobfunktioner, ligesom sociale kompetencer kommer højere op på arbejdsgivernes ønskelister.
Stadig skæv kønsfordeling
Selvom det går fremad med kønsbalancen på STEM-uddannelserne, er der stadig langt igen. ITU havde i år lige kønsfordeling på deres relativt begrænsede optag, men på datalogiuddannelsen ser det fortsat meget grelt ud.
Når både Dansk Folkeparti og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er ude og slå på tromme for de digitale kompetencer, er vi kommet langt.
Men der er stadig langt igen, og for at nå i mål bliver politikere og civilsamfund nødt til at finde sammen om løsningerne.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer























