Dansk IT til DF: Alle skal ikke være programmører

REPLIK: Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær mener, at vores børn skal skærpe deres it-skabende kompetencer allerede i folkeskolen. Men de refleksive kompetencer må komme først, hvis vi vil opnå ægte digital dannelse, skriver Mille Østerlund.

Af Mille Østerlund
Formand for Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer

4. september var Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær i Altinget med et budskab om, at skoleelever i højere grad skal tilegne sig skaberkompetencer i folkeskolen for at komme den fremtidige mangel på arbejdskraft i it-branchen i forkøbet.

I Dansk IT bifalder vi initiativet, som adresserer et område, som er alt for overset; de digitale kompetencer og fremtidens arbejdsmarked.

Fremtidens arbejdsmarked er i høj grad digitalt, og om vi vil det eller ej vil flere og flere nuværende traditionelle arbejdsfunktioner blive forandret i takt med udbredelsen af cloud-løsninger, kunstig intelligens, automatisering og lignende teknologier og tendenser.

Det sætter nye krav til arbejdsstyrken, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi alle skal være programmører.

Teknologiforståelse til arbejdsstyrken
Selvom it-branchen skriger på programmører og it-professionelle, er det ikke kun den direkte it-faglighed, der bliver efterspurgt i de kommende år.

I stedet er der brug for en grundlæggende opkvalificering af resten af arbejdsstyrkens kompetencer.

Når humanister, djøf’ere, sundhedsprofessionelle og faglærte alle skal arbejde med og samarbejde med digitale teknologier, kræver det en indtil nu uhørt indsigt og forståelse for den bagvedliggende teknologi; Det kræver en ny og legende tilgang til teknologi.

Den tilgang skal tillæres fra starten. Grundlæggende kan man tale om tre forskellige kompetencegrupper inden for feltet digitale kompetencer; brugerkompetencer, skaberkompetencer og refleksive kompetencer.

Alle tre er gode at have, men ikke nødvendigvis afgørende for beskæftigelsesmulighederne på fremtidens arbejdsmarked.

Brugerkompetencerne og de refleksive kompetencer er klart de vigtigste i langt de fleste nuværende og fremtidige jobfunktioner, ligesom sociale kompetencer kommer højere op på arbejdsgivernes ønskelister.

Stadig skæv kønsfordeling
Selvom det går fremad med kønsbalancen på STEM-uddannelserne, er der stadig langt igen. ITU havde i år lige kønsfordeling på deres relativt begrænsede optag, men på datalogiuddannelsen ser det fortsat meget grelt ud.

Når både Dansk Folkeparti og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er ude og slå på tromme for de digitale kompetencer, er vi kommet langt.

Men der er stadig langt igen, og for at nå i mål bliver politikere og civilsamfund nødt til at finde sammen om løsningerne.

Forrige artikel FGU-Danmark: Alle må stå sammen for at sikre FGU en god start FGU-Danmark: Alle må stå sammen for at sikre FGU en god start Næste artikel Kommune til kritisk forsker: Vi passer på data og børns rettigheder Kommune til kritisk forsker: Vi passer på data og børns rettigheder
Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal tage stilling til fremtiden for 11 uafsluttede ekspertgrupper, råd og følgegrupper. Blandt andet er fremtiden for ekspertgruppen, der skal se på udfordringerne med de etnisk opdelte gymnasier, fortsat uvist. Få hele overblikket her.