Danske Gymnasier om finansiering af FGU: Politikerne løber fra valgløfter

DEBAT: Regeringen og aftalepartierne har besluttet, at de almengymnasiale uddannelser skal medfinansiere FGU for 17,6 millioner kroner årligt. Det sker trods valgløfter om, at det skulle være slut med uddannelsesbesparelser, skriver Birgitte Vedersø. Opdateret kl. 09:35.

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Da vi i Danske Gymnasier så regeringens udspil til finanslov 2020, lod vi en enkelt champagneprop springe.

Der var grund til at fejre, at valgkampens mange løfter om at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelse nu blev til virkelighed.

Efter at have barberet 2 procent af gymnasiernes budgetter hvert eneste år siden 2016, var der nu endelig tegn i sol og måne på, at det fra og med 2020 ville blive bedre.

Men allerede ved den tekniske gennemgang af finansloven for 2020 begyndte bekymringerne at melde sig.

Der var ufinansierede udgifter for næsten 60 millioner kroner til den nyoprettede Forberedende Grunduddannelse (FGU), og Børne- og Undervisningsministeriet lod forstå, at de penge skulle findes andre steder i uddannelsessektoren og ikke tages fra den forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner, der er afsat til finansloven for 2020.

Fredag kom så meldingen om, at regeringen og aftalepartierne var enedes om, hvordan FGU skal finansieres, og her stod det helt klart, at vi havde glædet os for tidligt.

Igen os
Igen må gymnasierne nemlig holde for, når der skal skaffes penge til andre uddannelser.

I alt skal de almengymnasiale uddannelser lægge 17,6 millioner kroner om året for at finansiere FGU. Faktisk tages der endnu mere. I alt bliver stx-gymnasierne skåret 35 millioner kroner – hvoraf halvdelen føres tilbage til et hævet udkantstilskud og socialt taxameter.

Det er selvfølgelig et sympatisk træk, at man vil hjælpe udfordrede gymnasier. Men det virker præmaturt og en anelse overilet at begynde at flytte penge rundt internt i sektoren på et tidspunkt, hvor man er midt i et gennemgribende eftersyn af hele taxametersystemet – og dermed før man har det fulde overblik over, hvilke ændringer der er behov for.

Dertil kommer, at man nu også fodrer gymnasierne med egen hale i stedet for at anvende de midler, som netop var afsat til at følge op på taxametereftersynet.

Det er i forvejen de almene gymnasier, der har oplevet den allerstørste besparelse per elev. Der bruges i dag over 10.000 kroner mindre per gymnasieelev om året, end der gjorde, inden omprioriteringsbidraget blev indført for fire år siden.

Flere gymnasier kører med underskud
Skiftende regeringer har været opmærksomme på de problemer, som omprioriteringsbidraget har påført erhvervsskolerne, og de er derfor løbende blevet kompenseret for det indtægtstab, som omprioriteringsbidraget har påført dem.

Det er sket via den såkaldte kvalitetspulje, der videreføres med 168 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023 – uagtet, at der ikke længere er et omprioriteringsbidrag at kompensere for.

Det skal være dem vel undt, og det glæder mig oprigtigt at eud-eleverne på den måde rammes mindre hårdt, selvom de også skal lægge en pæn sum penge til FGU.

Samme opmærksomhed har der ikke været omkring gymnasiernes trængte økonomi. Det virker, som om politikerne tror, at gymnasierne råder over uanede pengetanke eller bugnende plantager med pengetræer, som kan rystes igen og igen. Det er desværre ikke tilfældet.

De massive besparelser, som de almene gymnasier har været underlagt siden 2016, har i den grad presset skolernes økonomi, og på bare et enkelt år fra 2017-2018 er antallet af gymnasier, der kører med underskud, mere end fordoblet.

Det glemte løfte
Mange andre gymnasier er nede at skrabe kistebunden, og forårets mange lærerfyringer vidner om, at krisen kradser derude.

Det er synd for eleverne, for det er dem, der kommer til at betale prisen for de fortsatte besparelser på uddannelse.

Det er også synd for vælgerne, der stadig kan huske, hvordan de politiske partier fra rød til blå i valgkampen stod i kø for at levere budskabet om, at det nu skulle være slut med at spare på uddannelse.

De løfter er tilsyneladende glemt igen, og uddannelsessystemet sidder tilbage med aben.

Opdateret: I en tidligere version af indlægget fremgik det, at gymnasierne har sparet 2 procent af deres budgetter hvert år siden 2015. Det er rettet til 2016.

Forrige artikel Forældre og lærere: Vi vil se folkeskolen prioriteret i finansloven Forældre og lærere: Vi vil se folkeskolen prioriteret i finansloven Næste artikel Uddannelsesformænd: Der mangler politiske visioner for VUC Uddannelsesformænd: Der mangler politiske visioner for VUC
Analyse af skolepraktik: Kæmpe forskel på skoler

Analyse af skolepraktik: Kæmpe forskel på skoler

TAL: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har kortlagt antallet af elever i skolepraktik på landets erhvervsskoler. Forskellene er store, og der ligger et stort potentiale på området, mener DA. Erhvervsskolerne efterlyser nuancer i debatten.