Jakob Jensen
Mattias Tesfaye
Jesper MøllerDBU's direktør bliver ny departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet

Mattias Tesfaye (S) har fået en ny toneangivende spiller på banen i Børne- og Undervisningsministeriet med ansættelsen af DBU's direktør, Jakob Jensen, som departementschef.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Tidligere har Altinget kunnet fortælle, at ansøgerfeltet til departementschefstillingen var på tre mænd og tre kvinder.
Valget er nu faldet på den tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet.
"Det er en ekstremt meningsfuld opgave at skulle understøtte børne- og undervisningsministeren og regeringen med at virkeliggøre dens store ambitioner på området - eksempelvis at forbedre børns og unges trivsel og at få flere til at vælge faglærte uddannelser," udtaler Jakob Jensen i forbindelse med transferen.
I stedet for landstræner Kasper Hjulmand skal Jakob Jensen nu arbejde tæt sammen med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, som udtrykker stor tillid til den kommende departementschef:
"Vi får travlt i Børne- og Undervisningsministeriet. Derfor er jeg meget glad for, at vi med Jakob Jensen har fundet en ny departementschef til Børne- og Undervisningsministeriet, der har solid erfaring. Jeg er sikker på, at Jakob vil være en gevinst for ministeriets ansatte og for mig som minister," udtaler Tesfaye.
Det er tredje gang på få år, at Børne- og Undervisningsministeriet skal have ny topchef. Tidligere departementschef Kent Harnisch skiftede i forbindelse med regeringsdannelse til det nyoprettede Økonomiministerium. Afdelingschef Kasper Warrer har siden været konstitueret i stillingen.
Tiltræder med erfaring
Det er ikke første gang, at Jakob Jensen skal prøve kræfter med et ministerielt topjob. I perioden fra 2017 til 2020 var han at finde i Overformynderiet som departementschef i Beskæftigelsesministeriet.
Skiftet fra DBU's hovedkontor i Brøndby til Slotsholmen begrædes dog af DBU's bestyrelsesformand, Jesper Møller:
"Vi har med Jakob Jensen som direktør fået ny strategi og infrastrukturvision samt modernisering af organisationen og etablering af en stærk ledergruppe. Jeg glæder mig over, at vi med valget af Jakob tydeligvis ramte plet i valget af profil og kompetencer til et job som direktør i DBU. Så selv om jeg er ked af, at Jakob stopper, er jeg også stolt over, at vores direktør er fundet egnet til en toppost på Slotsholmen," udtaler bestyrelsesformanden i en pressemeddelelse fra DBU.
Jakob Jensen stopper som direktør i DBU senest 1. juni, hvilket også er datoen for, at han igen befinder sig på Slotsholmen.
Indsigt
Signe Koch34 år6. juni
seniorøkonom, Tænketanken DEA
Stine Liv Johansen52 år6. juni
Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet
Michael Lund-Larsen73 år6. juni
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring og Aarhus Business College
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl

























