Debat

DEA: Vi bør fokusere på, hvad der understøtter motivation hos forskellige faggrupper

Reformkommissionen fremhæver, at manglende motivation for videre- og efteruddannelse er akilleshælen i det danske VEU-system. Men motivation er en kompleks udfordring, som er forskellig fra faggruppe til faggruppe, skriver Stina Vrang Elias.

Hvis vi for alvor skal arbejde med motivation, skal vi forstå, at den ser forskellig ud afhængig af, om du er HK'er eller murer, skriver Stina Vrang Elias.
Hvis vi for alvor skal arbejde med motivation, skal vi forstå, at den ser forskellig ud afhængig af, om du er HK'er eller murer, skriver Stina Vrang Elias.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Stina Vrang Elias
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"There are no inner motivation for lifelong learning". Sådan sagde en finsk deltager på et nordisk seminar om voksen-, efter- og videreuddannelse. Derfor var de i Finland gået i gang med at arbejde med gamification, som en vej til, at flere åbne flere finners øjnene for, hvor vigtigt det er at fastholde og udbygge sine kompetencer på et foranderligt arbejdsmarked.

Reformkommissionen er inde på samme vej i deres analyse af de udfordringer, det skaber for den enkelte, virksomhederne og samfundet, at lysten til efter- og videreuddannelse ikke er tilstrækkelig høj blandt de ufaglærte og faglærte.

Jeg er sådan set enig. Motivation er helt afgørende. Du kan tvinge mennesker til at gøre rent, klippe hæk og samle skrald op på gader og stræder, men du kan ikke tvinge nogen til uddannelse. Derfor er vi nødt til at fokusere på, hvad der understøtter motivation hos forskellige faggrupper.

Personlig udvikling eller højere løn?

Først og fremmest har Reformkommissionen helt ret, når de overordnet understreger, at overblik over mulighederne er afgørende for motivationen. Men kommissionen overser, at motivation er en kompleks størrelse. Den ser forskellig ud fra faggruppe til faggruppe og er stærkt påvirket af den arbejdsplads, man aktuelt befinder sig på.

Meget tyder på, at virksomhedernes appetit på AMU-systemets mange tilbud desværre ikke er overvældende.

Stina Vrang Elias

Vi ved, at hvis du er på en arbejdsplads, hvor efter- og videreuddannelse er en del af kulturen, vil det have en positiv effekt på din motivation. Også selvom du måske ikke tidligere har været motiveret for uddannelse. Det modsatte gør sig naturligvis også gældende.

I Tænketanken DEA har vi gennemført flere analyser af netop motivation på voksen-, efter-, og videreuddannelsesområdet. Vi kan se, at der er forskellige drivere for motivation afhængig af uddannelsesniveau.

For mennesker med lang videregående uddannelse er det typisk ønsket om personlig udvikling, som motiverer, mens det for professionsuddannede er ønsket om for eksempel at blive fagligt dygtigere til at undervise i engelsk i fjerde klasse. For ufaglærte og faglærte er det typisk motiverende, hvis efter- og videreuddannelse tales ind i en kontekst af, at det øger løn, mobilitet eller muligheden for at fastholde sit arbejde.

Virksomhederne mangler appetit på AMU-systemets tilbud

Arbejdsgiveren er således en afgørende nøgle til motivation for ufaglærte og faglærte – som FH også påpeger i deres temadebatindlæg – fordi det er arbejdsgiverne, som sidder inde med de argumenter for efter- og videreuddannelse, som kan gøre en forskel for den ufaglærte eller faglærte, som af alle mulige forskellige grunde ikke af sig selv opsøger det.

Temadebat

Rammer Reformkommissionen plet?
Altinget uddannelse spørger i lyset af Reformkommissionen anbefalinger – der udkom kort før påske i publikationen Nye Reformveje 1 – en række interessenter, hvordan de ser fremtiden for efteruddannelse i Danmark.

Har Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen ret i deres analyse, når de siger, at den primære årsag til en vigende opbakning til efteruddannelse er manglende motivation hos den enkelte?

Lykkedes det for kommissionen at adresserer problemet med motivationen i de anbefalinger, de kommer med? Og hvad mangler rapporten?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor også væsentligt, at vi bliver klogere på virksomhedernes motivation til at sende medarbejdere på efter- og videreuddannelse. Meget tyder på, at virksomhedernes appetit på AMU-systemets mange tilbud desværre ikke er overvældende.

Det kan blandt andet handle om udbud, fleksibilitet og forsyningssikkerhed – men vigtigst af alt kendskab til mulighederne. Derfor savner jeg også anbefalinger, som understøtter det virksomhedsrettede arbejde. Det er en gordisk knude, hvordan det skal se ud. Men i et land, som primært består af små- og mellemstore virksomheder, er det afgørende for at nå de mange ufaglærte og faglært, som er ansat i disse virksomheder.

Reformkommissionen har mange vigtige elementer med i deres udspil. Men hvis vi for alvor skal arbejde med motivation, skal vi forstå, at den ser forskellig ud afhængig af, om du er HK'er eller murer. Vi skal også have en bedre forståelse af, hvorfor virksomhederne ikke bruger systemet i højere grad.

Hele samfundet taber, hvis ikke vi formår at få flere danskere til at få nye kompetencer gennem hele livet. Ikke mindst dem, som har fået mindst i starten af deres arbejdsliv.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stina Vrang Elias

Adm. direktør, Tænketanken DEA, formand for NFA, REU og RUVU
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1995)

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet, formand, Arbejdermuseet
pædagogmedhjælper, Master i public administration (CBS 2013)

0:000:00