Uddannelsesdekan: Læreruddannelsen skal ikke debatteres med forældede tal

Af Elsebeth Jensen
Uddannelsesdekan på læreruddannelsen på VIA University College og formand for Danske Professionshøjskolers ledernetværk for læreruddannelsen

Folkeskolen og læreruddannelsen er centrale for samfundet og for det enkelte barn, og derfor skal vi til stadighed se på, om begge dele er indrettet bedst muligt.

Vi ønsker og vil denne debat, og ofte sætter vi den selv i gang.

Men vi må også sige fra, når præmissen for debatten ikke holder – og det gør den ikke, når Tænketanken Kraka i et debatindlæg før efterårsferien ligefrem leger med tanken om at flytte læreruddannelsen over på universiteterne ud fra forældede tal.

Det saglige grundlag må være den nyeste viden og den virkelighed, vi befinder os i nu.

Og kort fortalt er virkeligheden omkring læreruddannelsen, at den er blevet lagt om i 2013 netop med sigte på at rette op på de svagheder, som Kraka peger på. Det kan ovenikøbet måles, at omlægningen virker efter hensigten. 

Når vi debatterer læreruddannelsen og folkeskolen – og det skal vi – skal det ske på aktuelle forhold og data.

Elsebeth Jensen
Uddannelsesdekan på læreruddannelsen på VIA University College og formand for Danske Professionshøjskolers ledernetværk for læreruddannelsen

Med andre ord opfordrer Kraka til at ændre læreruddannelsen ud fra den virkelighed, vi kendte i 2012, uden at forholde sig til de omfattende ændringer siden da, og ikke mindst resultaterne af ændringerne.

Og så debatterer vi en af vores mest centrale uddannelser ud fra en for længst passeret fortid og ikke den aktuelle situation.

Karakterkrav og optagelsessamtaler har styrket læreruddannelsen
Krakas analyse og anbefalinger i forhold til en ny læreruddannelse baserer sig på data om lærere uddannet gennem tidligere læreruddannelser.

I 2013 kom en ny læreruddannelse - blandt andet med et mål om at tiltrække flere dygtige studerende til uddannelsen.

På læreruddannelsen fra 2013 skal de studerende have et snit på minimum 7 i kvote 1 for at blive optaget, og i kvote 2 skal de gennem en omfattende optagelsessamtale.

Siden 2012 er andelen af optagne med et karaktergennemsnit på over 9,0 steget med 85 procent – fra 7,9 procent af de optagne i 2012 til 14,6 procent i 2018.

Indførelsen af karakterkrav og optagelsessamtaler på læreruddannelsen har desuden bidraget til at styrke fastholdelsen af især de dygtigste studerende, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, om effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen fra 2017.

Den nye læreruddannelse har været gennem en grundig evaluering med en række gode anbefalinger til den fremadrettede udvikling. Disse svarer i høj grad til det omfattende udviklingsarbejde, som professionshøjskolerne selv har sat i gang med udgangspunkt i Danske Professionshøjskolers Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner.

Som led heri er alle landets læreruddannelser eksempelvis i fuld gang med at skabe en mere krævende og ambitiøs studiekultur.

Ikke ved at skrue op for akademisering, men ved at bringe læreruddannelsen endnu tættere på lærerens virke i folkeskolen og sikre, at eksempelvis uddannelsens prøver kræver, at den studerende ikke blot kan læse, men også kan undervise elever i praksis, samarbejde med forældre, løse konflikter med videre.