Kraka: Folkeskolen har svært ved at rekruttere dygtige lærere

DEBAT: Der er færre af de dygtigste unge, der uddanner sig som lærere. Det betyder, at kvaliteten blandt skolelærerne falder, og skolerne dermed har sværere ved at rekruttere dygtige lærere, skriver Mikael B. Andersen og Jesper Kühl.

Af Mikael B. Andersen og Jesper Kühl
Henholdsvis økonom og analysechef i tænketanken Kraka

Grundskolerne er en afgørende del af det danske samfund. Kvaliteten af skolerne lægger grunden for befolkningens kompetencer og Danmarks fremtidige velstand. Det er derfor bekymrende, at færre af de dygtigste unge faktisk vælger at blive lærere.

Dygtige undervisere er en central forudsætning for en velfungerende grundskole, men skolerne har en udfordring både med at tiltrække nyuddannede lærere og med at fastholde de dygtige. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande har de danske lærere relativt dårligere færdigheder. Lavere kvalifikationer blandt lærerne kan true kvaliteten af vores folkeskole på både kort og lang sigt.

Konklusionerne bygger på analyser i vores Small Great Nation-projekt, hvor vi i samarbejde med konsulent- og revisionshuset Deloitte ser på de langsigtede udviklingsperspektiver for det danske samfund. 

Fagligt svagere end jævnaldrende
Færre af de dygtigste unge gennemfører læreruddannelsen. Af de 5.000 unge med højest karaktergennemsnit fra gymnasiet i 1997 endte otte procent med at blive læreruddannet – og det tal er nede på to procent for 2010-årgangen. Det gælder også over en bredere kam: Både de fagligt stærkeste, de fagligt svageste og den typiske nyuddannede lærer er, målt på gymnasiekarakter, alle blevet fagligt svagere i forhold til deres jævnaldrende.

Det bør derfor overvejes, om læreruddannelsen er attraktiv nok, især for fagligt stærke unge, eller om en omlægning, eventuelt efter finsk forbillede med højere faglige krav, kan være en løsning?

Næsten en tredjedel af de nyuddannede lærere arbejder slet ikke med faget tre år senere, hverken i folkeskoler, privatskoler eller andre typer job, hvor man bruger uddannelsen. Det tyder på, at der er en lang række nyuddannede lærere, der ikke ser grundskolen som en attraktiv arbejdsplads. Det bør være attraktivt for dygtige lærere at starte i folkeskolen og ikke mindst at fortsætte deres karriere der.

Kvaliteten af grundskolen er udfordret
Der er dog ikke en stigende flugt af lærere fra skolerne, som der i de senere år ellers har været en del debat om. Medarbejderflugten fra folkeskolen er ikke højere i dag end tidligere, heller ikke omkring reformer af folkeskolen. Der bør derfor selvfølgelig fortsat arbejdes på at fastholde lærere i skolerne, men udfordringen ligger især på rekrutteringen af dygtige undervisere.

Det understreges også af, at danske lærere har et middelmådigt færdighedsniveau i matematik, læsning og problemløsning i forhold til lærere i andre lande. Danmark ligger her langt efter de øvrige nordiske lande, særligt Finland, og placerer sig på niveau med lande som Cypern, Irland og Canada. Det viser behovet for at tiltrække dygtige unge til lærerfaget – og holde dem der.

Vi mener på baggrund af vores analyser, at kvaliteten af grundskolen er udfordret. Det er hævet over enhver tvivl, at man er nødt til at tage hånd om problemerne. Det fortjener både lærerne og børnene, og det er vigtigt for Danmarks fremtid.

Forrige artikel Business Danmark: Vi skal lære at pitche og sælge vores idéer i grundskolen Business Danmark: Vi skal lære at pitche og sælge vores idéer i grundskolen Næste artikel FSL: Socialdemokratiets besparelser spænder ben for sociale taxametre FSL: Socialdemokratiets besparelser spænder ben for sociale taxametre