Debat: Coronakrisen giver anledning til at gentænke hele praktikpladssystemet

DEBAT: Vi skal gøre op med den individuelle praktikmodel og i stedet udvikle nye modeller, der i højere grad gør praktikpladsområdet til et samfundsmæssigt ansvar. Konkret kan det gøres ved at sætte ind på to områder, skriver Camilla Hutters og Jan Bisgaard.

Der er behov for, at
både politikere, erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter gentænker måden, det
danske praktikpladssystem er organiseret, mener Camilla Hutters og Jan
Bisgaard. — Der er behov for, at både politikere, erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter gentænker måden, det danske praktikpladssystem er organiseret, mener Camilla Hutters og Jan Bisgaard.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Sofie Hvemon

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Hutters og Jan Bisgaard
Hhv. centerleder og lektor, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole

Coronakrisen medfører en massiv nedgang i antallet af nye praktikpladser på erhvervsuddannelserne.

Industriens uddannelser fremlagde i sidste uge tal, der viser, at antallet af nye praktikpladser er faldet med 80 procent sammenlignet med samme periode sidste år, og billedet er det samme på andre områder. Dertil kommer de elever, der har mistet deres praktikplads på grund af nedskæringer og lukninger.

Endnu engang ser de økonomiske konjunkturer på arbejdsmarkedet ud til at få afgørende betydning for erhvervsskoleelevernes muligheder for at færdiggøre deres uddannelse. Derfor er der brug for, at både politikere, erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter bruger anledningen til at gentænke hele den måde, det danske praktikpladssystem er organiseret og styret.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor er modellen udfordret
Den nuværende model for praktik er en videreførelse af traditionen fra mesterlærertiden, hvor den enkelte selv har ansvar for at finde en praktikplads, og hvor eleven er i den samme virksomhed i hele perioden.

Det giver ofte et godt match, hvor parterne over for hinanden forpligter sig til at skabe et godt uddannelsesforløb.

Mange virksomheder har i dag en kort planlægningshorisont, der gør det svært for dem at forpligtige sig på en længerevarende uddannelsesaftale.
Camilla Hutters og Jan Bisgaard
Hhv. centerleder og lektor, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole

Konjunkturskift, men også den stadig større forandringshast på arbejdsmarkedet, hvor virksomhedsstrukturer og kompetencebehov ændrer sig hastigere, udfordrer imidlertid denne model.

Mange virksomheder har i dag en kort planlægningshorisont, der gør det svært for dem at forpligtige sig på en længerevarende uddannelsesaftale.

Dertil kommer, at mange virksomheder i dag er for specialiserede til, at eleverne kan lære alt det, de skal, alene i deres virksomhed. Derfor ansættes et stigende antal elever kun i kortere aftaler.

Ydermere bliver den enkelte elevs netværk og evne til at begå sig afgørende for, om vedkommende får en praktikplads, hvorved elevens etnicitet, køn, men også eventuelle specialpædagogiske behov får unødig stor betydning.

Styrk praktikpladscentrenes rolle
Det er derfor på tide at gøre op med den individuelle praktikmodel og i stedet udvikle nye modeller og løsninger, der i højere grad gør praktikpladsområdet til et samfundsmæssigt ansvar og sikrer, at flere elever får mulighed for en god og lærerig praktik. Konkret kan det ske ved at sætte ind på to områder:

For det første skal vi styrke praktikpladscentrenes rolle.

Alle erhvervsuddannelser har i dag et praktikcenter, der er ansvarlig for at hjælpe elever i skolepraktik til en ordinær virksomhedspraktik.

Læs også

Minister reagerer på dårlige praktiktal: Knokler for at finde løsninger

Dette ansvar kan imidlertid – inspireret af systemerne i blandt andet Norge og Australien – med fordel udvides, sådan at centrene også får ansvar for fordelingen af praktikpladser og for at sikre kvalitet og sammenhæng i elevernes læring undervejs.

For eksempel kan man styrke centrenes arbejde med jobmesser og mikropraktikker allerede på grundforløbet, sådan at eleverne tidligt understøttes i at etablere kontakt til potentielle praktiksteder.

Tilsvarende kan man styrke centrenes medvirken til en bedre fordeling af praktikpladserne, sådan at matchet mellem elev og virksomhed sker med blik for elevernes forudsætninger.

Elever med faglige eller sociale udfordringer
Kortere praktikforløb og praktik i meget specialiserede virksomheder kunne således matches med fagligt stærke elever, der trives med de ekstra skift.

Mens de elever, der har faglige, emotionelle eller sociale udfordringer kan få mulighed for at modnes yderligere i praktikcenteret, efter de har gennemført deres grundforløb, samt få en mere håndholdt støtte til at finde og fastholde en praktikplads, hvor de kan være hele deres praktikperiode.

De praktiksteder, der på den måde tager et større ansvar for at få alle elever igennem, kunne i tilgift få en ekstra økonomisk bonus samt betalt uddannelse af deres praktikvejledere.

Nye praktikmodeller
For det andet skal vi udvikle nye praktikmodeller. Der er et massivt behov for at udvikle nye modeller for, hvordan praktikken kan afvikles. Lige nu satser man primært på en model, der hedder: én elev, én praktikplads.

Men derved bliver praktikpladssøgningen reelt et nulsumsspil, hvor eleverne konkurrer om de samme pladser. Men hvad nu hvis eleverne kunne dele praktikpladserne mellem sig, sådan at eleverne skiftevis var i virksomheden og skiftevis i skolepraktikken, koordineret af praktikcentrene?

På den måde kan flere elever få gavn af den vigtige læring, der sker i virksomhederne, samtidig med, at de i skolepraktikken kunne få særlige kurser og specialiseringer, måske endda erfaring med at arbejde med innovationsopgaver og bæredygtige løsninger, der kunne gavne deres praktiksted.

Kan udvide antallet af praktikpladser
Modellen kan desuden skabe et bedre socialt miljø for de yngre elever, fordi de vil have en større del af deres hverdag på skolen sammen med jævnaldrende. Tilsvarende kan antallet af praktikpladser øges, hvis elever med ambition om at blive selvstændige får mulighed for at være i praktik i egen virksomhed.

Med inspiration fra blandt andet de videregående uddannelser kan praktikcentrene også danne ramme om inkubatormiljøer, hvor eleverne driver egne virksomheder og løser reelle opgaver, samtidig med at de tager kurser og modtager sparring fra erfarne iværksættere.

Derved kan antallet af praktikpladser udvides – men det kræver, at aktørerne i erhvervssystemet tør tænke nyt og etablere de rammer, der skal til for, at ovenstående er muligt.

Politik har aldrig været vigtigere