DF: Vi har ikke taget stilling til FGU-administration endnu

DEBAT: Dansk Folkeparti afviser ikke, at FGU kan lægges under statens administration, men vi har endnu ikke taget endelig stilling. Det afgørende er, at administrative opgaver indgår i det pædagogiske arbejde, skriver Marlene Harpsøe (DF).

Af Marlene Harpsøe (DF)
Erhvervsuddannelses-ordfører og MF

Nuancer kan gøre en meget stor forskel, når vigtige emner skal omtales.

Derfor ærgrer det mig også, at der er skruet ned for afgørende facetter i Altingets artikel den 30. november med overskriften ”DF er alligevel klar til at sætte FGU under statens administration”.

Det er vigtigt for mig, at det er fuldstændig klart for enhver, der har fulgt debatten om FGU og fælles løsninger, hvor jeg og Dansk Folkeparti står.

Altingets artikel får ikke nuanceforskellene med, hvorfor der i en følsom tid kan opstå unødig frustration for mange i og omkring FGU.

Vi i Dansk Folkeparti har sendt det klare signal til ministeren og embedsværket, at vi ønsker en løsning, hvor de administrative opgaver er en del af det fremadrettede pædagogiske arbejde med målgruppen. 

Beslutning endnu ikke på plads
De mange gode erfaringer fra produktionsskolerne skal ikke skrottes på en losseplads, men tages med ind i den nye FGU. Så inden bekymringerne vokser sig for store, er dette vigtigt for mig at slå fast.

Vi i Dansk Folkeparti har ikke endeligt taget stilling til, om FGU skal være en del af den samlede pakke af fælles IT-tekniske løsninger i det nye år. 

Men vi afviser ikke, at det kan være en mulighed, fordi Undervisningsministeriet siger, at der med fælles løsninger kan skabes en særlig FGU-model, hvor administrative opgaver, indkøb m.v. fortsat kan benyttes i det pædagogiske arbejde med de kommende FGU-elever.

I øjeblikket sidder en arbejdsgruppe og kigger på en række anbefalinger til fremtiden i forhold til disse administrative opgaver. Det er min klare forventning, at det analysearbejde, som i øjeblikket er i gang vedr. FGU og fælles løsninger, inddrager brugerne og erfaringerne fra Produktionsskolerne.

Systemet skal tilpasse de unge
Det er afgørende for mig og Dansk Folkeparti, at de unge får en skoleform og et system, der er tilpasset dem. Hvornår har det nogensinde været en menneskelig succes at lave systemer for systemets skyld? 

Det er jo hele grundtanken med FGU at skabe en skoleform, der netop tager hensyn til den enkelte unge.

Nu tror jeg, det er vigtigt, at vi alle får lidt ro på og lader arbejdsgruppen skrive nogle anbefalinger. Det har været en hektisk tid for mange i og omkring FGU. Det vil fortsætte i det nye år med mange vigtige opgaver.

Ikke desto mindre er det derfor vigtigt, at vi snart lader julefreden sænke sig og får et pusterum, så vi er klar i det nye år til at fortsætte arbejdet med at skabe de nye fantastiske FGU-skoler, der hjælper de unge videre i uddannelse.

Forrige artikel Debat: Professor Qvortrups datamorgana Debat: Professor Qvortrups datamorgana Næste artikel Tidligere skoleleder roser nye fraværs­regler: Riisager handler ansvarligt Tidligere skoleleder roser nye fraværs­regler: Riisager handler ansvarligt
  • Anmeld

    Bo Haagen · Souschef

    Julefreden sænker sig med hjertet helt oppe i halsen

    Kære Marlene.
    Gid jeg og mange andre kunne tage din opfordring om, at lade roen falde og julefreden sænke sig, til os.

    For mit vedkommende sidder jeg med hjertet helt oppe i halsen, og det er ikke julehjertet ;)

    Den mulige udsigt til 7 + 1-2 forskellige IT-systemer (Hvis jeg eller har forstået "Fællesløsning" til FGU korrekt, er slem nok i sin grundform, men når jeg så kan læse at "..fordi Undervisningsministeriet siger, at der med fælles løsninger kan skabes en særlig FGU-model", så begynder panikken at brede sig.

    Erfaringerne med at udvikle niche- eller specialløsninger på It systemer, som i forvejen ikke virker efter hensigten, har vi desværre set skræmmende eksempler på i, efterhånden mange år og mange steder.

  • Anmeld

    Poul Bernth Jensen · Administrationschef, Randers Produktionshøjskole

    Julefred

    Kære Bo

    Først vil jeg sige, at det er rart at se Marlene føler sig fejlciteret i sidste uge. DF har altid vist forståelse for vores målgruppe - som i øvrigt samtlige tilstedeværende partier da vi var i samråd (Fra Enhedslisten over Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti) Som medlem af den nedsatte arbejdsgruppe kan jeg kun forstå din bekymring. Implementering af en række nye systemer. Flere af systemerne giver god mening, mens andre løsninger virker meget uhensigtsmæssig. P.t. har vi ikke set, at de lønsystemer der "tilbydes" kan håndtere skoleydelsen - og hvor bliver nærheden af, hvis/når eleverne skal henvende sig i Hjørring for at få forklaret hvorfor de er blevet trukket 3 timer ? Man kan jo selvfølgelig stadig have personale ansat til denne opgave - og som embedsmændene har forklaret i torsdags - og til at udføre pædagogisk administrativt arbejde med eleverne. Spørgsmålet er bare - hvem skal betale for det. Når vi i arbejdsgruppen har spurgt til hvad skolerne får ud af at anvende Statens Administration bliver vi mødt med larmende tavshed - eller et "Det har politikerne bestemt" - vel ikke verdens bedste argument. Brugen af Statens Administration vil som en sidebemærkning også betyde, at alle regnskabsperioder skal spærres 3 dage efter udløb, hvilket betyder vi ikke får mulighed for at lave reel økonomisk opfølgning på vores værksteder før til årsafslutning. Dette for at Statens Administration kan sende regnskabstal til statsregnskabet. Vi indgår IKKE i dette (med undtagelse af vores taksameter som allerede er kendt). Så kære Bo - jeg og mine kollegaer vil kæmpe med næb og kløer for at få systemer, der er til for elevernes, medarbejdernes og de kommende FGU-institutioners skyld - og ikke for systemernes skyld. Vi skylder vores målgruppe at støtte dem på alle tænkelige måder

  • Anmeld

    Bo Haagen · Souschef

    Tak Poul

    Kære Poul.
    Jeg er klar over i knokler hård på i arbejdsgruppen.
    Har dog samtidig indtrykket af, at i som sidder med fra praktikkefeltet, ikke rigtig bliver hørt.
    Jeg kan frygte i “blot” sidder med for st legitimere en beslutning som skal føres ud i livet.

    Den frygt kan Marlene selvfølgelig ramme en tyk pæl igennem, men det kan koste på julefreden :)

    Hvis du f.eks. spørger de embedsmænd du sidder i arbejdsgruppe med, om hvornår de sidst har fået refunderet et rejebillag, hvad siger de så? Det er jo en del af det system som anbefales.
    Eller om lønsystemet kan håndtere ferie, eller om skolerne skal ud og tilkøbe et andet modul til dette?
    Oven på dette, åbnes der nu for at udvikle en FGU variant af de eksisterende systemer.....der ligger min bekymring Poul.
    Hvis de vitterligt lytter til jer praktikere, så er valget ikke vanskeligt.

  • Anmeld

    Poul Bernth Jensen · Administrationschef, Randers Produktionshøjskole

    Julefred

    Kære Bo

    Du har helt ret i, at vi har embedsmænd i gruppen, der ikke helt har forstået blandt andet Rejs-Uds velsignelser (måske også derfor en række selvejende statslige uddannelsesinstitutioner ikke anvender dem). Jeg kan forsikre dig, vi ikke vil blive brugt til at legitimere en beslutning, der på flere områder forringer de administrative systemer, der anvendes p.t. - og som forringer mulighederne for pædagogisk at udvikle eleverne. Ikke mindst hele sagen om skoleydelsen viser, hvor ugennemtænkt dele af systemet er. Har hørt forslag om, at Statens Administration kan lave lærerløn - og så kan skolerne lave elevløn. Vi skal altså betale for at få lavet noget vi har knowhow til selv at lave - og hvem skal sende oplysninger til hvem, når SKAT skal have deres informationer. Det er lidt Knold og Tot. Det kommer vi aldrig til at legitimere. Jeg er fast overbevist om, at de embedsmænd, der sidder i arbejdsgruppen er lydhør overfor dette - og vi sammen får lavet en god indstilling til gavn og glæde for først og fremmest vores elever - og derefter medarbejdere og kommende institutioner.

  • Anmeld

    Kim Kabat · Organisationspsykolog

    Spørgsmålet står stadig åbent; Hvorfor bruge Statens Administration?

    Som jeg forstår det går debatten på de umiddelbare grunde til IKKE at bruge Statens Administration. Her især de utilsigtede pædagogiske konsekvenser.

    Men logikken må være følgende: At den og den gode grund vil det være en fordel for staten eller skolerne at bruge Statens Administration.
    Derefter kommer debatten hvor fordele og ulemper afvejet.

    Men jeg har stadig ikke fundet svaret på første del: hvorfor bruge Statens Administration.

    Er der ikke en politiker (f.eks @Harpsøe eller @Riisager) eller en embedsmand som vil ulejlige sig og forklare det for mig - og mange andre.

  • Anmeld

    Lise Dahl-Meyer · Viceforstander og adm. Leder

    Julegaveønske

    Kære Bo,
    Jeg deler helt sikkert din bekymring. Men der sidder heldigvis meget fornuftige og lydhøre embedsmænd med i arbejdsgrupperne. Udfordringen er blot, at “argumenterne” og svarene på vores spørgsmål og bekymringer er, at “det har regeringen besluttet”. Men netop derfor er jeg nu meget glad og lettet over at høre, at Marlene Harpsøe fortsat vil kæmpe for, at det er systemerne, der skal tilpasses eleverne og ikke omvendt.
    Men det er klart, der sidder stærke kræfter, der ønsker mere arbejde til Statens Administration.
    Jeg håber dog ikke Marlene, ministeren m.fl. Er blevet fejlinformeret omkring mulighed for at kombinere Statens Administration og det pædagogiske arbejde med alle arbejdsgange på et værksted. Det er - i min bedste overbevisning - ikke muligt! Det er derimod muligt at kombinere en del af de Fælles IT løsninger og det pædagogiske arbejde - men ikke med Statens Administratiom på sidelinjen! Så det er med at holde tungen lige i munden mht hvad der menes, når der bliver sagt “Fælles Løsninger”. I øvrigt en betegnelse vi heller ikke kan få defineret.
    Når det er sagt mener jeg stadig det er tåbeligt, hvis man tvinger skolerne til at anvende 7 IT-systemer, som ikke kan løse hele opgaven - og man derfor må bede skolerne om at beholde det system de har nu - udover de 7 påtvungne!!
    Lad nu skolerne anvende Navision Stat, og herudover vælge hvilke systemer der kan håndtere opgaven bedst og billigst. Nøjagtigt som på andre uddannelsesinstitutioner. Det vil være mit julegaveønske.

  • Anmeld

    Poul Bernth Jensen · Administrationschef, Randers Produktionshøjskole

    Statens Administration

    Kære Kim

    Jeg savner også svar - og som nævnt kommer det ikke fra embedsmændene i arbejdsgruppen - måske fordi det ikke kan besvares ? Skulle der være ræson i galskaben kunne det være for at spare penge ? - hvorfor siger embedsmændene så at eleverne stadig kan modtage pædagogisk undervisning - Er det ønsket om at udflytte arbejdspladser til vendsyssel ? - Kan man så fortælle de medarbejdere, der bliver overflødige, at man finder arbejdspladser i Vendsyssel vigtigere end i Thy, Bornholm, Vestjylland ...... vigtigere.

  • Anmeld

    Bo Haagen · Souschef

    Fælles julegaveønske

    Kære Lise.

    Jeg kan se vi har fælles julegaveønske :)

    Du bekræfter også min frygt, når du fortæller at embedsmændenes svar på jeres spørgsmål er “..det har regeringen bestemt” Det lægger jo ikke op til dialog og anbefalinger.

  • Anmeld

    Elisabeth Dolmer · forstander

    Skoleydelsen som pædagogisk værktøj rammes ved ' Statens fællesløsning'

    Statens Fællesløsning er ikke velegnet til den kommende FGU.
    En af grundene til ikke at lade Statens' fællesløsning' er fx mangel på flexibilitet, ifht. administration af skoleydelse. Mange unge har brug for 'hjælpende hånd' (acontoløn), gr. dårlig økonomi, bl.a. til ungdomskort, hvor der på skolerne idag laves individuelle afdragsordninger.
    Det vil kun kunne lykkes fremover, hvis administrationen ligger på de selvejende FGUinstitutioner, tæt på de unge og tæt på dagligdagen.

  • Anmeld

    Tuparnaq Lennert · Forstander

    Nærhed fremfor Distance. Det virker for vores unge.

    I forvejen er vores unges erfaring med "systemet", når de starter, at det er noget der ligger fjernt fra deres livsverden. Det er i forbindelse med hjælp til skattekort, udbetaling af skoleydelse, fakturering af ydelser, rettelser til civilstatus osv. at den unge opdager, at der er "rigtige" mennesker involveret, og at der er hjælp at hente. Ungdomskort er et rigtig godt eksempel på, hvor bøvlet det kan blive, når man skal anvende et system, der er "fjernt" og hvor det er svært at få hjælp.
    På kontorværkstedet er de unge, under værkstedslederens opsyn og undervisning beskæftiget med, at bestille kontorartikler, udbetale skoleydelse, fakturere, telefonservice, makulering, sortering, printeropgaver, tekstbehandlingsopgaver og regnearksopgaver, mobilepay, kalenderstyring, postsortering osv. Opgaverne er mangeartede, og der er mulighed for at, man får opgaver tilpasset det nievau man er på.

    Hvis man trimmer denne adminstrative diversitet og giver staten opgaven, så mister man et vigtigt didaktisk/pædagogisk værktøj: nemlig at møde den unge, hvor vedkommende er ( ligesom Kirkegaard ville). Der skal være masser afspændende og udviklende autentiske opgaver i en administration, hvis de unge skal lære noget. Den der laver noget lærer noget sagde grundtvig. Kom nu: Tag ikke en vigtig læringsmulighed for vores unge.

  • Anmeld

    Lise Dahl-Meyer · Viceforstander og adm. leder

    HVORFOR

    Meget enig. Og som Kim Kabat også spørger om: HVORFOR? Hvad er baggrunden for beslutningen? Man må mene noget bliver bedre? Vi har argumenteret mod - hvad er argumenterne for?

  • Anmeld

    Poul Bernth Jensen · Administrationschef, Randers Produktionshøjskole

    Nærhed nærhed og nærhed

    Kære Tuparnaq og Elisabeth

    I rammer den fuldstændig på sømmet. Håber vores politikere der vel i sidste ende er dem, der træffer beslutningerne hører efter ..... SKAT og Politi har jo virkelig fået succes med deres centralisering Personer i vores målgruppe har brug for støtte og nærhed - ikke "funglende ssytemer" - der endog ikke virker

  • Anmeld

    Lise Dahl-Meyer · Viceforstander og adm. leder

    De forkerte at vælge som prøveklud

    Det er også imponerende, at det er FGU, der skal være prøveklud for centralistiske løsninger for selvejende uddannelsesinstitutioner... den eneste skoleform, hvor eleverne deltager i administrationen....