Debat

DPU-leder: Danske lærere skal ikke spises af med en kandidat light

DEBAT: Radikales seneste forslag til en ændring af læreruddannelsen lugter lidt af at være en kandidat light. Hvis man vil skabe en 5-årig kandidatuddannelse for lærere, så skal den være forskningsbaseret og ”en rigtig kandidat”, skriver Claus Holm, institutleder på DPU. 

Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor læreruddannelsen ikke er forskningsbaseret, skriver Claus Holm.
Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor læreruddannelsen ikke er forskningsbaseret, skriver Claus Holm.Foto: /ritzau/Daniel Hjorth
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Holm
Institutleder, DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet

Vi lever i en tid, hvor det at være vidende ikke nødvendigvis er en vindersag.

Lederen af den frie verden kommunikerer med et – diplomatisk sagt – meget endimensionelt sprogbrug, djøf’er er et skældsord, og generelt er akademikere et udskældt folkefærd. Verdensfjerne, elitære og ude af stand til at skabe værdi i praksis er nogle af de termer, som det er stort set gratis at kaste efter mennesker med en universitetsuddannelse.

Kritikken af akademikerne finder også klangbund i debatten om folkeskolen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Lidt uventet var Radikale, som ellers normalt er indædte forsvarere af akademisk tænkning, for nylig ude med et opsigtsvækkende forslag.

De vil opfinde et nyt begreb, en professionskandidat, i professionshøjskolesammenhæng.

Vi skal være top-ambitiøse på lærernes og skolens vegne. Vores børn fortjener de bedste lærere, og lærerne fortjener den bedste uddannelse.

Claus Holm
Institutleder, DPU, Aarhus Universitet

Det nye tiltag dækker over, at de vil forlænge læreruddannelsen fra fire til fem år. Og de vil fastholde den på professionshøjskolerne. De ønsker med egne ord, at ”læreruddannelsen løftes til kandidatniveau, men forankres i praksis”.

Frygter en kandidat light
Jeg synes sådan set, at det er en god idé, at Radikale vil forlænge læreruddannelsen til fem år, og jeg kan sådan set også kun bifalde, at de vil løfte den til kandidatniveau.

Men stop lige en halv. Der er noget, som skurrer. Vi har til gode at høre mere konkret om forslaget, men jeg kan frygte, at det bliver en ”kandidat light”. Og de danske lærere og elever fortjener bedre.

For det første skurrer det, at de vil ”låne” kandidatgradens tyngde i titlen – men uden den akademiske ballast og forskningsbaserede tilgang fra universiteterne.

For det andet skurrer det, når de lægger vægt på, at professionskandidaten skal være forankret i praksis – endda med et ”men” indbygget i sætningen, som for at understrege modsætningsforholdet mellem universiteternes kandidatuddannelser og virkelighedens praksis – mellem mindre praktiske og mere praktiske kandidatuddannelser.

Det er både en falsk modsætning og et uventet trist udtryk for at tage afstand fra universiteternes viden og forskning.

Vi skal være mere ambitiøse
Det sidste først.

Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor læreruddannelsen ikke er forskningsbaseret. Og det er ikke indlysende, at det er en god idé.

I hvert fald ikke, hvis læreruddannelsen skal gøre de studerende i stand til at forholde sig kritisk – fagligt og metodisk – til forskningsresultater. Og heller ikke, hvis man vil have fat på de potentielle ansøgere, der lægger vægt på at få en uddannelse fra et universitet med tilknytning til forskningsmiljøer.

Med trangen til at fastholde læreruddannelsen som ”forankret i praksis” risikerer man at slå ind på en kurs, hvor målet ikke i høj nok grad er at udfordre og forbedre det bestående. Forankret i praksis kan godt lyde som om, man tilpasser uddannelsen til ”plejer”.

Der mener jeg, at vi som nation skal være mere ambitiøse.

Det betyder, at det bør være en selvfølge, at vi får en forskningsbaseret læreruddannelse, som inddrager aktuel viden og lader forskningen hjælpe os med at tænke fremad. Uddannelsen skal skabe den skole og de lærere, som bedst forbereder nutidens børn og unge til at blive fremtidige aktive og engagerede deltagere i et samfund, der stiller helt andre krav end de nutidige.

Læreruddannelsen skal være forskningsbaseret
I Norden har Norge lagt sig i spidsen, når det gælder arbejdet med at bruge forskningen til at tegne et billede af kravene til fremtidens skole og lærer. Yderligere er OECD med projektet The Future of Education & Skills: Education 2030 i fuld gang.

Selvfølgelig skal vi også – og så kommer vi til det, jeg opfatter som en falsk modsætning – omsætte den akademiske viden til anvendelig undervisning, der løser praktiske og konkrete problemer. Det siger sig selv. Men der er ikke nogen modsætning mellem forskningen ved danske og udenlandske universiteter og praksis ude i skolerne.

Tværtimod har vi gennem det sidste halve årti erfaring med, at kommuner, forvaltninger, skoleledere og lærere tager på studierejser til højtpræsterende lande for at få adgang til den nyeste forskningsbaserede viden og for at få nye idéer til udviklingen af deres skolepraksis.

Og derfor ligger svaret på fremtidens læreruddannelse lige for.

Den skal selvfølgelig være forskningsbaseret og udvikles af universiteter i samarbejde med de professionshøjskoler, som uddanner lærerne. Samarbejdsstrategien er ikke alene en meget dansk tilgang, det er også en vindertilgang. På den måde kan institutionskampen blive afløst af en ambitionskamp.

Vi skal være top-ambitiøse på lærernes og skolens vegne. Vores børn fortjener de bedste lærere, og lærerne fortjener den bedste uddannelse.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Holm

Lektor, institutleder, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
cand.mag. i statskundskab og filosofi (Københavns Uni. 1995), Ph.d.

0:000:00