Efter lønkomitéen: Her er nøglespillernes positioner før trepart om ekstra lønkroner

Hvad der til gengæld åbenbarede sig i det tætpakkede mødelokale midt i København, var forhandlingspositionerne hos flere af de centrale aktører, som senere i år skal være med til at fordele de mange milliarder, der helt ekstraordinært er sat af i regeringsgrundlaget til et løft af lønnen for visse offentligt ansatte.

Dermed tegner sig også konturerne af et forløb, hvor store dele af Lønstrukturkomitéens rapport hurtigt kan glide i baggrunden. I stedet vil mange øjne nok rettes mod den af komitéens i alt 20 baggrundsrapporter, der bærer titlen ’Rekrutteringsforhold i den offentlige sektor’, og som er lavet af Finansministeriet.

Om end SVM-regeringen endnu ikke har formaliseret deltagerlisten til de kommende trepartsforhandlinger, forekommer det sandsynligt, at der vil være et vist overlap med netop de topfolk, der tirsdag fik taletid ved pressemødet i Eigtveds Pakhus.

Mangler medarbejdere

Formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler (K), var tilbage i topform efter sin sygemelding og gjorde det på kommunernes vegne klart, at midlerne skal prioriteres hårdt.

”Løn er også noget, vi bruger til at få den arbejdskraft, vi skal bruge. Så vi har et rekrutteringsperspektiv,” sagde Michael Ziegler.

Han fremhævede de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 og 2021, hvor der begge gange blev målrettet lønkroner til særlige rekrutteringspuljer, som først og fremmest var målrettet sosu’er.

Zieglers sidemand ved pressemødet var Heino Knudsen, formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner. Også han lagde vægt på de vanskeligheder, som de offentlige arbejdsgivere oplever med at rekruttere.

”Vi har brug for at fokusere på de steder, hvor vi er mest pressede, for eksempel rekrutteringsmæssigt,” sagde Knudsen, der til daglig er regionsrådsformand i Region Sjælland.

Fåmælt minister

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) holdt forholdsvis lav profil tirsdag. I en kortfattet pressemeddelelse spillede hun bolden tilbage til arbejdsmarkedets parter med en melding om, at hun håber, at ”Lønstrukturkomitéens konklusioner giver arbejdsmarkedets parter et solidt fælles fundament at stå på”.

Med andre ord har ministeren – i hvert fald her og nu – ikke nogen konkrete planer om at sætte ind specifikt på baggrund af komitéens arbejde. Derimod bliver det i stigende grad tydeligt, at også regeringens hovedfokus for fordelingen af de ekstraordinære lønmilliarder er at løse den offentlige sektors rekrutteringsproblemer.

”Det, jeg som minister har sagt, og regeringen har sagt, er, at vi frem mod de næste overenskomstforhandlinger vil give mulighed for et løft til de grupper, hvor vi kan se, at vi mangler hænder. Dér, hvor man slår stillinger op, og ingen søger dem,” siger Ane Halsboe-Jørgensen ifølge Ritzau.

Fagbosser på to heste

På lønmodtagersiden er billedet mere sammensat. Den fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, fattede sig i korthed og sagde blandt andet:

”Vi har en stor opgave foran os med at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere på mange forskellige områder i den offentlige sektor.”

FOA-formand Mona Striib spiller åbenlyst på to heste. Dels peger hun på, at mange af de faggrupper, der ifølge Lønstrukturkomitéen ligger lavt lønmæssigt, når der tages højde for ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse, er blandt FOAs medlemmer.

Dels pointerer hun, at sosu’erne spås at være de medarbejdere, som det ifølge Finansministeriet bliver vanskeligst at rekruttere frem mod 2030.

Pædagogernes frontfigur, BUPL-formand Elisa Rimpler, står også på to ben i sin argumentation. Pædagogerne har nu komitéens ord for, at pædagogerne får en lavere løn end andre medarbejdere med samme ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse. Og samtidig kan pædagogerne pege på, at de, i hvert fald her og nu, har høje forgæves rekrutteringsrater.

Sygeplejerskerne er en historie for sig. Den ultrakorte version er, at de med udgangspunkt i komitéens arbejde nu kun kan hævde at få for lidt i løn, hvis deres genetillæg ikke medtages i ligningen.

Derfor kan det vise sig mere fordelagtigt for sygeplejerskerne at fokusere mere på de mange forgæves forsøg på at rekruttere nye kolleger. På den måde kan der vise sig en vej til højere løn for sygeplejerskerne, også selvom de kun vanskeligt kan finde oplagte argumenter i Lønstrukturkomitéens rapport.

Ifølge Finansministeriets fremskrivninger forventes sygeplejersker dog ikke at være en mangelvare frem mod 2030 – under forudsætning af, at optaget til uddannelsen retter sig.

Og så har vi ikke engang talt om Fængselsforbundet, Socialpædagogerne og alle de andre offentlige faggrupper, der hver især mener, at netop de skal have mere i løn, også efter at den længe ventede rapport fra komitéen er lagt frem i fuld længde.

Hvem, hvad og hvornår

Næste skridt er, at regeringen skal formalisere den kommende trepart. Den skal finde sted kort efter sommerferien, hvis forhandlingerne skal kunne afsluttes i tide, inden de offentlige overenskomstforhandlinger så småt går i gang til vinter.

Regeringen skal derfor lægge sig fast på, hvem der skal være med, hvornår skal de mødes, og hvad der skal stå øverst på dagsordenen.

Også efter tirsdagens forløb tyder meget på, at det bliver rekruttering snarere end lønstrukturer, der kommer til at have den afgørende indflydelse på udmøntningen af det ekstraordinære lønløft.

Og Finansministeriets betragtninger om rekrutteringsforholdene i den offentlige sektor kan ende med at blive tillagt større vægt end andre af Lønstrukturkomitéens mange offentliggjorte baggrundsrapporter.