Efterskoleforstander: Unge skal tage styringen i deres eget liv

DEBAT: Succes skal ikke altid findes øverst på podiet. Derfor skal vi lære unge, at det er menneskeligt at fejle, og det er okay ikke altid at være den bedste. Vi skal lære unge at tage styringen over eget liv og skubbe dem i den rigtige retning, skriver Jens Hvid Skovbo.

Af Jens Hvid Skovbo
Forstander, Galtrup Efterskole

På Galtrup Efterskole på Mors er vi ”gode til ikke at være ret gode” - og vi har succes med det. Fra blot 80 tilmeldte elever for 2 år siden er vi i dag 135. Det skyldes ikke mindst vores nye motto.

I dag stopper de unge i foreningslivet, hvis de ikke er på 1. holdet. Det er er bedre slet ikke at være med end ”bare” at være middelgod. Uden en topplacering har de ingen ”posting value” på de sociale medier. Det kan derfor vise sig vanskeligt at etablere B-hold, da de bedste samles i ambitiøse klubber… og resten falder sammen. 

De unges dom er kort og kontant: ”Fuck det”. Fuck fodbold, hvis ikke løbetræningen peger frem mod en plads i de bedste rækker. Frem mod guldet.

Det samme gør sig efter vores erfaringer gældende i de boglige fag i skolen. Er man udfordret i matematik, er det nemmere at sige ”fuck det” end at smøge ærmerne op og være glad for et flot tilkæmpet 2 tal.

Succes er ikke altid øverst på podiet
Rigtigt mange giver op, zapper hvile- og viljeløst rundt i tilbuddene - og venter så i øvrigt på, at de ”voksne” stiller nye muligheder, nye løsninger op. På Galtrup Efterskole er vi vores elevers ”voksne”, og vi introducerer dem til det maritime motto: ”Vær kaptajn i dit eget liv”, for det er nøglen til succes, når bølgerne går lidt for højt, og man har svært ved at finde en havn.

Alle unge har muligheder i uddannelsessystemet i dag, men det kræver knofedt og viljestyrke - og en grundlæggende accept og erkendelse af, at succes kan ligge andre steder end øverst på podiet. Succes kan også være at melde sig ind i sociale sammenhænge, blive en del af et fællesskab - og holde ved det.

Mange unge oplever nederlag i folkeskolen, fagligt og socialt. Nederlag og mistrivsel i for eksempel familien medfører ofte, at de unge mest arbejder i reptilhjernen. De er på vagt for at beskytte sig selv. Når der kommer ro på socialiteten, opstår trygheden - og læringskurven stiger markant.

Gode til ikke at være ret gode
På Galtrup Efterskole står trivsel før læring. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne, men arbejder målrettet og ud fra en klar erkendelse af, at trivsel er grundsten - og forudsætning - for læring. Hos os kører nogle tog måske lidt langsommere. Så er det nemmere at hoppe på igen, hvis man skulle være faldet af i svinget. Vores elever er vidt forskellige: derfor kan man på Galtrup støde på såvel bumletog som lyntog.

Mange efterskoler markedsfører sig med gode fodboldhold eller flotte, synkrone gymnastikopvisninger. Det kan være svært at se sig selv være en del af det. Så kan det virke som en bedre idé helt at lade være med at tage på efterskole. Andre forsøger - og kæmper en hård kamp for at holde trit med de bedste. Det kan medføre stress og/eller præstationsangst - og måske i sidste ende udmeldelse - endnu et nederlag til skammens væg derhjemme.

Når jeg fortæller kommende elever og deres forældre, at vi er gode til ikke at være ret gode, kan jeg se, at skuldrene falder ned, og der kommer ro i blikket. Vi kræver blot, at de skal være kaptajner i eget liv og være den bedste udgave af sig selv.

Unge skal skubbes i den rigtige retning
Det betyder så også, at vi skal have et inklusionsprogram, der kan samle op og skubbe i den rigtige retning. Vi har et mentorteam, der vejleder i konfliktløsning og robusthed – så de unge tør at holde ved roret, og holde fast. Skolens pædagogik er bygget op omkring tillid og en bevidsthed om, at det er menneskeligt at fejle. Man skal bare huske at lære noget af det!

Derfor er tilgivelse også et nøgleord både hos personale og elever. Vores hilse-regel er et meget vigtigt redskab af tryghedsdannelsen. Alle skal hilse på hinanden, når de passerer hinanden på gangene. De gør det på mange forskellige måder, men det skaber en følelse af at være accepteret og være en del af fællesskabet.

Det står ikke så skidt til med de danske unge, hvis de finder det rette til tilbud, der passer netop til dem. Den livgivende badmintonkamp, hvor begge spillere kan presse hinanden, er meget bedre end den ulige kamp, der ender 0-21 i hvert sæt. Så er kampreferatet kort: ”Fuck det!” 

Forrige artikel HF-lærer: Dobbelteksamener er spild af skolernes tid og ressourcer HF-lærer: Dobbelteksamener er spild af skolernes tid og ressourcer Næste artikel Uddannelsesledere: Vi har brug for flere voksne på velfærdsuddannelserne Uddannelsesledere: Vi har brug for flere voksne på velfærdsuddannelserne