Efterskolerne: EVA overser vores potentiale

Af Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen

Sandheden er, at efterskolerne tiltrækker masser af de mindre ressourcestærke elever, som er i tvivl om hvilken vej de skal gå. Vi køber ikke den sondring Mikkel Haarder stiller op, at efterskoler primært er for de særligt målrettede og afklarede elever.

Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen

Efterskoleforeningen har fået udført en omfattende analyse af 1,4 millioner skoleelevers uddannelsesvej.

Analysebureauet Moos-Bjerre dokumenterer, at unge der tager på efterskole i 10. klasse har 11 procent større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse i forhold til unge der går den direkte vej fra folkeskolens 9. klasse.

Én sandhed og flere fordomme og usandheder
Den konklusion bruger EVA’s direktør, Mikkel Haarder, til at komme med én sandhed og flere fordomme og usandheder i Altingets dækning af analysen.

Vi tager sandheden først.

Mikkel Haarder vurderer, at en del af efterskolernes resultater skyldes at eleverne er motiverede. Det er sikkert rigtigt. Undersøgelsens resultater er renset for forskelle i social baggrund, men det er ikke muligt at korrigere for motivation.

Men det er da ikke et problem. Uanset om de unges personlige motivation for at gå på efterskole til dels er ”medskyldig” i den positive effekt, eller om det alene er efterskolernes fortræffeligheder, så er bundlinjen, at efterskoleophold øger sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse – uanset hvilken social baggrund man kommer fra.

Samme udfordringer som kommunale tilbud
Herfra går Mikkel Haarder rask videre til at sige noget direkte usandt.

”Den tunge ende går mest i kommunale tilbud. Vi har udfordringer med gruppen som typisk ikke findes på efterskolen,” lyder udsagnet.

Det er direkte usandt. Vi har på landets 245 efterskoler rigtig mange af de elever som Haarder kalder for ”den tunge ende”. Vi har 38 specialefterskoler hvis formål er at løfte præcis denne gruppe elever. Og vi har rigtig mange elever på de almene efterskoler fra ”den tunge ende”. I 2016 kom 25 procent af efterskolernes elever fra familier med indkomster under 330.000 kroner.

Vi kæmper med præcis de samme udfordringer som vores kollegaer i de kommunale tilbud.

Også mindre ressourcestærke elever på efterskoler
Mikkel Haarder siger også, at efterskoleeleverne typisk er mere afklarede og sikre i deres valg end de der går i folkeskolens 10. klasse.

Sandheden er, at efterskolerne tiltrækker masser af de mindre ressourcestærke elever, som er i tvivl om hvilken vej de skal gå. Vi køber ikke den sondring Mikkel Haarder stiller op, at efterskoler primært er for de særligt målrettede og afklarede elever. Vi har som sagt mange skoler som målrettet går efter netop de elever der skal have et personligt og fagligt løft for at komme godt videre.

Personlige holdninger, ikke analyser og fakta
Og her er vi måske inde ved kernen, som Mikkel Haarder er velkommen til at være uenig i – men så handler det om personlige holdninger og ikke om analyser og fakta.

Mikkel Haarder stiller ifølge Altinget spørgsmålet om tilbuddet – efterskolerne – giver samfundsøkonomisk mening.

Her er faktum – det er nu dokumenteret – at efterskolerne gør en forskel i forhold til at få flere unge gennem en ungdomsuddannelse. Og at efterskolerne både er for de stærke og for de mindre stærke elever – det er faktisk en del af styrken ved efterskolerne.

Efterskoler er en del af løsningen
Og så er vi i øvrigt meget enige med Mikkel Haarder i, at der skal gøres mere for den kommunale 10. klasse.

10. klasse skal være et stærkt og godt tilbud til alle og ikke kun et tilbud til de mindre motiverede og mindre ressourcestærke elever. Netop sammenblandingen af stærke og mindre stærke elever er med til at skabe et løft for dem der har behov for det.

Men at der skal gøres noget for 10. klasse ændrer ikke på, at efterskolerne står med en del af løsningen på problemerne med at for mange unge falder gennem uddannelsessystemet.

Derfor undrer vi os over kritikken fra Mikkel Haarder.