Debat

Eksperter: Uklarhed om børn og unges trivsel kan resultere i forkerte løsninger

Det er helt afgørende, at de aktører, der arbejder med børn og unges trivsel både kan og vil se arbejdet i al dens kompleksitet, skriver Andreas Rasch-Christensen og Mette Molbæk.

Vi skal blive skarpere på, hvordan trivsel kan forstås, og hvordan vi kan arbejde sammen om at understøtte børn og unges trivsel, skriver Andreas Rasch-Christensen og Mette Molbæk.
Vi skal blive skarpere på, hvordan trivsel kan forstås, og hvordan vi kan arbejde sammen om at understøtte børn og unges trivsel, skriver Andreas Rasch-Christensen og Mette Molbæk. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Børn og unges trivsel, eller mangel på samme, står med rette centralt på den nationale dagsorden. Står det til SF, skal vi sågar have en minister med ansvar for børn og unges trivsel. Trivsel er også temaet for Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum.

Foranlediget heraf og på baggrund af konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter i VIA’s forskningsprogram om børns trivsel, efterlyser vi et øget fokus på, hvordan vi forstår og samarbejder om børn og unges trivsel, inden vi sætter forskellige indsatser i værk. Ellers kan vi ende med forkerte løsninger.

Hvis vi taler om trivsel uden også aktivt at forholde os til de forskellige forståelser af begrebet, bliver det også uklart, hvornår et barn eksempelvis vurderes at være i mistrivsel.

Børn og unges trivsel er et område, der er mangefacetteret, og skal belyses fra mange perspektiver. Derfor er det vigtigt at forstå og igangsætte indsatser på et så oplyst grundlag som muligt frem for at skyde i blinde.

Vi skal blive skarpere på, hvordan begrebet kan forstås, og hvordan vi kan arbejde sammen om at understøtte børn og unges trivsel.

Trivsel anskues forskelligt

Vi finder i vores arbejde og forskning mange forskellige og ofte implicitte forståelser af trivsel, som kan få afgørende betydning for, hvilken indsats der iværksættes.

Vores iver for at gøre det gode skal ikke låse os fast på en for hurtig og for enkelt løsning

Andreas Rasch-Christensen og Mette Molbæk, hhv. forskningschef og programleder, VIA

Eksempelvis kan der for det første være fokus på den enkeltes egen forståelse af og beskrivelse af at trives. Eller trivsel forstået som relationer mellem børn og unge og for eksempel deres forældre eller omsorgspersoner.

Derudover kan trivsel forstås i en mere objektiv forstand, hvor barnets/den unges trivsel vurderes af professionelle eller identificeres af trivselsmålinger.

Ydermere kan trivsel forstås som barnets muligheder for at kunne deltage og udvikle sig i dagtilbuds- og skolers fællesskaber eller som afhængig af levevilkår i et større samfundsmæssig perspektiv.

Ovenstående nedslag er ikke udtømmende, men peger på, at trivsel anskues forskelligt både i forskningsfeltet og i praksis. Følgelig eksisterer der mange forskellige måder, hvorpå mistrivsel kan håndteres og forebygges.

Et eksempel kan være et netværksmøde om et barn, der har højt skolefravær. Her sidder forskellige professionelle, der kan have meget forskellige vurderinger af årsager til fraværet og dermed de rette indsatser.

Forklaringer på skolefravær kan søges med fokus på barnet, hjemmet, skolen eller samfundet. Forklaringer bindes således også op på mange forskellige indsatser, som de professionelle mere eller mindre systematisk forholder sig til.

De forskellige forståelser af og tilgange til trivsel ser vi ikke som et problem i sig selv. Imidlertid bliver det helt afgørende, at de aktører, der arbejder med og for børn og unges trivsel både kan og vil se arbejdet i al dens kompleksitet. Derfor skal samarbejdet om børn og unges trivsel styrkes. Det er der brug for.

Mødesteder for samarbejde

Både socialrådgivere, pædagoger, lærere og psykologer bør kende til arbejdet med trivsel i dagtilbud, skole og hjem. De skal have reel mulighed for at indgå i fælles kvalificerende dialoger om, hvilke indsatser, der vil gavne det enkelte barn bedst muligt.

I forlængelse heraf skal de professionelle efterfølgende have mulighed for at iværksætte de indsatser, som de vurderer til at være de mest virkningsfulde.

Læs også

Et sådant samarbejde bør foregå mange andre steder end i et mødelokale. Et virkningsfuldt samarbejde kan også foregå der, hvor barnet/den unge er og lever sit (institutions-) liv, så der kommer flere mødesteder for samarbejdet om trivsel.

Man kunne i den forbindelse forestille sig, at gode erfaringer med co-teaching kunne udvides og nytænkes til også at inddrage andre faggrupper. Dermed vil samarbejde mellem de professionelle skifte fra at være et forum, hvor man koordinerer og uddelegerer opgaver og ansvar, til i langt højere grad at være et sted, hvor også professionerne udvikles og lærer af hinanden.

Ved at samarbejdet bliver en del af indsatsen, så rammesættes diskussioner og ekspliciteringer af de forskellige perspektiver i arbejdet med trivsel. Derved åbnes der for både nye forståelser og handlemåder.

Samarbejdet om børn og unges trivsel kan hjælpe os til at blive skarpere på, hvorfor og hvordan vi på en og samme tid både holder fokus og bibeholder et nuanceret og kritisk blik på vores arbejde med trivsel. Vores iver for at gøre det gode skal ikke låse os fast på en for hurtig og for enkelt løsning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rasch-Christensen

Forsknings- og udviklingschef, VIA University College
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1998), ph.d.