Elevforeninger: SPS-systemet lader elever med støttebehov vente på perronen

SPS kan ikke følge med

Rigsrevisionens beretning Specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser fra oktober 2025 dokumenterer, at 51 procent af de studerende på videregående uddannelser og 34 procent af eleverne på ungdomsuddannelser ikke modtager deres støtte ved studiestart.

Samtidig er antallet af støttemodtagere steget med 54 procent siden 2020, hvor udgifterne i samme periode er steget med 45 procent.

Vi har altså udvidet systemet markant, men ikke sikret, at det fungerer rettidigt.

For mange elever føles SPS-systemet som at stå på en perron, hvor højtaleren lover, at toget er på vej, men man ved aldrig helt, om det faktisk kommer, og hvis det gør, hvornår så? Man har fået sin billet, men man står stadig og kigger ned ad skinnerne, mens studiestarten ruller i gang.

Forsinkelserne er ikke fejl eller uheld – de er indbyggede og accepterede.

Maria Hellerup Pedersen og Andreas Thorsager

Konsekvensen her er klar: Hver tredje elev med en funktionsnedsættelse på en ungdomsuddannelse begynder 1.g uden den hjælp, der skal sikre dem et lige udgangspunkt.

Det er svært at kalde det for inklusion.

Systemet accepterer forsinkelser 

I praksis betyder det, at nogle elever starter deres uddannelse med et fagligt og strukturelt efterslæb, som de måske først senere får mulighed for at indhente.

Problemet her skyldes ikke enkle forsinkelser. Rigsrevisionen peger nemlig på, at de samlede sagsbehandlingsfrister i systemet overstiger den periode, der typisk går fra optag til studiestart. På ungdomsuddannelser er der ofte mellem 28 til 45 dage fra optagelse til første skoledag, mens systemets frister kan løbe helt op i 51 dage.

Når strækningen er længere end køreplanen, er det ikke mærkeligt, at toget ikke når frem til tiden.

Når fristerne i vores system er længere end den faktiske tid, så er forsinkelserne ikke fejl eller uheld – de er indbyggede og accepterede. Det er en opbyggelse af et system, der ikke sikrer den nødvendige støtte.

Vi har ikke råd til at svigte

I 2024 modtog 74.000 elever SPS. Det er en stigning, der er med til at vise, at det er vigtigt, at vi tager SPS-behovet seriøst. Men når så stor en andel ikke får støtte fra dag ét, men derimod skal vente i uvished, så peger det på et system, hvor volumen er vokset, uden at vi har sikret kvaliteten.

Formålet med SPS er at kompensere for funktionsnedsættelser, så elever og studerende kan gennemføre deres uddannelse på lige vilkår. Når støtten kommer forsinket, starter man med et efterslæb i ens uddannelse, som forhindrer funktionsnedsatte unge i at opnå deres fulde potentiale.

Samtidig har studerende med funktionsnedsættelser højere risiko for frafald – derfor er en rettidig støtte essentiel.

Det handler ikke om særbehandling eller ekstra privilegier. Det handler om, at alle skal have samme mulighed for at gennemføre en uddannelse.

Maria Hellerup Pedersen og Andreas Thorsager

Det handler altså ikke om særbehandling eller ekstra privilegier. Det handler om, hvorvidt vi mener, at alle skal have samme mulighed for at gennemføre en uddannelse.

Hvis inklusion på gymnasierne skal være reel, så kræver vi konkrete ændringer. Støtten skal være garanteret ved studiestart, og fristerne skal være tilpasset, så ingen elever skal vente lang tid i uvished om de får deres støtte eller ej.

Vi kræver et gymnasium, der ikke kun taler om inklusion, men handler på det. Alle fortjener de samme muligheder, uanset hvordan deres hjerne fungerer. Det kræver politisk vilje, flere ressourcer og en fundamental ændring af, hvordan vi tænker undervisningen og støtte på landets gymnasier.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til at få systemet til at fungere. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade vær.